Alex Vargas: "Jeg frygter ikke at blive ældre. Jeg elsker det"

Hvordan tror du, at dine gymnasiekammerater husker dig?
– Jeg droppede ud i slutningen af 1.g, og der var folk, der græd. Vi var vist hormonelle teenagere på det tidspunkt. De husker mig nok som ham, der var der, men alligevel ikke rigtig var der. Ham, der ikke havde kage med ligesom de andre, der droppede ud, men i stedet havde en kasse bajere med til afslutningsfesten.

Hvad er det vigtigste, du har lært af din mor?
– Siden jeg var knægt, har min mor altid lært mig at have selvtillid, men på en sund måde. Janteloven er ikke noget, man skal tage sig af, men man skal selvfølgelig være ydmyg og sød. Min mor sagde altid, at når tingene var lidt svære, skulle jeg huske at sige til mig selv: "I'm the best, fuck the rest". Det handlede ikke om, at man skulle tro, man var bedre end alle andre, man skulle bare tro på sig selv.

Hvilken sang betyder mest for dig?
– Det er ikke sange, folk ­kender. Min far er musiker og var aktiv musiker, da jeg var barn. Jeg voksede op med hans sange, og som søn er man jo sin fars største fan, så min fars musik har været den vigtigste for mig.

Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?
– Der er fucking mange gode ting ved min alder. Jeg ­frygter ikke at blive ældre. Jeg elsker det. Jo ældre jeg ­bliver, jo mere føler jeg, at jeg får styr på mit shit. Jeg laver noget, som jeg kan stå ved. Det ­materiale, jeg laver nu, er noget, jeg vil være stolt af i mange, mange år. Selvfølgelig udvikler man sig som musiker, men jeg føler, at jeg er meget fo­kuseret nu. Da jeg gik i gym­nasiet kunne jeg ikke koncentrere mig om noget, og det kunne jeg heller ikke i starten af 20'erne, men nu har jeg en anden arbejdsmoral, og det er virkelig rart.

Hvilket årti ville du trylles tilbage til, hvis du kunne?
– Hvis jeg tryller mig ­tilbage til 60'erne, får jeg så lov til at blive i 60'erne eller også leve i 70'erne? Hvis man skal tage udgangspunkt i, at jeg er 29 nu, ville jeg tage tilbage til 60'erne, for så kan jeg stadig i mit aktive voksenliv, hvor jeg er oppe på dupperne, nå at opleve 70'erne og 80'erne.

Hvornår vidste du, at du var god til det, du lavede?
– Jeg vidste, jeg var god til at synge i en tidlig alder og havde talent for det, men jeg glemte i en periode, at man kunne udvikle sig. Det begyndte jeg at arbejde på i 20'erne, og jeg fik en åbenbaring, da jeg fik gang i min ­falset i en alder af 24 år. Det med at synge er et værktøj, jeg har arbejdet enormt hårdt på for at komme op på et internationalt niveau. Det var først, da jeg var i midten af 20'erne, at jeg fik fastslået, at jeg var et sted, hvor det var respek­tabelt, ha ha.

Hvad er den største ros, du har fået?
– Den største ros, jeg kan få, er, når folk laver covers af mine sange. Jeg har selv lavet covers. Jeg har selv siddet og spillet sange, jeg elsker. En af mine yndlingssange er Bill Withers "Use Me". Den har jeg sunget på barer, pubber og i mine egne shows. Så når man ser, at ens musik er nået ud til folk og har ramt dem nok til, at de har følt sig knyttet til den... Ja, alene af den grund, den følelsesmæssige tilknytning, vil de lave en coverver­sion – det er sgu da smukt.