Eurowoman bringer i samarbejde med Zetland et uddrag af singlen 'Sliknationen', der kan købes i sin fulde længde her.
Der er fredagsstemning på Søborg Hovedgade i en forstad til Storkøbenhavn. Gadens mest befærdede kilometer husede for få år siden blot en enkelt egentlig slikbutik. Nu er her fire. Og hvis blandselv-afdelingerne i Candy Cloud, Goody-Goody og de andre småbutikker ikke er nok, er der metervis af slikhylder i Netto, SuperBest og Statoil.
Det er køligt, fugtigt og blæsende, vi er i det mørke halvår, men den travle uge er næsten forbi, og i aften skal familien samles foran Disney Sjov – og måske også et underholdningsprogram på DR eller TV 2.
»Den her, mor, den er så god«.
»Der er tilbud på dem herovre«
»Måske vi også skulle prøve den nye her?«
Der bliver svaret mere ja end nej, og det bliver gjort med varme i stemmen. Målet er hygge – et nøglebegreb for enhver, der beskæftiger sig analytisk med slikkets rolle i danskernes fællesskaber.
*
Ifølge forskningen er slik i dag et meget brugt middel for danske forældre til at kommunikere kærlighed til deres børn.
»Til daglig går kvinderne mere op i sundhed end mændene, men paradoksalt nok er det især kvinderne, der viser omsorg og kærlighed gennem at servere slik«, siger Heidi Boye, forbrugerspecialist på mediebureauet Carat. Hun har på Copenhagen Business School skrevet ph.d.-afhandlingen 'Fødevarer og sundhed i senmodernismen – en indsigt i hyggefænomenet og de relaterede fødevarepraksisser'.
Måske nok en langhåret titel, men emnet har skaffet Heidi Boye masser af foredrag og seminaroplæg hos fødevareproducenter, der vil vide, hvordan man bedre kan spille på denne sammenhæng mellem hygge og søde sager.
»Producenterne sidder og tænker: Hvordan kommunikerer vi hygge? Hvordan skyder vi os ind i de her fællesskabssituationer og bliver det foretrukne mærke?«, fortæller Boye.
Den anden danske forsker, der er specialist i denne sammenhæng, er antropolog Jeppe Linnet Trolle fra Syddansk Universitet (SDU). Han er helt enig i, at slik er meget tæt forbundet med kærlighed.
»Forældre befinder sig hele tiden mellem spændet, at de på den ene side skal opdrage og disciplinere, for eksempel til at spise sundt – og samtidig skal dispensere ved at gå ud af nej-rollen og være eftergivende og kærlige. Hvis man har det svært med autoritet, er det let at kommunikere gennem slikposen, at jeg egentlig godt ville være sødere, og jeg elsker dig jo alligevel.«
Slik har altid været brugt som en slags kærlighedserklæring. I gamle dage fik man måske blot et enkelt bolsje, når man fik gode karakterer i skolen, eller når man havde slået sig slemt.
Men slikmængderne eskalerede i kølvandet på 1960'erne og 1970'erne, hvor kvinderne for alvor kom ud på arbejdsmarkedet. For der begyndte familierne at være mindre sammen – og at ønske, at de var mere sammen. Og her begyndte slik ifølge forskerne og branchen selv at blive en katalysator for den hygge, man ønskede, når man endelig var sammen.
Fredag og lørdag aften blev det specielle tidspunkt, hvor man rigtig skulle hygge sig. Det foregik typisk foran fjernsynsskærmen med den eneste tv-kanal, Danmarks Radio, hvis programflade blev mere børnevenlig – med Disney Sjovs forløber 'Så er der tegnefilm' (fra 1980 og frem) som tydeligste eksempel. En anden meget populær tv-serie lagde i 1983 navn til Danmarks første blandede slikpose, Haribos Matador Mix, der stadig er landets mest solgte.
Ønsket om at være mere sammen blev forstærket af reklamerne, der i stigende grad slog på kernefamilieidyl og den kærlighed, der blev kommunikeret ved, at man hyggede sig sammen med søde sager.
»Og det gør de stadig; bare se Haribos reklamer. De har i lang tid forsøgt at tage ejerskab på hygge med det muntre slogan 'Luk op for noget godt ...' fremstillet i en kontekst med mennesker, der hygger sig, når slikposen åbnes« påpeger Heidi Boye.
