Kærlighed og parforhold
Foto: Alamy

Derfor er vores kærlighedsideal urealistisk

Vi bliver mere og mere fornuftige. Bare ikke når det kommer til kærlighed, siger historikere. Singlernes overdrevne forventninger til den "eneste ene" suger kærligheden ud af parforholdet.

Vi elsker historier om passionerede forhold, hvor man forlader sin partner for en ny kærlighed, eller hvor man selv efter en tragisk hændelse som sin ægtefælles død, møder kærligheden på ny. 

Vi mødes og skilles, men drømmer paradoksalt nok om den eneste ene. Der er et misforhold mellem drøm og kærlighed, og sådan har det ikke altid været. Hvad, vi anser som 'stor kærlighed', har forandret sig løbende gennem tiden. Inden vi får det historiske overblik, gør vi status over vores nutidige forventninger til kærligheden og starter med en veninde og en burger på en café...

Hun fortæller, at hverdagen er fyldt med afstand. For et par år siden mødte de hinanden til en fest. De talte sammen hele natten, de blev kærester, og de første måneder sov hun med sit hoved på hans brystkasse hver nat. Nu er de flyttet sammen, de er blevet et par, og hun får tårer i øjnene, når hun taler om, hvordan de har det.

- Vi får ikke engang sagt godnat mere. Vi taler ikke sammen længere, siger hun over burger og øl. Hun elsker ham, men det var slet ikke det parforhold, som hun drømte om, dengang hun var single. Nu overvejer hun at gå fra ham.

Trækningen ved hendes læbe og de blanke øjne kommer som oftest, når vi har smalltalket om mit helt almindelige forelskelseshungrende singleliv, der minder hende om dengang, hvor alverdens muligheder lå foran hende.

Men hvad, vi anser som 'stor kærlighed', har forandret sig løbende gennem tiden. I dag har singlernes forventninger skabt en utopi, der suger livet ud af parforholdet, ifølge flere parforholdseksperter. Vi gør status over vores nutidig forventninger til kærligheden og starter med en venindeaftale på en café...

Hun fortæller, at hverdagen er fyldt med afstand. For et par år siden mødte de hinanden til en fest. De talte sammen hele natten, de blev kærester, og de første måneder sov hun med sit hoved på hans brystkasse hver nat. Nu er de flyttet sammen, de er blevet et par, og hun får tårer i øjnene, når hun taler om, hvordan de har det.

- Vi får ikke engang sagt godnat mere. Vi taler ikke sammen længere, siger hun over burger og øl. Hun elsker ham, men det var slet ikke det parforhold, som hun drømte om, dengang hun var single. Nu overvejer hun at gå fra ham.

LÆS OGSÅ: Sådan får du meget mere kærlighed

Trækningen ved hendes læbe og de blanke øjne kommer som oftest, når vi har storfnist over andre ting. Altså smalltalk om et helt almindeligt forelskelseshungrende singleliv, der minder hende om dengang, hvor alverdens muligheder lå foran hende.

En rundspørge blandt parterapeuter og psykologer fra hele Danmark viser, at min venindes forelskelsessavn og besvær med hverdagsromantikken er typisk. Sådan har det ikke altid været.

Forelskelsen fucker kærligheden op
Vi drømmer i dag om et monogamt parforhold, der holder hele livet, som inkluderer spændende oplevelser, hjælp til personlig udvikling, og der leverer dejlig sex. Parterapeuten Anella Lind fortæller, at de tårnhøje forventninger bygges op, mens vi er forelskede og går rundt "med solbriller på":

- En dag er forelskelsen slut, og hverdagen er begyndt. Med den bliver vores solbriller skiftet ud med et par briller, der har en forvrænget og negativ styrke. Vi bliver nærsynede, forstået på den måde, at vi nu ser alt, hvad vores partner gør, som forkert. Det er, som om vi først nu indser, hvad han eller hun er for en, og som om at vi gør os mere umage for at være egoistiske og irritere vores partner mest muligt – lige pludselig er intet godt nok til os, siger hun.

