Tore skyld i eget "Robinson"-exit: Nu forklarer Viaplay
Tore kunne pludselig ikke holde sin vrede tilbage, og det kostede ham en plads i ekspeditionen.
I dagens afsnit af "Robinson" fik Tore Bentsen nok og kunne ikke styre sin vrede efter mere end en times kamp i dyst om balance.
Artiklen forsætter under videoen.
Tore valgte til sidst at vælte det bord, som klodserne skulle stables på og diskvalificeres af Jakob Kjeldbjerg.
Til HER&NU forklarer Viaplay nu begrundelsen.
– Ved alle konkurrencer får deltagerne reglerne gennemgået to gange. Først gennemgår Jakob Kjeldbjerg konkurrencen i overskrifter, det ser man også i programmet, og inden selve konkurrencen starter, bliver konkurrencen gennemgået grundigt af en gameproducer offcam, siger redaktør på "Robinson Ekspeditionen", Trine Kongegaard, og tilføjer:
– Deltagerne har her mulighed for at stille opklarende spørgsmål, og de får at vide, at de skal sige til, hvis noget ikke fungerer, eller de bliver i tvivl om, hvad de skal. Tores bord er hoppet op, og det er hans egen opgave at gøre opmærksom på, at det ikke fungerer. Tore vælger i stedet at ødelægge bordet og bliver dermed diskvalificeret af Jakob Kjeldbjerg.
Artiklen fortsætter under billederne
Ifølge Trine. bliver konkurrencen stoppet, og i optagelserne bliver der tjekket et “målfoto”.
– Både produktionen og Viaplay bakker fuldt op om Jakob Kjeldbjergs diskvalifikation af Tore, slutter Trine.