Ditte Giese om retten til fri abort: "Selvfølgelig skal kvinder have lov til selv at vælge"
Debatten om kvinders ret til fri abort er blusset op igen, efter USAs højesteret har valgt at omstøde historisk abortlovgivning. Ditte Giese og Anne Sofie Allarp er fortalere for fri abort, men de er ikke overraskede over udviklingen.
Opdatering: USA's Højesteret har fredag d. 24.6 omstødt en skelsættende afgørelse "Roe v. Wade" fra 1973, der sikrer retten til abort i hele USA. Det betyder, at amerikanske kvinders forfatningssikrede ret til abort bortfalder. I stedet bliver det op til hver enkelt delstat selv at lovgive i spørgsmålet om abort. Da podcasten blev optaget og denne artikel skrevet,var det netop blevet lækket, at Højesteret lagde op til at gøre det.
Selvom de er kede af den udvikling, som lige nu ses i USA, er Ditte Giese og Anne Sofie Allarp ikke overraskede.
”Nej, overhovedet ikke. Det er jo desværre en bevægelse, som er i gang over hele verden – også her i Europa – senest i Polen. Men rettigheder skal man aldrig nogensinde give køb på, når man først har tilkæmpet sig dem, for de kommer ikke bare igen og er ikke universelt vedtagne. Og selvfølgelig skal kvinder have lov til selv at vælge, uanset om der ligger en forbrydelse, en fejl, en brandert eller hvad der nu ligger bag,” siger Ditte Giese.
Det var i sidste uge, at nyheden gik verden rundt, nemlig at et forbud mod abort kan være på vej i store dele af USA. Det viser et lækket dokument fra USA’s højesteret, som det amerikanske medie, Politico, er kommet i besiddelse af. Her fremgår det, at der har været en indledende afstemning, hvor et flertal af dommerne har stemt for, at hver enkelt delstat frit må indføre lovgivning, der begrænser retten til fri abort.
Derved vil de omstøde den historiske Roe mod Wade højesteretskendelse, der siden 1973 har beskyttet de amerikanske kvinders ret til fri abort føderalt.
Nyheden har fået kvinder over hele verden til at protestere – både fysisk og via tasterne. Forfatter til The Handmaid’s Tale, Margaret Atwood , kalder det bl.a. slaveri at eje og kontrollere en andens krop, og herhjemme har debatten også rullet fra aviser til tweets.
I det seneste afsnit af ALT for damernes podcast, Skål søster, taler chefredaktør Rikke Dal Støttrup med journalist og debattør, Ditte Giese, og forfatter og debattør, Anne Sofie Allarp.
Anne Sofie Allarp er heller ikke overrasket over nyheden. Hun har selv prøvet at leve med abort-modstand helt tæt på.
”Det er kulminationen på det arbejde, som Trump leverede, for at udstyre Højesteret i USA med så mange republikanere. En konkret gave til de konservative. Jeg har boet i Spanien i mange år, hvor det er en konstant kamp. Her er der katolske bønnemøder foran abortklinikker, og jeg har deltaget i demonstrationer, fordi der var et forslag, som ville begrænse retten til fri abort. Jeg tror, at vi skal vænne os til, at det her vil være et tema i Europa og noget, som vi ikke bare kan tage for givet,” siger Anne Sofie Allarp.
En kamp for generationer
”Retten til abort havde vi ikke troet, at vi skulle stå fast på nu. Men der er generationer af kvinder, der har kæmpet for, at vi fik den ret. Og samtidig lever vi i en tid, hvor der er flere og flere, som skal have hjælp til at få børn, så hvor stort et problem er det? Det er vel ikke så mange, og dem, der får abort, er hovedsaligt de helt unge kvinder, som har fertiliteten til at blive gravid ved en ups’er,” siger Ditte Giese.
Rikke Dal Støttrup var ikke selv et planlagt barn. Hun blev født i 1972 – et år før retten til fri abort blev vedtaget ved lov d. 1. oktober 1973.
”Min mor var 18 år, min far var 20 år. Jeg tror nærmest, at hun blev gravid første gang, de var sammen. Hun måtte opgive sin uddannelse for at få mig. Hun fik senere tre børn mere. Min far knoklede igennem, og de er endt med at blive sammen. Min mors liv blev ikke, som hun havde forestillet sig, da hun var 18, men der er ikke noget, som hun fortryder ved det,” siger Rikke Dal Støttrup, som er fortaler for fri abort, men også gerne vil understrege, at alt ikke er sort og hvidt.
”Beslutningen om at få foretaget en abort er aldrig let – også selv om den logisk giver 100 procent mening.”
”Hvis din mor havde haft muligheden for at få en abort, så havde hun fået dig på et andet tidspunkt. Det er sådan, jeg spirituelt forholder mig til det. Vi får de børn, som er derude, om det er som 15-årig eller 25-årig,” sige Ditte Giese.
Del din historie
På ALT.dk ønsker vi at sætte fokus på debatten om retten til fri abort, og vi vil derfor gerne give ordet til jer læsere. Har du valgt at få en provokeret abort? Eller har du stået på sidelinjen til én, som har fået en abort? Eller noget helt tredje?
Send os din historie på amalie@alt.dk, og så kontakter vi dig. Vi kan tilbyde anonymitet, hvis du ønsker det.
Hvor skal grænsen gå
Herhjemme er der stor tilslutning til fri abort. En YouGov-undersøgelse fra 2013 viste, at 90 % af danskerne går ind for fri abort. Det, der kan skille vandene, er, om grænsen til fri abort kan rykkes til efter uge 12.
Og der er abortlovgivningen i USA mere liberal end i Danmark. I USA kan man få abort helt op til uge 20 og nogle steder uge 24, hvor grænsen i Danmark hedder uge 12. I Danmark er der også en debat om, man skal sætte grænsen op. Det, synes Ditte Giese, er en god idé.
”Det står ikke mejslet i grundloven, at det skal være 12. uge. Det var noget, som de satte den til i 1973, da det blev vedtaget. Men der er mange, som på det tidspunkt ikke har opdaget, at de er blevet gravide, så derfor er der mange, som alligevel må ansøge om at få en forsinket abort, og de nævner alle sammen, at de ikke vidste, at de var gravide."
Ifølge Ditte Giese må det være op til lægevidenskaben at beslutte, hvor grænsen skal ligge.
”Jeg så fx, at gynækologen Øjvind Lidegaard foreslog uge 20, og han er måske en af dem, som ved allermest om kvinders underliv i Danmark – så ham har jeg tillid til.”
Nogle af de danske kvinder, som opdager det for sent, rejser til Sverige, for at få foretaget en abort, da Sverige har fri abort til uge 18 – og på den måde eksporterer vi et problem. Selv i det danske rigsfællesskab er der forskel: Den abortlovgivning, som blev afskaffet i Danmark, gælder stadig for de færøske kvinder, som skal have været udsat for voldtægt, deres helbred være truet, eller der skal være stor risiko for alvorlige arvelige sygdomme for barnet for at få en abort.
”Jeg læste et sted, at der er blevet sendt mange fortrydelsespiller til Ukraine, for der er mange kvinder, som er blevet voldtaget. Det er jo også en form for abort, og det burde vi ikke skulle diskutere i dag. Jeg er i det hele taget imod alle, som på en eller anden måde vil kontrollere kvinders fertilitet og vores livmoder … Det lugter lidt af The Handmaid’s Tale, at man går ind og påvirker, hvem der må få børn og hvornår. Og hvis du ikke vil have det, så skal du fandme ikke tvinges til det,” afslutter Ditte Giese.