Siden 1980'erne er der således gradvist opstået nogle uskrevne regler for sammenhæng mellem hygge og slik, som ifølge forskningen er meget svære at bryde.
»Fredagshyggen er for rigtig mange et cyklisk gentaget mønster, hvor stemningen skal rammes optimalt og på samme måde hver gang. Så man køber ofte de samme produkter – ja, ofte den præcis samme type slik - for at få samme gode baggrunds-vibe for samværet«, siger Jeppe Trolle Linnet.
Antropologen fra SDU er en af uhyre få forskere i verden, der er specialiseret i hygge. Ifølge ham er der fire elementer, der er essentielle for hygge: Det gode selskab (typisk familien), det rigtige øjeblik (typisk fredag aften), et underholdningsaspekt (typisk Disney Sjov) – og så altså noget at putte i munden.
Her er det så, at langt de fleste danskere er vokset op med, at det, der skal puttes i munden, er søde sager. I børnehaver og skoler, og især blandt familie og venner. Derfor er det bare ikke det samme at hive bananer, æbler og vindruer frem, når kendingsmelodien til Disney Sjov toner frem på skærmen fredag aften. Man spiser jo frugt til daglig.
»Fredags-slikket er netop ritualet, der kommunikerer en overgang fra arbejdsom hverdag til velfortjent fritid, ved at suspendere det, der karakteriserer hverdagen; de sundere produkter og forsøgene på kontrol«, siger Jeppe Trolle Linnet.
Eller som Heidi Boye udtrykker det:
»Når jeg siger til min fireårige, at nu skal vi rigtig hygge os, er det altså ikke gulerodsstænger, han tænker på«.
»Hvis man forsøger at gøre hyggen sund, føles det forkert. Hyggen bliver ikke lige så god, og vi er alle bange for at være den, der ødelægger hyggen. Der er en social accept – både blandt familie, venner og arbejdskolleger – af, at det er helt i orden, ja faktisk nærmest et krav, at spise usundt, når man hygger«, siger hun.
Denne sociale accept hænger ifølge forskningen tæt sammen med den såkaldte senmodernisme – der blandt andet dækker over et øget fokus på nydelse; eller egentlig hedonisme.
Hedonisme blev diskuteret allerede af de græske filosoffer; det er forestillingen om, at nydelsen er det højeste gode, og at mennesket i sidste ende kun handler for at opnå nydelse.
Hedonisme er de seneste årtier blevet stadig mere acceptabelt blandt danskerne, ikke mindst fordi vores hverdag er blevet mere stresset og fyldt med krav om omstillingsparathed og evig udvikling, forklarer Heidi Boye.
»Der er en performance-kultur om, at vi skal være en god mor, kæreste, kollega, karrierekvinde og perfekt på Facebook og de andre sociale medier. Det indbefatter også, at man skal være meget disciplineret omkring, hvad man spiser.«
Dyre offentlige kampagner, livsstilsmagasiner og tv-programmer i bedste sendetid fortæller igen og igen, hvad vi bør spise, og hvor ofte vi bør snøre løbeskoene.
»Vi ved udmærket godt, at for eksempel store mængder slik er usundt. Men samtidig er det blevet stadig mere socialt acceptabelt, at man indimellem bliver nødt til at give slip. Knap 80 procent af den danske befolkning tilstræber at leve sundt hver dag, men for de fleste sættes de sunde liv på hold af og til, og der gives los,« siger Heidi Boye.
Hun forklarer, at slikforbrug ofte bliver retfærdiggjort af sætninger som 'Jeg har lige været ude og løbe' eller 'Det har været en hård uge på arbejdet'.
»Selv om vi godt ved, at vi træder ved siden af, er det i orden, hvis der er en forklarende årsag. Og her bliver 'hygge' en forklarende årsag, især hvis hyggen er noget, vi har fortjent. Mange producenter spiller på, at vi reelt har en ret – ja, faktisk nogle gange en pligt – til at nyde helt uden skyldfølelse «.
Køb Sliknationen her
*
Forskerne mener, at denne type hedonisme har en anden karakter i protestantiske lande som Danmark end i det katolske Sydeuropa – og at det er med til at forklare vores høje slikforbrug.
Herhjemme skal vi så at sige gøre vores pligt, før vi kan kræve vores nydelsesret, påpeger Heidi Boye.