Det er absolut ikke den mest attraktive side af os, der kommer op til overfladen, når forelskelsen falmer, og det, som singlen drømte om, ikke blev indfriet, selvom den udkårne blev til partner. Jeg spurgte parterapeut Camilla Kramvig, hvorfor det er så svært at få kærlighedsdrømmene til at blive til virkelighed:

- Det er et interessant spørgsmål, fordi du med det, netop peger på, at der er noget fælles, som vi drømmer om. Det er netop det, vi tror, vi møder i forelskelsen - et perfekt match, hvor vi ikke behøver at gå på kompromis med os selv, siger hun.

Singler var sære
Historisk set har der aldrig været så mange singler som nu, og den udvikling er sket i takt med, at vi har fået absolut frihed til at finde en partner på tværs af alder, køn og klasse. Men friheden til kærlighed er sløret, mener parterapeut Mette Glargaard:

- Når vi drømmer, drømmer vi ofte en historie, altså vi har en idé om, hvad der kan gøre os lykkelige, men det er et billede, vi har fået af medierne eller kulturen, som får os til at stræbe efter noget skævt, siger hun.

Over burgeren kommer min veninde og jeg til at tale om mit speciale fra universitetet, hvor jeg undersøgte, hvordan kærlighedsopfattelsen har ændret sig gennem historien, og at de kærlighedsidealer, som hun giver udtryk for, slet ikke ville have set sådan ud i andre tider. Engang var forelskelsen for eksempel ikke styrende i forhold til, hvem vi kom til at elske.

En af de vildeste forandringer i vores kærlighedskultur er singlerne og deres forelskelsessyge. Engang var folk, der levede alene, sære eremitter. I dag er det singlernes forventninger til det næste parforhold, der stiller idealerne for, hvad et godt forhold er – også for dem der har en partner. Dem der er i forhold vil nemlig også have det, som singlerne drømmer om. Det er altså ikke bare singlernes omfang, der er historisk unikt, det er deres syn på parforholdet og konsekvensen af det også. Det viser et historisk blik på, hvordan vores kærlighedsidealer har udviklet sig.

ALT for damerne anno 1980
I mit speciale gennemgik jeg blandt andet artikler fra mande- og dameblade, der handler om kærlighed for at undersøge, hvordan kærlighedskulturen har forandret sig. I 1980'erne var forelskelse ikke nødvendigvis vejen ind til et parforhold. Lighed var det vigtigste, og fik man ikke, hvad man ville have, så blev man skilt. 1989 er året med flest skilsmisser nogensinde.

I 1990'erne steg interessen for emnet kærlighed – der kom flere artikler i bladene, hvor der blev stillet krav til god sex, og orgasmer kom i centrum. Ordet single erstattede ordet "alenekvinde". I 1990 mente 60 procent af ALT for damernes læsere, at de kunne have et fint liv uden en partner. Tallet var voksende. En stor forandring i 1990'erne var også, at forelskelse blev afgørende for, om en flirt og sex skulle blive til et parforhold.

Historikerne mener, at forelskelsessygen afspejler en misforståelse af romantikkens idealer. Især i 1800-talet begyndte vi at kæde forelskelse sammen med idéen om varige kærlighedsrelationer. Det er de drømme, som vi hyperdyrker i dag, og som er en af årsagerne til, at både antallet af singler og at singlernes kærlighedsutopier er blevet så fremherskende.

ALT for damerne bragte faktisk artikler i 1980'erne, hvor bl.a. sociologen Francesco Alberoni påpegede, at forelskelsen var ved at få for meget magt: "At folk elskede at elske og være forelskede – ikke den anden". Konsekvensen, mente sociologen, ville være, at det blev mere almindeligt at leve alene end at leve sammen med nogen.

Kærlighedsrevolutionen længe leve?
Kærlighedstendensen i 00'erne er 'dating'. Vi tager i de år det nye ord til os, og vi jager forelskelser og sex intenst. Utopien om den eneste ene, der kan give os sex og nurse vores forelskelse, vokser samtidig. Det ser parterapeut Anella Lind også i dag - og selvom vi kan reflektere over, at den drøm er en fantasi, så higer vi alligevel efter den.

- Vi drømmer om den eneste ene, men inderst inde ved vi godt, at sådan er de fleste verdener ikke skruet sammen, og chancerne for, at den drøm vil gå i opfyldelse, er minimale, siger hun.

