
"Landmand søger kærlighed"-Martin: Prøvede at score Kimis veninde
Det er ikke første gang, at Martin lægger billet ind hos en landmand.
I år har der været masser af gamle kendinge i "Landmand søger kærlighed". Foruden Winnie og Alexanndra som har været bejlere i tidligere sæsoner, er det heller ikke Martins første tur i manegen.
Artiklen fortsætter under videoen:
I sæson seks var han nemlig blandt landmændene, som søgte kærligheden. Nu er han med som bejler, men det er faktisk ikke første gang, han har prøvet lykken hos en landmand i TV 2-programmet.
– Det er ikke, fordi jeg ikke har prøvet at finde kærligheden. Jeg har faktisk skrevet et par breve før til et par af de andre landmænd. Den ene var Katja (sæson ni, red.), og den anden var Linea (sæson 10., red.), siger han til TV 2.
Og den vakse seere har måske bemærket, at Linea er med i nyeste episode af "Landmand søger kærlighed", da hun er veninde til Kimi og skal hjælpe hende med at træffe den svære beslutning om, hvem af mændene Kimi skal invitere på romantisk weekend.

Til HER&NU bekræfter Linea, at Martin dengang sendte hende et brev, men at hun ikke havde ham med i overvejelserne dengang.
– Nej, det havde jeg ikke. Det blev ikke vist på TV, da hans brev blev læst op, så seerne kender ikke til det, tilføjer hun.
Det er heller ikke noget, parterne har drøftet efterfølgende.
– Nej, det er det ikke, men jeg har mødt Martin til en julefrokost, for vi har et netværk for os, som har været med i "Landmand søger kærlighed", deler hun.
Du kan læse mere om, hvordan det står til med Lineas kærlighedsliv lige her.