Rekordmangekvinder bliver mødre i 40'erne

Derfor føder vi børn sent
Sidste år blev der født rekordmange børn af kvinder over 40 år. 2110 børn, for at være nøjagtig. Det højeste antal nogensinde. Til sammenligning blev der i 1982 kun født 373 børn af kvinder over 40 år.

Karin Erb, der er chefbiolog på Odense Universitetshospital og tidligere formand for Dansk Fertilitetsselskab, forklarer udviklingen med et socialt skred i samfundet, og at alder er blevet et elastisk begreb:

– Vi har af gode grunde ikke rykket vores biologiske periode, men vi har rykket vores sociale periode: Du er stadig teenager i 20'erne, går på cafe, læser og dyrker det frie liv, og først i 30'erne begynder du at bygge rede. Det betyder, at mange først er klar til at få børn i slutningen af 30'erne, og så kommer barn nummer to og tre i 40'erne – eller også tager det et par år at opnå graviditet, fordi fertiliteten styrtdykker i de år, siger Karin Erb, som også tilskriver de forbedrede fertilitetsbehandlinger en del af stigningen.

Ældre mødre skiller sig ud
Else Guldager er ph.d. i sundhedsvidenskab og faglig redaktør på Sundhedsplejersken.dk, hvor hun rådgiver småbørnsforældre. I sin mangeårige karriere som sundhedsplejerske har hun mødt mødre i alle aldre, og hun synes, de ældre mødre skiller sig ud:

– Når du bliver ældre, bliver du også mere rummelig og rolig. De ældre mødre har som regel styr på økonomi og karriere. De hviler i sig selv, fordi de allerede har oplevet og udlevet en masse drømme og mål, og på den måde føles børn ikke som en begrænsning. Det giver noget ro og overskud omkring børnene, forklarer hun.

Mere bekymrede
Men der er også ulemper ved at være en moden mor, tilføjer Else Guldager:

– Fordi de ved mere om livet, ved de også, hvad der potentielt kan ske, og bliver lidt mere bekymrede og forudseende. De ældre, veluddannede mødre laver ofte de her meget, meget lange smørebrødssedler med spørgsmål, inden sundhedsplejersken kommer på besøg. Alt skal være perfekt, de kender alle anbefalinger forfra og bagfra og er meget bange for at gøre noget forkert. Så må man sige, "slap nu af," og berolige dem med, at børn jo ikke går i stykker.

Karin Erb ærgrer sig over, at der fra politisk side bliver lagt så meget vægt på at få de unge til at uddanne sig og komme på arbejdsmarkedet hurtigst muligt:

– Der er en deadline på dine æg, selvom du er frisk og ung lige nu, så er der en grænse, og fertilitetsbehandling kan ikke hjælpe alle. Mange kvinder får en høj uddannelse, så skal de have et job, så skal de have en karriere, det tager tre-fire år, og inden de ser sig om, er de i slutningen af 30'erne. Lad nu de unge piger få børn, mens de læser – de får aldrig bedre tid – og enhver arbejdsgiver vil juble, når der kommer en nyuddannet ung kvinde, der allerede har børn, så der ikke er noget barsel, der skal overstås.

Tænk i worst case scenario
Else Guldager opfordrer alle – specielt de ældre "solo-mødre" – til at tænke den ubehagelige tanke "hvad nu hvis..."

– Ingen af os har en garanti for at være hos vores børn, til vi er 80 år – en ung mor på 25 år kan blive kørt ihjel i morgen. Men jo ældre man bliver, jo tættere kommer man på døden – det kan vi ikke lave om på. Det skal man selvfølgelig tage med i overvejelserne, når man får børn i en sen alder. Særligt "solo-mødre," som har fået børn med en anonym sæddonor, må have børnetestamentet i orden og sørge for at have et godt netværk, der kan være der for barnet.

Både hun og Karin Erb er enige om, at moderskabet mest af alt handler om at give børnene kærlighed og ikke skele for meget til alderen.

– Go for it, lyder det fra Karin Erb til de kvinder over 40 år, der pønser på at få et barn.

– Lukketiden nærmer sig i voldsom grad – det er sidste udkald. At der bliver født flere børn af kvinder over 40 år, er en god samfundsudvikling, for hvad er alternativet? Det er, at børnene ikke bliver født, og at familier aldrig bliver skabt. Vi har brug for de børn!

