Mine veninder driller mig konstant med min fortid, og jeg bliver ked af det hver gang

Spørgsmål om at føle sig til grin

Jeg er en kvinde i begyndelsen af 50’erne, der lever lykkeligt med min kæreste. Vi har begge været gift før og har voksne børn fra tidligere forhold.

Jeg selv har to ret turbulente ægteskaber bag mig, begge gange med mænd, der hverken kunne finde ud af at tjene penge eller behandle mig ordentligt. Sådan er det ikke med min kæreste, og de seneste år har været de bedste i mit liv.

Jeg har beholdt kontakten med tre veninder fra ungdommen. Vi ses tre-fire gange om året og taler ellers sammen på kryds og tværs. Mit problem er, at jeg tit, når vi er sammen, ender med at være utroligt ked af det.

LÆS OGSÅ: Min veninde er besat af sin eksmand

Sagen er nemlig, at jeg både som ung og nok også i en stor del af mit voksne liv, altid var hende den klodsede, der kom lidt galt af sted. Kort sagt venindegruppens klovn. Den rolle synes jeg jo selv, at jeg er vokset ud af, men alligevel ender det stadig med, at de andre sidder og griner ad gamle historier med mig i hovedrollen som Klods Hans.

Sidste gang, vi var sammen, prøvede jeg at tale om, hvor godt jeg faktisk har det i mit liv nu. Alligevel skulle vi igen igennem de samme, „sjove“ historier om mine umulige og kaotiske fortid. Jeg var virkelig barnagtigt ked af det, da jeg gik derfra. Jeg holder jo meget af dem – hver for sig – men når vi er samlet, går det galt. Hvorfor? Og hvad gør jeg ved det?

LÆS OGSÅ: Jeg er enebarn, og min mor har valgt mig fra

Vibeke Dorph om at skifte dagsorden

I gamle venskabsgrupper som din, hvor man ikke ses så tit, har man det ofte med at hænge og holde hinanden fast i gamle roller og mønstre. Sikkert på grund af usikkerhed, men måske også, fordi det bare er det letteste, når nu man ikke ses så tit.

Det kan være fint, hvis man vel at mærke har været vant til rollen som hende den kloge eller hende, der altid har været rigtig god til det meste. Men hvis man som du har haft rollen som selskabets klovn, kan det være både sårende og trættende at skulle tvinges ind i en rolle, man selv synes, man for længst er vokset fra.

Nu kan man ikke tvinge andre mennesker til at opfatte en på en anden måde, end de gør, men man kan stædigt insistere på at være den, man nu engang er.

LÆS OGSÅ: Skal jeg blande mig i min venindes affære?

Du synes ikke, det er sjovt, når de disker op med gamle historier, hvor du har hovedrollen som klovn. Fint, så lad være med at le med, næste gang de disker op med sjove historier om dig.

Skift i stedet emne og snup dagsordenen ved at tale om noget, der vitterligt er mere interessant og aktuelt end pubertære historier fra gamle dage. Vær lidt stolt og træk dig gerne mentalt, hvis de fortsætter, for de skal nok holde op, når de opdager, at du sidder og gaber.

Se sådan på det, at mens du udmærket ved, at du er vokset og er modnet som menneske, så skal dine gamle veninder bruge lidt længere tid på at erfare, at det ikke er en klovn, men en klog og moden kvinde, de er så heldige at være i selskab med.