Dating i 30’erne: ”Vi snakkede allerede om børn på anden date”
SPONSORERET indhold

Dating i 30’erne: "Jeg har altid gruet for det, hver evig eneste gang"

Hvordan er det at date som kvinde i 30’erne? Hvilket forventningspres møder man – og i hvor høj grad er man selv med til at skabe det? Josefine Stork (30) og Sandie Westh (33) har begge datet en del og har vidt forskellige oplevelser af det. De er dog enige om, at datingkulturen ændrer sig markant, når man går fra 20’erne til 30’erne...

Af:: Sara Wilkins Foto: Christina Jensen
29. jul. 2020 | Livsstil | ALT.dk

Der er nogle helt andre parametre i spil, når man dater i 30’erne end i 20’erne.

Det er 33-årige Sandie Westh og 30-årige Josefine Stork enige om.

Til gengæld har de ret forskellige oplevelser af dating generelt, fortæller de blandt andet i det nyeste afsnit at podcasten Tik Tak 30, der sætter fokus på dating i 30’erne:

Josefine Stork: Jeg har været single i lange perioder af mit liv og har derfor datet en del. Jeg har datet yngre mænd, ældre mænd, mænd på min egen alder. Og jeg har egentlig altid godt kunnet lide at date, men ligesom med så meget andet, så ændrede mine dates sig også lidt med alderen. Jo ældre, jeg blev, jo mere begyndte jeg at tænke, om ham, som sad overfor mig, egentlig ville blive en god far.

Sandie Westh: Jeg har jo altid hadet at date. Jeg hader det. For ligemeget hvad er der jo altid en form for forventning. Det er jo ikke som at mødes med en ven og bare hygge sig – det er som om, at der altid har været en eller anden forventning om, at enten skulle det udvikle sig, eller også var det en total failure. Så jeg har altid gruet for det, hver evig eneste gang, og har også nogle gange, når jeg skulle på dates, været mega tæt på at aflyse igen… Men det, jeg godt kan nikke genkendende til, det er, at man får nogle andre briller på, når man begynder at date i sine 30’ere. Nu er jeg 33 og kunne helt klart mærke, at der skete et skift, da jeg blev 30.

Læs også: Single og ensom i 30’erne: Jeg blev pludselig ikke inviteret til min venindes fødselsdag

Men hvad er det så for nogle faktorer, der ændrer sig, når man begynder at date i 30’erne? Bliver jagten på kærligheden markant mere udfordrende, når man også er på udkig efter en god far? Er det helt cool at snakke børn på første date, eller skal man holde igen for at virke mindre ”desperat”? Og oplever mændene overhovedet det samme pres?

Alt det undersøger værtsduoen i det nyeste afsnit af Tik Tak 30, hvor de taler med parterapeut Katrine Axholm, som arrangerer gruppeforløb for singler. Hun forklarer blandt andet, hvorfor der er så mange singler i dag:

”Det er jo sådan med kærligheden i dag, at vi ikke behøver den. I princippet kan I jo få børn alene, og vi har heller ikke brug for den af religiøse årsager eller kulturelle eller nogle andre årsager. Vi kan selv bestemme, om vi vil kærligheden eller ej, og det betyder, at vi også stiller nogle større krav til, hvad det er for nogle forhold, vi gerne vil have, hvad de skal kunne, hvad vi selv skal kunne, hvordan det skal føles. Og det er smadderdejligt, at vi har den frihed, men det betyder også, at kærligheden bliver udfordret, fordi vi sætter baren for, hvad vi gerne vil have, rigtig, rigtig højt,” siger hun i podcasten.

En god partner kan gøre dig klogere på dig selv

Katrine Axholm kommer desuden ind på, hvad der er fællesnævneren for singler i 30’erne, hvordan ens barndom og bagage kan spille ind på ens kærlighedsrelationer – og hvorfor man med god grund bør se lidt indad i jagten på den ”perfekte" partner, fordi vores valg ofte afhænger af, hvordan vi selv har det (og tidligere har haft det) i vores forhold.

”Jeg tror meget på, at vi bliver tiltrukket af dem, der kan lære os noget om os selv,” siger Axholm fx i podcasten og forklarer, at man i en ny partner blandt andet ”får muligheden for at hele gamle sår”.

I podcasten møder Josefine Stork også en mand på en bar for at høre nærmere om hans erfaring med at date kvinder i 30’erne, og Sandie Westh fortæller om en ”helt frygtelig” date, hun havde for fem år siden, hvor hun endte med en stor regning og en dårlig smag i munden…

Lyt til det nyeste afsnit af Tik Tak 30 her, hvor Katrine Axholm også kommer med sine bud på do’s and don’ts, når man dater i 30’erne.

Anbefalet til dig