Gertrud Højlund: "Man kan hurtigt føle sig som et fortabt fnug her i spidsen af universets tid"

Find prik nummer ét, og tegn derfra en streg til prik nummer to. Find derefter prik nummer tre, og tegn stregen videre hertil og så videre, indtil du kan se, hvad billedet forestiller. Den slags opgaver har mangt et barn siddet med, men først som voksen har jeg forstået, at det faktisk bare er det, man skal gøre i alle livets henseender, når man danner sig som menneske. Find prikkerne – sæt streger mellem dem.

Hvis der kun er fire prikker, så kommer man nemt til at tegne en firkant, og så kan man sidde og kigge lidt desillusioneret på den uden at se den større mening. Men hvis du finder flere prikker at tegne efter, træder et mere detaljeret, meningsfuldt mønster af logisk sammenhængende ting og overrumplende tilfældigheder frem. Livet, du ved!

LÆS OGSÅ: Gertrud Højlund: "Jeg krummer tæer ved tanken"

Her for tiden ankommer jeg på grund af mit arbejde flere gange om ugen til en ny by i et land, jeg kun lige er begyndt at stifte nærmere bekendtskab med. Det er en jagt efter prikker, koordinater i systemet, som jeg kan sætte sammen. Hvordan ser byen ud, og hvorfor gør den det? Hvilke kulturelle strømninger har præget den gennem årene? Hvilke mennesker og hvorfor? Hvilke erhverv og hvorfor?

For hvert stykke information, der falder på plads, føler jeg mig mere hjemme. Det, jeg betragter, begynder at være meningsfyldt. Et bytorv går fra bare at være et stykke tomrum i bybilledet til også at være et handlingsrum med en tidsdimension: bagved den virkelighed, der udspiller sig nu, ligger lag på lag af tider og begivenheder, der har sat små og store aftryk på den fysiske verden og i en bys kultur, vaner, omgangsformer. Og jo tydeligere man kan se de lag, des mere kan man føle sig hjemme. 

Det potentielle antal af prikker er nærmest uendeligt. Det kan gå fra den ene prik, hvor du kender byens navn, til det utænkelige antal, hvor du kender historien bag hvert gadenavn og hver mursten og hvert menneske, der gennem tiderne har boet i hvert eneste hus. Dannelse er en proces, en udvidelse af noget eksisterende, og der er ingen ydre grænse – intet endemål. Men væksten er eksponentiel, fordi hver ny prik ikke bare er en berigelse i sig selv, men også forøger værdien af den foregående prik. 

Min far havde en eminent hukommelse, og vi drillede ham med, at det var fordi, han havde sådan et stort hoved. Men i virkeligheden var det fordi, han i forvejen havde utroligt mange nummererede prikker, som han kunne sætte ny viden ind i relation til. Hvis du lægger en bog midt i en tom ørken, bliver det svært at finde den igen. Men hvis du placerer den i relation til noget andet, så bliver det nemmere.

LÆS OGSÅ: Er parforholdet en vigtigere relation end venskaber? Gertrud Højlund er sikker i sit svar...

Jeg har glemt 100 gange, at Den Europæiske Centralbank ligger i Frankfurt. Og aldrig interesseret mig for, at Rothschild-familien begyndte at opbygge sin formue i samme by. Men da jeg først fik sat de to ting ind i relation til hinanden (jeg skal ikke kede dig med detaljerne), satte det sig fast. Nu er det ikke bare fakta, men meningsfuld viden i en kontekst.

Verden er stor, og historiens flod er lang, dyb og vandrig. Man kan hurtigt føle sig som et fortabt lille fnug her i spidsen af universets tid. Med en tsunami af ukendte præmisser bag sig og et univers af uvis fremtid foran sig. Det kan føles som om, det forslår som en skrædder i Helvede, men det er vores eneste, møjsommelige redskab, der kan fortøjre os til verden: Find en prik, tegn en streg til en anden prik i tidens ocean.