Tine Olesen (stort foto), 48 år, arkitekt. Er mor til Manu på 5 og Aya på 4 år.
Jeg gik i skole i 70'erne og på det tidspunkt vandt et nyt værdisæt indpas: At piger og drenge er lige gode, at piger skal blive til noget i livet, og at vores fornemmeste opgave ikke bare er at passe børn og holde hus. Det var også på det tidspunkt, hvor mødrene kom på arbejdsmarkedet.

Som ung rejste jeg og lavede en masse forskelligt og kom derfor først i gang med min uddannelse som arkitekt som 25-årig. Dengang var det ikke vigtigt for mig at få børn. Jeg syntes, det var sjovt at være studerende, at rejse og gøre, hvad jeg havde lyst til – det var frit og dejligt.

Mødte ikke den rigtige mand i 30'erne
I løbet af 30'erne begyndte jeg at tænke på at få familie og fik lyst til at blive mor, men jeg mødte ikke den rigtige mand. At stifte familie sent er ikke altid et valg – tilfældigheder spiller en stor rolle. Men jeg har aldrig været ramt af panik-alder. Da jeg rundede både 30 og 40 år, tænkte jeg "Ja ja, det kommer." Og det kom. Som 40-årig mødte jeg en mand, som jeg kunne se mig selv få børn med, og så skulle det jo gå lidt stærkt. Vi følte ikke, at vi havde fem år til at gå og lære hinanden at kende tilbundsgående, så efter et halvt år blev jeg gravid.

Der er mange fordomme om ældre mødre. Det opdagede jeg, da jeg surfede på nettet under min graviditet. Nogen skrev, at det var "decideret klamt," at kvinder fik børn, når de var over 40. Jeg kunne slet ikke forstå, at det skulle være så slemt eller pinligt. I gamle dage fik kvinder da også børn, selvom de var oppe i 40'erne – så fik de måske bare den sidste ud af 12, men så længe kroppen kan, og man har lysten og overskuddet, er der ikke noget galt i det.

48 år og småbørnsmor
At være 48 år med små børn gør, at jeg ikke føler mig gammel. Det er sjovt at tænke på, at da min egen mor var 48 år, var jeg selv 24 år og havde været flyttet hjemmefra i 5 år. Selvfølgelig har jeg ikke så lang tid sammen med mine børn, som hvis jeg var yngre, men der er jo aldrig nogen livsgaranti. Måske bliver jeg 102 – så kan jeg komme med til min søns 60 års fødselsdag. Jeg håber i hvert fald på at blive 90 år.

Fordelen ved at få børn sent er, at jeg ikke føler, jeg er gået glip af noget. Det, jeg prioriterer højest nu, er at give noget videre til mine børn.

Tilfældet og skæbnen har haft stor indflydelse på, hvornår jeg fik børn. Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville stifte familie, men jeg har også været optaget af andre ting. Og det er vel i bund og grund ikke så vigtigt i hvilken rækkefølge tingene kommer, så længe de kommer.

Tine har skrevet bogen "Mor – sidste udkald", hvor ti kvinder fortæller om at få barn som 40+.


LÆS OGSÅ: Gry blev tvangsfjernet for sent


Carina Kock, 46 år, arkitekt. Har sammen med sin mand tre børn: Marie på 14 år, Aksel på 10 år og Harald på 4 år.

Carina Kock blev mor i både sine 30'ere og 40'ere. Selv mener hun, at hun er mor på en anden måde i dag – både fordi hun er mere erfaren, og fordi det kostede tre spontane aborter og en bevidsthed om livets skrøbelighed, før hendes 42-årige krop ville producere et allersidste barn.

Jeg fik mine første børn som 32- og 36-årig. Da jeg rundede 38 år, følte jeg, at udløbsdatoen for min fertilitet var nær, så skulle vi have en treer, skulle det ske snart.

3 spontane aborter
Det tog næsten fire år, før det lykkedes at gennemføre den sidste graviditet, for jeg havde tre spontane aborter – sikkert fordi min alder var fremskreden. "Jeg tror ikke, jeg kan overtale min krop endnu en gang, selvom det er mit højeste ønske at få et barn mere," sagde jeg til personalet på Rigshospitalet, da jeg som knap 41-årig havde haft min tredje abort. Men de sagde, at de ofte havde set kvinder, der var både 46 og 47 år, blive mødre, og at det nok skulle lykkes. På det tidspunkt havde jeg faktisk givet op – måske var det derfor, det alligevel lykkedes.

