Robert 'Robinson' 2025
Robert "Robinson" 2025

Robert brød sammen efter “Robinson”-exit: Det var et kæmpe nederlag

Robert Hansen måtte akut forlade "Robinson Ekspeditionen" efter at have fået to diskusprolapser i ryggen i en dyst. 

logo herognu HER&NU HN

Da Robert Hansen i dagens afsnit af "Robinson Ekspeditionen" bliver sejlet væk og kommer ind på ekspeditionens lokale lægehus og derfra får at vide, han skal videre på hospitalet, bliver han overbragt nyheden om, at han er ude af "Robinson". 

- Der brød min verden sammen. Det er længe siden, jeg har tudet så meget. Det er noget, jeg har drømt om i mange år, så det gjorde sgu ondt at stå i den situation, fortæller Robert til HER&NU. 

LÆS OGSÅ: Jesper Groth tilbage i "Sygeplejeskolen": Filmede med store smerter

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Robert fik lavet en MR-scanning på Hospitalet, der viste to diskusprolapser i ryggen. 

- Det var et kæmpe nederlag, og det gik straks igennem mit hoved, om jeg var den hurtigste i ekspeditionens historie til at forlade øen, men det var jeg heldigvis ikke, fortæller Robert og uddyber:

- Der ligger noget stolthed bag. Jeg har egentlig været ret ligeglad med skaden, det lyder måske forkert, men fokus har mere været på, hvor tungt det har været at skulle opgive en drøm, man har haft de sidste 20 år. Det er svært at forene sig med. 

 Artiklen fortsætter under billedet. 

Robert i smerter i Robinson
Robert i smerter i Robinson

For Robert fylder det trælse exit stadig.

- Jeg har været rigtig ked af det, og jeg har været presset mange måneder efter, jeg kom hjem. Og igen nu her, når det kommer på tv, kan jeg mærke, det er noget, der påvirker mig. 

Roberts mål

Robert har et mål om at komme med i "Robinson igen". 

- Det tror jeg slet ikke, de er i tvivl om hos tv-holdet. Lige nu har jeg fuld fokus på træning, og så kommer jeg til at søge ind igen. Jeg skal simpelthen ind og have revanche. Så jeg belaster dem, indtil de tager mig med igen. 

Robert kan sidde derhjemme nu og kigge tilbage på sin bandana og dogtag, men det er ikke ting, der gør ham stolt at kigge på. 

- Jeg føler egentlig ikke, jeg har fortjent det, fordi jeg røg så hurtigt ud. Så det er mere et bevis på, jeg har været der, frem for et bevis på en fed oplevelse. Så det fylder meget, og det påvirker mig hver dag, siger Robert, der er bange for, han ikke får en tur mere på øen. 

- Tv-holdet er ikke kendt for at tage gengangere med, så den bliver svær, men en gang skal jo være den første, og jeg tænker, der er en god historie i at tage mig med, der ønsker comeback efter en skade, så det vil jeg køre på, slutter Robert og understreger med et grin, at holdet allerede har betalt for hans vacciner, så det bliver en billigere omgang.