»Det ligger jo meget i vores kultur, at vi skal yde, før vi kan nyde – og omvendt: Når vi har nydt, skal vi yde mere. Så hvis vi spiser noget slik, legitimerer vi det ofte ved at sige, at så nøjes vi med sojamælk og fire dadler og et broccoliblad dagen efter – eller strammer op på noget andet. Denne afvejning gælder alle samfundslag, men især den kreative klasse, hvor der er meget stor bevidsthed om, at slik er usundt. Vi straffer os selv, fordi vi har syndet – i modsætning til sydeuropæerne, som er vant til den katolske facon, hvor det jo lidt sat på spidsen blot handler om at bede nogen eller noget om tilgivelse.«
Denne tendens til et skarpt skel mellem at yde og nyde på fødevareområdet er der ikke i samme grad i et land som Italien, fremhæver hun. Der er sundhed sjældent i opposition til nydelse. Og hovedmåltidet ses ikke som noget, der skal overstås, så vi kan få det lækre slik eller den lækre kage bagefter.
Jeppe Trolle Linnet fra SDU er enig.
»I det traditionelle danske bondemåltid har kødet været i centrum, og man er meget fokuseret på hovedingrediensen. Både det og tilbehøret - ofte kogte kartofler eller noget andet, der ikke er gjort særlig meget ud af - bliver spist hurtigt, så man kan hygge og nyde bagefter. I sydeuropæiske og for den sags skyld også asiatiske lande er der en masse tilbehør og ofte ikke en enkelt hovedret. Der er gjort meget ud af det hele, og man bruger lang tid på at deles om det.«
Flere af forskerne har oplevet udlændinge, der undrer sig over vores form for hygge. Ikke mindst fordi danske voksne spiser så meget slik – der i Sydeuropa mest anses som en børnespise.
»Men udlændingenes undren går nok især på, at vi normalt er disciplinerede, men når vi slipper bremsen i weekenden, slipper vi den fuldstændig og kører store mængder ned i et rent slikbombardement. Mange sydeuropæere er vant til bare at tage for eksempel et lille stykke kage hver dag til dessert«, påpeger Jeppe Trolle Linnet.
Kløften mellem danskernes hverdag og weekend er blevet stadig større de seneste år. En undersøgelse fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber viste i 2007, at tre ud af fire danske kvinder var optaget af at leve sundt til hverdag. Alt tyder på, at tallet er steget siden. Alligevel viser det fortsat stigende sliksalg, at mange – kvinder såvel som mænd – giver los i weekenden.
Danskernes had-kærligheds-forhold til slik giver sig også udslag i en dobbeltmoralsk praksis i de små hjem. Coop Analyse påviste i 2011, at hver anden danske voksne har slik gemt i skabe, skuffer eller tasken, og at dette slik ikke bliver delt med børnene. Det er især familier med høj husstandsindkomst, hvor de voksne har hemmeligt slik. Og det er typisk for at undgå, at børnene spiser slik til hverdag.
En undersøgelse fra Region Midts projekt 'Folkesundhed og kvalitetsudvikling' tyder på, at børn overtager forældrenes tvetydige forhold til slik og sukker i det hele taget. De 10-11-årige børn opfattede sukker som »usundt, men lækkert«. Børnene var godt klar over, at forældre også kunne have svært ved at holde sig fra søde sager. En pige fortalte, at hendes far lister slikposer ned i indkøbsvognen, når moren ikke er med ude at købe ind, så de kan spise slikket på vej hjem - »så mor ikke ved noget«.
Børnene fortalte hovedkvinden bag undersøgelsen, cand.mag. og sundhedsforsker Lisa Koustrup, at »Sukker gør os tykke« og »Vi kan dø, hvis vi spiser for meget«. De syntes, at det var mærkeligt, når nogle af deres kammerater havde Nutella eller kakaomælk i madpakken.
Sukker var med andre ord ikke i orden i skolen. Men det var fint nok hjemme hos familien. På samme måde var det ikke i orden i ugens løb, men dejligt – og helt naturligt – i weekenden.
Denne tendens kan også aflæses på Coops såkaldte Mad-O-Meter, hvor man siden 2009 har fået danskerne til at registrere langt over en million måltider: Slik og chips fylder over dobbelt så meget i indkøbsvognen om fredagen som på hverdage.
