"Hvorfor har hun mon en bunke flis liggende der?"
Folk undrede sig, da de i 2017 så nogle grove træspåner på naturprojektleder Anna Worms bord på kontoret i Thy Nationalpark. Det var dog en meget god grund til, at Anna havde samlet dem op. Der var nemlig tale om gnavespåner fra en bæver. Det vil sige de spåner, det lille dyr med de store fortænder efterlader sig, når det gnaver i et træ.
"Bæveren skaber så meget liv i naturen, så det var en stor glæde for mig, at den havde fundet vej herop," siger Anna.
Vi møder hende i landsbyen Morup Mølle, hvor der i dag lever mindst en bæverfamilie i brinken af Hvidbjerg Å, der løber gennem området. Her er bæveren blevet en stor attraktion.
For op mod 2.500 år siden var bæveren helt almindelig i Danmark. Men med sin bløde, vandtætte pels var den et yndet jagtdyr.
"Man siger, at bæveren har lige så mange hår på én kvadratcentimeter, som der sidder på en hel labradorhund, så dens pels er sindssygt blød. Hertil kommer, at dens kirtler blev brugt til blandt andet parfumefremstilling og medicin," siger Anna.
Jagten på bæveren var så intens, at antallet af europæiske bævere blev stærkt reduceret. I Danmark uddøde den helt.
Bæveren kom først tilbage til Danmark, da man i 1999 hentede nogle i Østtyskland, der blev genudsat i Klosterheden Plantage i Vestjylland. 10 år senere genudsatte man nogle ved Arresø i Nordsjælland.
Allerede dengang blev Anna interesseret i bæveren.
"Min far, der er vildtforvalter i Nordsjælland, arbejdede med projektet. Jeg overværede, at dyrene blev sat ud. Jeg var teenager dengang og syntes, de var dybt fascinerende," fortæller Anna.
Tydelige spor
Vi går op i et fugletårn, der står tæt ved parkeringspladsen i Morup Mølle. Herfra er der et flot udsyn over Hvidbjerg Å.
"Her er jeg ofte. Især når jeg har siddet her i de tidligere morgentimer – helt stille – har jeg ofte set bæveren. Nogle dage ser man den kun flygtigt, når den krydser åen. Andre dage er man heldig at se den sidde i nogle af pilekrattene inde på land. Så går den ned i åen … lidt senere går den op igen og sidder og gnaver lidt … så er den måske nede og stikke en pind i vandet ..." fortæller Anna.
Hun forklarer, at bævere lever i familier, der foruden forældrene typisk består af de nyfødte unger plus ungerne fra året før. De etårige hjælper med at passe de små. Men når et nyt kuld kommer til, må de ældste unger vige og finde et nyt territorium. Det er så her, at unge bævere fra Klosterheden Plantage har søgt over Limfjorden og fundet vej til Nationalpark Thy.
"Bæverne er kommet herop ad flere omgange. At dømme efter deres bo har de haft unger," siger Anna og forklarer, at præcis som mange teenagere gør unge bævere ikke så meget ud af deres bo. Når de danner familier, er de mere omhyggelige med boet, der enten kan være en hule gravet ind i bredden af en å eller sø eller en hytte bygget af grene og kviste.
Sporene fra bæverne ses tydeligt her ved åbredden. Ved et pilekrat ligger et væltet træ. Nederst på stammen kan vi se, hvordan bæveren har bidt for at få det væltet – og hvordan det efterfølgende har spist de små skud, der udgør en væsentlig del af dens føde om vinteren. Spredt omkring træet ligger friske gnavespåner.
Ved siden af ligger en gren, hvor bæveren omhyggeligt har gravet al barken af og spist den.
"Om sommeren lever bæveren af tagrørsrødder og friske urter – og sætter ingen gnavespor. Nogle somre har jeg været helt nervøs for, om de var flyttet," siger Anna.
Plads til mere liv
Bæveren sætter imidlertid også en hel anden slags spor i naturen.
Anna forklarer, at når bæveren rydder ud i et pilekrat, som ellers er helt tæt, skaber den mere åbne lysforhold og giver mulighed for, at for eksempel orkideer kan spire frem. Og når den gnaver så meget i et træ, at det dør, rykker en masse svampe og insekter ind.
"I Danmark mangler vi døde træer til at give nyt liv. Med bæveren kommer det helt af sig selv," siger hun.
Også de dæmninger, bæveren er kendt for at bygge, er med til at skabe et mere mangfoldigt liv i naturen.
"I Klosterheden, hvor bæverne nu har været i over 20 år, har de skabt en masse små damme. Med dem kommer der flere insekter, som har tiltrukket en masse fugle, fisk, padder og flagermus," siger Anna.
Her ved Hvidbjerg Å, som er en af de få danske åer, der slynger sig, håber hun, at bæveren med tiden vil lukke op i de tilgroede ådale, så der kommer stillestående vand, der tiltrækker andre fiskearter. Dens aktivitet kan også være med til at give plads til for eksempel isfuglen.
"Det er sjovt at se selve bæveren. Men den skaber også mulighed for, at vi kan få mange andre naturoplevelser," siger Anna.
Hvis du vil se bævere
Gode råd fra Anna:
Bævere er nemmest at se i april og november, hvor der ikke er så meget vegetation, og hvor dagene har en vis længde.
Gå ud en times tid før solen står op eller ned – og sæt dig stille ned og vent.
Bæveren er sky. Slår den et slag med halen har den opdaget dig – og advarer sine artsfæller.
Her kan du møde bævere:
Ved Hvidbjerg Å i Morup Mølle i Thy.
I Klosterheden Plantage, hvor de bl.a. kan ses ved Møllesøen.
I Nordsjælland, hvor de bor i oplandet til Arresø og bl.a. kan ses langs Pøle Å.