Under graviditeten var jeg konstant angst for at tabe barnet. Pludselig var det at få et barn ikke noget, man bare gjorde – det var noget, man skulle bede til lykkedes. Der var ingen selvfølgeligheder mere. Når du ser de to streger på pinden ved din allerførste graviditet i starten af 30'erne, tænker du: "Fantastisk, jeg får et barn om ni måneder." Det gør man ikke med barn nummer tre, når man har rundet de 40 år, skulle jeg hilse og sige.

Mere afslappet mor
Jeg er en mere laissez-faire mor nu, end jeg var i 30'erne. Jeg opdrog mine første børn på en måde, som jeg mente var rigtig – nu er jeg nok blevet lidt klogere og prioriterer bedre, hvor energien skal lægges, og er der noget, der kikser, trækker jeg på den ro, min alder og erfaring har givet mig i maven. Fordi Harald er en efternøler, tænker jeg ofte "Arh, lad ham bare." For eksempel når han står og tisser ude i haven, så synes jeg, det er sødt, hvorimod hans ældre søskende synes, det er virkelig pinligt og uopdragent. Fordi jeg har været igennem de spontane aborter, tager jeg ikke Harald for givet på samme måde som jeg måske gjorde med mine første børn – jeg prøver at være bevidst om ikke at overbeskytte ham, men jeg har nok alligevel en tendens til at gøre det.

Ulempen er det fysiske
Den altoverskyggende ulempe ved at være en ældre mor er den fysiske del. For mig var det virkelig en tour de force at være gravid som 42-årig. Da jeg var i fjerde-femte måned, kunne jeg nærmest ikke gå, så min krop var egentlig ikke med på projektet – det var min vilje og mine følelser, som bar det hele igennem. Sommetider kan jeg tænke, at Harald da må have ADHD, sådan som han pisker rundt, men så minder jeg mig selv om, at han jo er utroligt ung i forhold til mig og bare har en almindelig 4-årig drengs ufattelige energi.

Det forpligter helt vildt at få børn i så sen en alder, så er man simpelthen nødt til ikke bare at være i live, men også at være i rigtig god form. For selvfølgelig kan jeg ikke lade være med at spørge mig selv: "Hvor længe har han sin mor?" Men hvis jeg ellers når gennemsnitslevealderen, vil han være i midten af 30'erne, når han mister sin mor. Det synes jeg, er en acceptabel alder.

"Du er godt nok gammel mor"
Sommetider siger Harald: "Du er godt nok gammel, mor." Måske er det, fordi han sammenligner mig med sine kammeraters mødre, som kan være både 10 og 15 år yngre end mig. Når jeg ser dem på gangen i børnehaven, kan jeg sommetider tage mig selv i at tænke: "De er virkelig begyndt tidligt med at få børn – de er jo næsten selv kun børn." Men det er jo noget pjat. Omvendt er man i dag ikke en alien som 42-årig nybagt mor. Vi bliver jo flere og flere – skuespilleren Bodil Jørgensen banede virkelig vejen for os modne mødre, da hun fik barn som 47-årig. Hun gik til yderligheder og har rykket grænserne for, hvornår man er en "rigtig gammel mor."

Som ældre mor og flergangsmor er jeg blevet meget bevidst om livets skrøbelighed, og at de børn, der bliver født af ældre mødre, vitterlig er mirakler. Jeg synes, at de ældre kvinder, som overvejer at få et barn, skal kaste sig ud i det. Tænk, at din alder er din styrke, og at du har et kæmpe forspring på erfaring, tænk slet ikke på, hvad andre mener, og vigtigt: Tøv ikke for længe. Da jeg fik mit sidste barn som 42-årig, tænkte jeg meget på noget, min far engang sagde til mig: "Man fortryder aldrig de børn, man får, kun dem man ikke får."

LÆS OGSÅ: Her er de 9 hemmeligheder til en lykkelig barndom


Lene Eriksen, 45 år, cand. brom. og psykoterapeut. Single og mor til Clara på 5 år, som hun fik ved hjælp fra en anonym sæddonor.

