En tsunami af dårlig samvittighed

Jeg blev ringet op af en pige i dag, som jeg sidste år læste matematik med. Hun ville høre om jeg gad signere et par cd’er hendes far havde med mig. Hun fortalte, at han er en rigtig samler som går meget op i at følge med, når danske artister gør det godt i udlandet. Så jo, helt klart det vil jeg da gerne. Men det skal jo heller ikke gå hen og blive for besværligt,

“så jeg aftalte at mødes med dem begge nede i mit fitnesscenter, hvor jeg opholder mig i tide og utide. Mest pga. saunaen…”

Jeg skulle lige nå at løbe de obligatoriske 5 km, inden de kom, og jeg var allerede blevet halvt irritabel over at skulle afbryde min træning, for et par autografer. De kommer begge to præcis på klokkeslættet. Jeg hilser pænt, men tænker, lad os lige få det her overstået så jeg kan komme ind og lave mine balleøvelser, jeg har faktisk en krop som skal holdes i form!

Faren har en rygsæk med, åbner den og begynder én efter én at hive cd’er op med mig. Han har ALT, hvad jeg nogen siden har udgivet.

Alle album, alle singler og nogen har han endda to af. Jeg ser lidt måbende til, har sgu aldrig mødt en så dedikeret fan - og lige der med ét, bliver jeg ramt af en tsunami af dårlig samvittighed. Åh Camille Jones giv dig tid til de folk, som giver sig tid til dig, det er faktisk dem der gør, du har friheden til at lave det, du brænder for.

Så jeg satte mig ned, signerede alle cd’erne

og fik en længere snak med en person, som lige satte mig på plads, uden at vide det.

»Læs også  Karen Simonsens blog, om sushi, showroom og fransk lingeri.

Nøgleord i denne artikel: Camille Jones, blog, cd'er, fan, fitnesscenter.