Mønstret er medvirkende til, at de fleste forældre ifølge Jeppe Matthiessen fra DTU Fødevareinstituttet har en fejlagtig opfattelse om, at de samlet set holder deres børns sukkerindtag under Fødevarestyrelsens anbefalinger.
»Hos nogle børnefamilier kan det være et enkelt døgns indtag af slik og andre søde sager – for eksempel fra Disney Sjov fredag aften til bifturen lørdag eftermiddag - der totalt vælter kostregnskabet. Børn kan i weekenden få 2-3 gange så meget som det anbefalede.«
*
Forskningen viser imidlertid også, at rigtig mange forbrugere ikke selv mener, at de kan hygge sig for meget. Blandt andet fordi de ofte opfatter hygge som sundt i sig selv – så hyggen så at sige opvejer det usunde i de fødevarer, der indtages.
I den fokusgruppe, som Heidi Boye brugte i sin ph.d., sagde en deltager for eksempel: »Det er jo ikke kun kroppen, som skal behandles godt. Det er også sindet«.
En anden forklarede, at hun mente, at var sundt for sjælen, at hun spiste Nutella hver morgen, fordi »det er livsglæde for mig«
Det flugter ifølge Heidi Boyes ph.d. med tidligere forskning om forbrugernes sundhedsrationaler. Især lavere samfundsklasser søger ofte en balance i krop og sind ved hjælp af en balance mellem sunde fødevarer, som de godt ved, er gode for kroppen – og usunde fødevarer, som de opfatter som mentalt helende for sindet. Det gælder især, hvis man er utilfreds med sit liv.
Sådan en opfattelse af mental sundhed kan betyde, at man ikke i samme grad fortryder slikspiseriet. Men det kan også betyde ekstra dårlig samvittighed over at spise slik oftere end andre.
Udfaldet afhænger af, hvor stor tiltro man har til kostråd og andre officielle sundhedsanbefalinger. Det afhænger også af, hvor let man hopper på alternative sundhedsbølger, hvor halvstuderede røvere med retorikken i orden kan få tusindvis med på tvivlsomme, hjemmebryggede diæter.
Netop danskernes tiltro – eller mangel på samme – til de officielle smagsdommere er også en vigtig faktor i forklaringen af vores høje slikforbrug, påpeger forskerne.
»Der er klart en større ekspertskepsis i Danmark end i vore nabolande, især Sverige,« siger Jeppe Trolle Linnet.
Ifølge Linnet har der i Sverige kulturhistorisk været en større grad af samarbejde mellem stat og befolkning. Staten bliver set som den rationelle aktør – den stemme, som man bør lytte til.
»Danskere har en eller anden form for kulturradikal frækhed og folkeskepsis, der gør, at vi i højere grad vender ryggen til autoriteterne. Vi ved godt, at det ikke er det helt rigtige for eksempel at spise så meget slik, men så kan det vist heller ikke være værre, når vi nu ikke gør det til hverdag. Og alle andre hygger sig jo også på denne måde, argumenterer vi«, siger Jeppe Linnet Trolle.
Det er medvirkende til, at det er sværere at trænge igennem for sundhedseksperter og få ændret vaner – og til, at sundhedsbølgen har fået mere tag i svenskerne, hvis slikforbrug i modsætning til vores er stagnerende med tendens til et fald. Til trods for at svensk slik er en del billigere.
Hertil kommer, at svenskerne nok har et hyggebegeb – 'mysighet' – og ligesom Danmark og de andre nordiske lande ser slik som et tiltrængt lyspunkt især i de mørke måneder.
»Men der sættes ikke på samme måde så entydigt lighedstegn mellem hygge og søde sager som herhjemme«, påpeger Jeppe Trolle Linnet.
Familiehyggen er nærmest en dansk urkraft – og slikskålen fredag aften en af de sjældne situationer, hvor danskerne opfører sig ens; fra Gedser til Skagen; fra Blåvandshuk til Christiansø.
Selv om der er flere højtuddannede, der forsøger at udskifte slik med for eksempel nødder eller mørk chokolade, er det ifølge forskerne forbavsende, så meget vi danskere ligner hinanden, når det gælder slik.
Se Zetlands øvrige single-udgivelser her.
LÆS OGSÅ: Det sker der helt præcist i din krop, når du spiser sukker
LÆS OGSÅ FITLIVING.DK: Få svar på, om du er sukkerafhængig her...
LÆS OGSÅ PÅ ALTFORDAMERNE.DK: Sandheden om sukker