Lene Eriksen havde brug for at rydde mentalt op i sig selv, før hun kunne blive mor. Men da hun i slutningen af 30'erne var klar, rendte hun ind i den ene mand efter den anden, som ikke ville have børn. Hun tog konsekvensen og fik et barn på egen hånd med hjælp fra en anonym sæddonor.

Fik barn alene
Jeg var næsten 39 år, da jeg besluttede mig for at få et barn alene. Jeg var i gang med en fertilitetsbehandling med min daværende kæreste, da det langsomt kom frem, at han faktisk ikke ønskede et barn alligevel. Så mødte jeg andre mænd, som heller ikke ville have børn, og ja, hvad i alverden gør man så? Det betød alt for mig at få et barn. Jeg syntes ikke rigtig, jeg kunne vide, hvad livet drejede sig om, hvis ikke jeg fik et barn. Det ville faktisk være lidt ligegyldigt at være her så. Jeg havde ikke tid til at vente på en mand, for fertiliteten rasler jo ned i slutningen af 30'erne. Jeg var superskruk, og det er ikke charmerende at møde en kvinde på en date, som straks sidder og vurderer "God far? Ikke god far?" Det er ikke særligt attraktivt – det kan jeg godt selv se. Det var en svær og stor beslutning at få et barn alene, men det virkede for mig som den eneste mulighed.

Først sent klar
Jeg har altid haft en idé om, at jeg skulle have et barn eller et par stykker. Men jeg tænkte også, at det var vigtigt, at jeg selv var klar til at være en god mor. Da jeg var 30 år, begyndte jeg med min psykoterapeutiske uddannelse, og her opdagede jeg, hvor længe folk kan kæmpe med problematikker, der har med deres forældre at gøre. Derfor besluttede jeg, at jeg ville lære mig selv godt at kende og finde ud af, om jeg havde nogle issues, som skulle bearbejdes, før jeg kunne blive en god mor. Jeg fik ryddet meget op i mig selv og kom af med en masse personligt snask, og først meget sent blev jeg klar til at være den mor, jeg havde lyst til at være.

Som 35-årig besluttede jeg mig for at starte min egen virksomhed. Det tog nogle år at få den til at køre rundt, så det forskubbede tankerne om børn endnu mere. Det er ikke nemt at have en karriere i dag – du skal stå til rådighed både aften og weekend, og det clasher med børn.

Clara holder mig ung
Ud over at være alenemor er jeg også en ældre mor, men Clara holder mig ung. Jeg har valgt at få et barn sent, og så er det min pligt at holde mig frisk – jeg skal være fit, jeg skal være vågen, jeg skal spise sundt, for jeg skal jo ikke bare være der for hende nu, men også på sigt. Seks af mine æg blev befrugtet med sæd fra samme anonyme donor, som er far til Clara. De har ligget nedfrosset i nogle år, så Clara kunne få en biologisk bror eller søster. Men jeg syntes, at jeg ville prioritere mine ressourcer til det barn, jeg allerede har, frem for at få flere. Efter lange overvejelser har jeg valgt at få destrueret æggene. Det var den sværeste beslutning i mit liv, for jeg føler faktisk, at jeg har slået børnene ihjel. Jeg kunne da godt tænke mig, at Clara har noget familie, når jeg en dag er væk.

Jeg kan godt føle, at jeg har snydt mig selv for en enorm lykke i mange år. Hjertet kan så meget, som jeg kun havde stået på kanten til at opleve. Heldigvis ved man det ikke, før barnet er kommet, og det er ikke sikkert det havde været så lykkeligt for ti år siden. Faktisk vil jeg hellere have mig selv som mor i dag, selvom jeg er noget ældre end i begyndelsen af 30'erne. Jeg er meget mere kærlig og ressourcefuld, end jeg har været tidligere, psykisk kan jeg klare mere, og jeg har en bedre økonomi. Samtidig er jeg et roligere menneske, fordi jeg ikke nødvendigvis skal rende i byen, gøre superkarriere eller rejse verden rundt mere. Det er overstået, så jeg føler, jeg kan hellige mig mit barn nu.

LÆS OGSÅ: Du er dit barns største udfordring