I kølvandet på tragedier som skyderierne i Paris og Orlando dukkede der lynhurtigt en masse tilkendegivelser op på sociale medier. Jeg kunne se i mit Facebook-feed, at folk med det samme kopierede hinandens farvede filtre og ændrede profilbilledet.
På Instagram under #prayfororlando har mere end 800.000 lagt et billede op. Mit feed er fyldt med virkelig flotte og kreative selfies, hvor der er brugt meget tid på at male regnbuefarver på ansigtet eller kroppen. I en af video lagt op i denne uge, ser man en kvinde lægge regnbuefarvet makeup på sit ansigt – og ind i mellem viser hun forskellige produkter, som hun bruger. Den slags er der flere af – bloggere, som lægger make-up billeder op under #prayfororlando – og lige name-dropper et par produkter.
Måske er det, fordi jeg er fyldt 32 og ikke er den store fan af selfies, men jeg synes, der er noget forkert i at bruge en tragedie til at promovere sig selv. De mennesker, som lægger billeder op, er jo ikke nødvendigvis de samme mennesker, som kæmper for LGBT-rettigheder. Men er det bare mig, der er gammeldags i min tankegang? For at blive klogere har jeg ringet til Astrid Haug, der er ekspert i sociale medier.
Hun mener ikke, at jeg vi skal være så kritiske overfor de unge, der smækker et selfie på Instagram med farver i ansigtet:
- Naturligvis er der tale om en balance, og billedet må ikke være for egen vindings skyld. Men vi skal være åbne for, hvordan man udtrykker sig. Selfies er en del af kulturen og sproget på sociale medier. Det er sådan, man kommunikerer. De lægger det ud i deres netværk, og selfies fungerer godt på sociale medier. På den måde laver de noget indhold, der får mange likes – og jo mere opmærksomhed, jo mere støtter det jo op om sagen.
LÆS OGSÅ: Derfor har vi nået grænsen for perfekte selfies
Sløj aktivisme
Astrid Haug nævner selv Donald Trump som eksempel på, at man kan bruge sager til egen vinding. Han gik ud og brugte skyderiet i Orlando til at tale om hårdere straffe. Madonna lagde kyssebilledet fra Super Bowl af hende selv og Britney Spears på Facebook, og det blev dømt som selvpromovering. Men hvor går grænsen? Hvornår er det okay – og hvornår er det for meget?
Det har Malene Lundgren, mediekonsulent med speciale i branding på sociale medier et bud på. Hun lever nemlig af at rådgive mennesker i, hvordan de får deres image og brand til at slå igennem på sociale medier:
- Når det i forvejen ikke er en del af folks personlige brand – som tilfældet med Madonna – så skaber det afstand. Mange af dem, som lægger de her billeder på, har mere til hensigt at skabe synlighed og vise, at de er en del af flokken. Det bliver en form for selvpromovering. Og nej, det ændrer man jo ikke noget ved. Vi har et behov for at fortælle hele verden, at vi er solidariske men med det formål at få opmærksomhed og bekræftelse. Men det mister noget af sin betydning, fordi vi ikke handler på det. Uden handling bliver det overfladisk.
Hun mener, at vi bør tænke mere over, hvad vi smider på vores sociale medier – om det passer til det menneske, vi er og gerne vil være:
- Vær bevidst om det, du gerne vil kendes for. Personlig branding handler om at finde ind til kernen af det, man er, og lade det skinne igennem i alt, hvad du siger og gør - også på nettet. Mere kvalitet i indhold frem for at være til stede hele tiden. Man kunne i stedet lægge kræfter i at være med til at skabe værdi ude i verden?
LÆS OGSÅ: Derfor bliver vi ulykkelig af Facbook
Moderne demo på sociale medier
Der er mange måder at tage en selfie – og bruger man flere timer på at lægge en makeup for så at smide en selfie på Instagram, så må motivet stikke dybere end ren selvpromovering. Det mener Katrine Pedersen, der er cand. mag. i retorik og forfatter til bogen Phono Sapiens om vores adfærd på sociale medier.
Hun kalder fænomenet med selfies og filtre på profilbilleder for 'solidarity memes' – vores visuelle tilkendegivelser, der kommer i kølvandet på tragiske hændelser i verden. Det er ifølge Katrine Pedersen et nyt fænomen på sociale medier, der er opstået de senere år, hvor folk viser deres solidaritet med en bestemt sag på sociale medier.
- Hvis man vælger at komme med sådan en kommentar, må det være fordi, man er berørt. Det er en meget menneskelig reaktion. Så skal man også huske, at de fleste er unge mennesker, der ikke lige har en professionel kommunikationsrådgiver, der kan sige 'hey, den selfie virker måske selvpromoverende'. Så for de fleste har den kalkule slet ikke været til stede. Jeg ser det som et dybt menneskeligt forsøg på at reagere på den afmagt, de føler.
De unge vil gerne være en del af flokken – reelt set er det sådan, sociale medier fungerer. Derfor mener Katrine Pedersen også, at en selfie i dag kan sammenlignes med en real life demonstration:
- Jeg vil mene, at den måde, vi anvender de her selfies, er fordi, vi af den ene eller anden årsag føler en trang til at give vores holdning til kende og tage del i et fællesskab og en fælles kritik. Engang var fælles front en fysisk størrelse - en flok der samledes i gaderne i et oprør, en demonstration. I dag er det også muligt at gøre fælles front på de sociale medier - og det gør vi ofte, når vi rammes af noget, vi finder uretfærdigt, når der er et oprør, vi sympatiserer med.
Hun vil dog godt give mig ret i, at man ikke redder verden med farverig makeup:
- Det kan ikke stå alene. En regnbue-selfie er et visuelt udtryk, måske med et hashtag og en kort kommentar. Men den slår ikke til i den reelle demokratiske debat, der skal til for at ændre på tingenes tilstand.