Er jeg alligevel ikke parat til et fast forhold?

Spørgsmål om udforskelse ud over fast forhold

Jeg er en ung kvinde i begyndelsen af 20’erne, som står i en træls situation.

Jeg har den dejligste kæreste, vi har kendt hinanden i to år. For et par måneder siden kom jeg dog til at kysse med en gammel flirt i byen. Der skete ikke mere end dét, da jeg med det samme fortrød det og blev chokeret over mig selv.

Jeg fortalte min kæreste det bagefter, og han tilgav mig. Dog reflekterer jeg nu meget over det, der skete den aften, da det sammen med andre ting gør mig i tvivl om, hvorvidt jeg skal gå fra min kæreste. Selvom jeg elsker ham højt, så har jeg en tendens til at blive tiltrukket af andre fyre. Jeg udforsker aldrig nogle af disse muligheder, men jeg kan godt mærke, at jeg er nysgerrig.

Det skal siges, at jeg har haft faste kærester, siden jeg var 15 år gammel og aldrig har været single. Derfor føler jeg, at der måske kan være noget jeg mangler at opleve og udforske?

Min kæreste og jeg skal snart ud at rejse sammen, det glæder jeg mig til, men hvad så når jeg kommer hjem? Vi har begge sabbatår og skal efter rejsen på højskole og planlægger begge efterfølgende at flytte til en storby for at studere.

Skal jeg glemme min tvivl og nysgerrighed og nyde, at jeg på stort set alle punkter har fundet drømmekæresten? Eller skal jeg revurdere forholdet? Hvad tænker du?

Vibeke Dorph råder til at mærke efter i friheden

Nu er du kun i dine tidlige 20’erne og har tilmed levet i fast forhold, siden du var 15. I mine øjne er det meget tidligt at binde sig, du har knap nok prøvet andet end at have fast kæreste i dit liv.

Hvis jeg var dig, ville jeg derfor også have lyst og behov for at prøve at stå på mine egne ben og få bekræftet, at de sagtens kan bære både dig og de oplevelser og eventyr, du møder. Jeg synes kun, at det er sundt og helt naturligt, at du har den længsel i dig.

Nu er jeg så bare ikke dig, det er du derimod, og det er dermed også dig, der skal træffe beslutningen. Jeg vil dog råde dig til først at drage ud på den planlagte rejse og nyde den sammen med den kæreste, du jo fortsat er så glad for.

Bagefter, når I tager på højskole og for en tid, skal være adskilt, kan du så tænke på, hvad du har lyst til og brug for. Her skal du huske på, at ender du med at beslutte dig for, at du vil din frihed, så er du i din gode ret til det. Det er ikke at være tarvelig, det er at være ansvarlig overfor dig selv og vel også overfor din kæreste. Tarvelig er du kun, hvis du alt for længe vakler og ikke træffer en beslutning og dermed udsætter din kæreste for en langstrakt hjertesorg, som han ikke har fortjent.