Christina Hesselholdt Forfatter Interview ALT for damerne

Foto: Lars Gundersen Christina Hesselholdt er 58 år, cand. phil. i litteraturvidenskab og uddannet fra Forfatterskolen, hvor hun har selv har undervist i 10 år. Forfatter til bl.a. Camilla – og resten af selskabet og Vivian. Aktuel med Feje blade sammen op mod vinden.

"Da jeg ringede 112, kunne jeg ikke huske vores gadenummer"

Forfatter Christina Hesselholdt om at være mest inspireret af sin mor, om at være rasende over landbrugspolitik og om, hvordan hun ville tilbringe sit livs sidste dag.

Forfatter Christina Hesselholdt om at være mest inspireret af sin mor, om at være rasende over landbrugspolitik og om, hvordan hun ville tilbringe sit livs sidste dag.

Hvornår har du været mest bange?

– Da min datter som 5-årig pludselig mistede bevidstheden i sit badekar. Heldigvis stod min eksmand netop og barberede sig på badeværelset, og han nåede at gribe hende, inden hun gled ned under vandet. Hun virkede livløs, og vi blev rædselsslagne. Da jeg ringede 112, kunne jeg først ikke huske, hvilket nummer på gaden vi boede i. Min datter slog øjnene op, omtrent samtidig med ambulancen kom. Det viste sig, at hun havde haft feberkrampe. Jeg havde aldrig hørt om det.

Hvornår er du helt dig selv?

– Når jeg skriver og ikke lægger mærke til mig selv, ville jeg tro. Når min koncentration er på sit højeste.

LÆS OGSÅ: Line Baun Danielsen: "Det var ikke kun let at være skilsmissebarn"

Hvad er du bedst til?

– At skrive. Og derefter at læse andres tekster og sige noget fornuftigt om dem. Jeg var lærer på Forfatterskolen i mere end 10 år. Jeg har også arbejdet på andre skriveskoler og har indimellem privatelever, hvis manuskripter jeg læser.

Hvilken anden kvinde har inspireret dig mest?

– Min mor. Hun elskede skønlitteratur og læste som en vild, hun præsenterede mig for litteraturen. Først ved at læse højt for mig, da jeg var barn, i timevis hver aften. Og senere ved at anbefale mig bøger og tale om bøger med mig i et væk.

Hvilken beslutning har du fortrudt?

– Jeg ville ønske, at jeg havde været der mere for min mor, da hendes forældre døde, og deres hus skulle tømmes. Hun stod i vid udstrækning alene med det. Hvilken kæmpe opgave sådan en hustømning kan være, blev jeg selv klar over, da jeg sammen med mine søskende skulle tømme huset efter min far og hans kone.

Hvad antager folk fejlagtigt om dig?

– At jeg har et blidt væsen. Jeg er ikke sjældent rasende. For eksempel over, at de danske børn i Al-Hol-lejren ikke bliver hentet hjem. At folk synes, det er o.k., at dyr som mink og ræve skal leve usle liv i trådbure og derefter gasses, for at de kan flashe en pelskant på deres hætter. Over at folk smider plastik fra sig, som ender i fuglene og fiskene.

LÆS OGSÅ: Inger Støjberg: ”De rigtige venner har hængt ved, og så er der alle de Venstre-folk, der ikke hilser på mig”

Hvilket politisk emne kan få dig helt op i det røde felt?

– Landbrugspolitik. I Danmark går 80 procent af det dyrkede areal til at producere foder til vores mange landbrugsdyr. Her produceres 30 millioner grise og 120 millioner kyllinger om året. Hver dag dør 28.000 smågrise, og søerne er fikseret en stor del af deres liv. Det er hverken god dyrevelfærd eller godt for klimaet.

Hvad er det mest ligegyldige, du ejer?

– Et instrument til at lave huller af forskellig størrelse i læder. Det stammer fra min tid som ponymor. Men uden stigremme eller saddelgjorde at lave huller i, er det meningsløst. Jeg bruger ikke bælter.

Hvilket af dine karaktertræk holder du mest af?

– At jeg som regel har let ved at glæde mig over mine omgivelser. Det tror jeg, at jeg har arvet fra min morfar og mor, der bestandigt udpegede dejligheder for mig: i haven, ud gennem togvinduet eller bilruden.

Hvad er dit bedste råd mod kærestesorger?

– Sidste gang jeg blev ramt af kærlighedssorg, havde jeg tilfældigvis lidt inden vundet en kasse champagne i en konkurrence. Det var et heldigt sammentræf.

Hvilken ret elsker du, og hvad siger det om dig?

–Jeg elsker kartoffelmos blandet med en stor mængde hakket persille, ”grøn mos” kaldte min mor det, og dertil masser af stegte løg, peberfrugt og champignon. Jeg tror, at denne ret siger om mig, at for mig er mad og tryghed forbundet: Kartoffelmos fik jeg ofte som barn. I min ny roman har jeg skrevet et stykke om pulvermos – jeg var ærgerlig, når jeg sommetider som barn blev spist af med pulvermos i stedet for rigtig kartoffelmos – og om det gode redskab: en kartoffelmoser.

LÆS OGSÅ: Mille følte sig som en ”idiot”: Jeg tænkte, at andre kvinder måtte have samme problem

Hvis du kun havde en dag tilbage at leve i, hvad ville du så nå at gøre?

– Jeg ville i hvert fald tilbringe min sidste dag udenfor, lige meget hvordan vejret var. Og gerne siddende i min sommerhushave, omgivet af de mennesker jeg elsker.

Hvad er din største last?

– Min sidste last, som jeg dyrkede i 30 år, var nikotinsugetabletter – spist, som var det bolsjer.
Det holdt jeg op med for et halvt år siden af bekymring for mit helbred. Nu har jeg ingen laster tilbage – det er lidt kedeligt. Eller det skulle da lige være, at jeg i perioder ser alt for mange film.

Hvilket talent ville du ønske, du havde?

– Jeg ville ønske, jeg havde talent for at sove. Jeg sover alt for lidt.

Se, hvad vi ellers skriver om: Bøger, Familieliv og Interview