En historiker har påpeget det absurde i, at vi generelt er blevet et mere og mere fornuftigt folk og samfund, imens vores kærlighedskultur paradoksalt nok er blevet dummere og dummere.

Tilbage til veninden og burger-situationen. Måske skal vi genopfinde parforholdet eller forventningerne til det, når vi nu søger noget, der skal vare for evigt, og som i realiteten kun kan findes i glimt, idet forelskelsen ikke er vedvarende – måske er der brug for en ny kærlighedsrevolution, hvor vi gearer lidt ned for den misforståede romantik?

Sådan har kærlighed set ud gennem tiden:
Kærlighed og kristendommen:
I antikken blev der ikke skelnet mellem hetero-, homo- og biseksuelle, som der bliver i dag. Helt flydende var seksualiteten dog ikke, og med tiden kom der fokus på 'sofrosyne', som mådeholdenhed blev kaldt. Efter troen på den kristne kærlighed til Gud vinder indpas, er hedonismens epoke slut i ca. 3. århundrede e. Kr. og ægteskabet med den bibelske seksualmoral spirende.

Kristendommen bliver over tid kulturbærende i Vesten, hvilket også påvirker de to største kærlighedskulturer, som begge har et problematisk forhold til seksualitet: Den høviske og den romantiske kærlighedsforståelse.

Kærlighed i middelalder:
Den religiøst prægede 'høviske' kærlighed, der kendetegner adelskulturen i højmiddelalderen, kommer eksempelvis til udtryk i den berømte fortælling om Tristan og Isolde. Den første udgave af Tristan og Isolde dukker op i 1100-tallet og bliver senere til Wagners romantiske opera fra 1857. I dag diskuterer man stadig, hvorvidt troubadouren havde sex med borgfruen, eller om han bare spillede lut for hende...

Kærlighed i renæssancen:
I renæssancen søges en genfødsel af antikken og ligeledes af kærlighedsidealer, som var uden påvirkning af kristendommens seksualmoral. Forestillinger om kærlighed var heller ikke længere kun er at finde hos overklassen, som det primært var i middelalderen. Kærligheden dyrkes fx i Honoré d'Urfé's´ lange og berømte hyrdefortælling L'Astrée fra begyndelsen af 1600-tallet. Bogen handler om mennesker i fattigdom, hvis liv forsødes af noget nær erotisk kærlighed.

Kærlighed i romantikken:
Sex og kærlighed kan forbindes og forstås som erotik. Kærlighedsægteskabet opstår også – to mennesker bliver gift, fordi de vælger hinanden på baggrund af en betagelse. Det står i modsætning til fornuftsægteskabet. Romantikken kritiseres for at være naiv og egocentreret. Søren Kierkegaard provokerede de romantiske tanker med bl.a. værket Johannes Forføreren fra 1843. Hans anskuelser har krydret nutidens kærlighedsforestillinger.

Kærlighed i nutiden:
Parforhold og ægteskaber bliver i stigende grad forsøgt reddet i terapi. Vi drømmer om den eneste ene, men virkeligheden er, at flere end nogensinde lever alene. Singlerne stiger i antal, i takt med at vi bliver friere og firere til at elske dem, vi vil. Samtidig er singlernes drømme, i forhold til hvad det næste parforhold skal bringe, mere normdannende for kærlighedsforståelsen, end de egentlige parforhold er. Singlerne lægger utopier frem, som parforholdene slet ikke kan leve op til.

LÆS OGSÅ: "Jeg blev forladt tre gange på et år"

LÆS OGSÅ: Kvinders barnløshed skyldes manglen på den rette mand

LÆS OGSÅ: "Ensomhed er tabubelagt i min generation"

Fakta

Specialet bygger på en undersøgelse af 850 sider med artikler fra mande- og dameblade. Ea Ørum skrev specialet i fagene historie og journalistik og fik hhv. karakteren 12 og 10. Specialet er opdateret med en rundspørge blandt parterapeuter fra hele Danmark.
Se, hvad vi ellers skriver om: Psykologi, Kærlighed og Ea Ørum