Min kone vil have lov til at dyrke sin nye kæreste

Vi skal på ferie sammen om ca. 10 dage, og hun har sagt, at hvis ikke hun får lov til at overnatte hos sin nye kæreste her i weekenden, så vil hun ikke kunne være til stede på vores ferie rent mentalt.

Jeg føler, hun presser mig til noget, jeg ikke kan overskue konsekvenserne af. Jeg har spurgt hende, om hun vil gå til parterapi med mig, men det kan hun ikke se formålet med. Hun er 100 % afklaret, hun vil bare være sammen med sin nye kæreste.

Jeg ved ikke, om jeg kan lade hende blive boende, men på den anden side vil jeg for alt i verden gøre det bedste for vores børn. Jeg har sagt til min kone, at jeg godt kunne tænke mig at tale med min søster om det, idet hun også har erfaringer med både utroskab og skilsmisse.

Det synes min kone ikke, at jeg skal, for så kommer resten af familien til at høre om det, og det ønsker hun ikke. Jeg har bedt hende om at se det hele fra mit synspunkt og til det, siger hun bare, at det ikke er nemt, men jeg må leve med det, for hun har besluttet sig.

I næste sætning siger hun så, at hun ikke ved, om hendes kæreste kan se sig selv i denne type forhold, hvor hun bor hos mig, men er partner med ham. Måske holder det kun tre-seks måneder på den her måde, og så ved hun ikke, hvad der sker. Jeg synes ellers, at jeg havde et dejligt ægteskab, men nu er jeg helt ude af den. Hvad tænker du om min situation? Har du et råd?

Vibeke Dorph råder til at slå i bordet

Jeg kan godt forstå, at du er i chok lige nu, alligevel undrer det mig, at du har mere travlt med at forstå din kones vanvittige adfærd end at blive rasende over den måde, hun behandler dig på. Hvor er din vrede? Hvorfor lader du hende vade hen over dig, som var du et slidt gulvtæppe, hun dårligt værdiger et blik?

Du bliver nødt til at vende blikket væk fra hende og mod dig selv og finde styrke i din vrede og sorg, så du kan beskytte dig selv og få ro til at gøre det, der er bedst for dig. Jeg forstår godt, at det kan være svært, når der er børn involveret, men jeg tror, at det er vigtigt, at din kone får lov til at opleve, at hendes egoistiske adfærd har en pris. Hun skal kort sagt ud ad vagten og selv få lov til at erfare, at det her gør ondt, men at den smerte, hun skaber omkring sig, er en, hun kun selv er ansvarlig for.

Så send hende ud af jeres hjem, og nej, det er ikke dig, der skal flytte, for så er du dårligt stillet i forhold til børnene, hvis det skulle ende i en skilsmisse. Om det så også afstedkommer, at du holder ferie alene med jeres børn, eller at I helt dropper den ferie, det må du også beslutte dig for, men at I skulle tage af sted sammen og lade som ingenting, lyder fuldstændig surrealistisk i mine ører.

Og jo, den kommende tid bliver hård, men tro mig, du kan ikke tigge dig til kærlighed, og det bliver kun værre for dig, hvis du går med til din kones syge plan om at lade som ingenting. For dermed smadrer du dit eget selvværd og udsætter dig for en masse smerte, der kun vil svække dig og få hende til at tabe endnu mere respekt for dig.

Så slå i bordet. Start med at ringe til din søster, for det har du da ret til. Find en dygtig psykolog. Tal med din lokale præst. Brug dine venner. Du skal ikke føje din kones gale ønske om, at I skal lade som ingenting, selvom hun er i fuld gang med at smadre både dig og jeres ægteskab. Stå i stedet ved den virkelighed, der nu engang er din, råb den ud og søg omsorg hos dem, der vil dig godt, for det vil din kone tydeligvis ikke.