Jeg håber, jeg har valgt rigtigt for min søn
Dag 6
'Det kilder totalt i maven. Det er lige som at være med i X Factor'.
Ordene kommer fra min søn, lige før han skal ind og se sin kommende klassekammerater og møde den lærer, der er hans i 0.B. fra efter sommerferien.
Vi (skilsmissemor og -far og barn) er til introdag på den skole, han skal gå på, og der er mange børn og mange forældre. Det er supersødt og dejligt at se, at han glæder sig.
I mit arbejde møder jeg så utroligt mange unge, hvis skoletid har været et helvede på jord. De er blevet mobbet, udstødt, drillet og ikke haft overskud til at lære noget. Eller også har de bare været super eksemplariske og gjort alt i verden for, at der ikke var nogen, der skulle finde ud af, hvordan de havde det derhjemme. Det er svært at lære noget, og det er svært at være barn, når ens tanker kredser om, at mor måske ligger derhjemme og er halvdød af druk, eller at det måske er en normal dag, hvor hun vil sidde i nattøj og være oppe, når man kommer hjem fra skole.
Så skynder man sig hjem. Og man tager ikke en ven med hjem - man skynder sig bare væk. For at komme hjem til det egentlige arbejde, som man føler sig forpligtiget til.
At hjælpe mor eller far med alt det, de ikke kan finde ud af som mor eller far, hente mindre søskende, lave mad , være sød og slet ikke fortælle nogen, at denne dag har været som alle de andre: uden kontakt, uden kærlighed.
Der er så meget tab forbundet med at vokse op i dysfunktionelle familier, tab af kærlighed, tab af sig selv.
Alt dette tænker jeg over, mens jeg sidder og kigger på Oskar, som skal starte 10. august og har et langt skoleliv foran sig. Håber, vi har valgt rigtigt, og at han bliver glad for at gå i skole. Indtil videre er det en fest for ham, vi må håbe han ikke bliver skuffet.
Om aftenen tager vi i Amager Bio og hører min far spille. Han er rundt i landet uden sit orkester, kun med sig selv, og det har jeg aldrig set før. Synes, det klæder ham. Og folk er glade, kan man se.
