Hanneli: "Fuck jer, I forstår ikke, hvor cool jeg er"
Foto: Jonas Bie | Den norske eksblogger, der har boet i New York de seneste 10 år, slog et smut forbi Danmark og Eurowoman for at blive klædt i de internationale designeres nye kollektioner.
Eurowoman

Hanneli interview

Hanneli: "Fuck jer, I forstår ikke, hvor cool jeg er"

Hanneli har det hele, lidt til og meget mere. Hun fotograferer, poserer og styler, ikke mindst sig selv. Blandt andet. Den norske eksblogger, der har boet i New York de seneste 10 år, slog et smut forbi Danmark og Eurowoman for at blive klædt i de internationale designeres nye kollektioner. Og for at fortælle om, hvordan man får succes med det, ingen rigtig ved, hvad er.

Af Marie Lodberg 17.nov.2015 Livsstil

"Artist / blogger / stylist / designer / dj" står der sort på hvidt på en af Mads Nørgaards T-shirts. Den kunne man godt få lyst til at klæde Hanneli i, også selv om hun ikke er dj, trods alt. Den 33-årige norske skønhed startede sin karriere som model i 2002. Det skulle være slut i 2008. Nu ville hun være stylist, og det blev hun. I 2009 begyndte Hanneli at lægge velkomponerede og velredigerede streetstylebilleder og selvportrætter på Hanneli.com. Bloggen har været en kæmpesucces over hele verden, men Hanneli stoppede på toppen, og bloggen blev sidst opdateret i februar. Hanneli med efternavnet Mustaparta arbejder nu som fotograf, art director og brandkonsulent, når hun selv skal liste sine titler op, men hun introducerer ellers aldrig sig selv, "for de fleste ved godt, hvem jeg er."

LÆS OGSÅ: Lily Allen: "Det smukke ved samarbejdet er, at jeg kan bidrage til moden uden at risikere at miste mit hus"

- Det, jeg laver, er uforklarligt. Det er forskelligt, hvad du får, når du arbejder sammen med mig. Det kommer an på, hvad du gerne vil have. Det afhænger af, om du er et brand, en person eller en millionær fra Saudi-Arabien, siger Hanneli.

Hannelis udstråling og sans for at klæde sig på får designerne til at sende tøj i hendes retning i håb om, at hun vil klæde sig i det. Dermed kan Hanneli skrive endnu en jobtitel på CV'et: real life-mannequin. Påklæderske på egen krop med andres tøj. En jobagent kunne måske finde på at kalde hendes jobprofil skizofren, men Hannelis mange facetter lader ikke til at genere dem, der skal hyre hende, eller Hanneli selv. Tværtimod. Det kan dog være svært at blive klog på, hvad hun egentlig lever af. Også selv om man sidder over for hende, kigger hende lige ind i dådyrøjnene og forsøger at aftvinge hende et svar. Vi ved dog, at Hanneli har styret de sociale medier og været brand-ambassadør for Calvin Klein de seneste tre år. Hun har lige været i Tokyo med Dior – "Hvad lavede jeg egentlig der? Spiste frokost, så var der middag og så et show" – og på weekendtur til Toscana med designeren Rosetta Getty. Her spiste hun pasta og drak Aperol med bl.a. kunstneren Tali Lennox og skuespillerinderne Patricia Arquette og Dree Hemingway. En tur, hun skildrede med en fotoreportage til amerikanske Vogue.com. Nu er Hanneli i Danmark, hun sidder her i morgenmads-restauranten på hotel Skt. Petri i København. Vi skulle have mødtes klokken otte, men klokken blev fem minutter over halv ni, inden hendes spinkle skikkelse kom ned ad trapperne. Jeg vækkede Hanneli, da jeg ringede til hendes hotelværelse fra receptionen, og jeg blev mødt af en sovekammerstemme: "Undskyld, jeg hørte ikke min alarm. Jeg sad oppe til halv tre i nat og redigerede billeder. Jeg er der om seks, måske syv minutter."

LÆS OGSÅ: Stephania Potalivo: "Vi er lidt som en familie, og drengene driller mig konstant med, at jeg har et stort hoved"



Nitter på lommen
Hanneli har hentet morgenmad fra buffeten. Et stykke groft brød, et lag tandsmør og et centimetertykt lag leverpostej. Hvis ikke det var for den tropiske grønne te i koppen og den babyblå Fendi-taske med orange, grå og transparente sten på bordet, kunne jeg lige så vel have spist morgenmad med min far, indholdet på tallerkenen taget i betragtning.

- Lever postej er min hovedkilde til jern. Jeg ville ønske, man kunne få det i New York, men jeg kunne aldrig finde på at lave det selv. Jeg ville få det så dårligt over ingredienserne, at jeg ikke ville kunne spise det. Men leverpostej er det bedste, jeg ved, siger Hanneli.

Det er tydeligt, at Hanneli også er pænt vild med mode. Hun sidder i en sort og hvid-stribet cropped turtleneck og et par sort og hvid-ternede bukser. Begge highstreet. Over stolen hænger en orange ruskindsjakke fra Acne, og på fødderne bærer hun et par nude wedgesandaler fra Chloé. Ikke tøj for den generte type.

- Jeg tager kun det tøj på, som jeg kan lide. Det er aldrig noget, jeg har set i et magasin, eller fordi jeg tænker: "Jeg vil se ud som Sienna Miller." I dag havde jeg lyst til striber og tern uden at vide, om det ville fungere. Jeg synes bare, at kombinationen af mønstre er mærkelig og cool. Egentlig er jeg dødirriteret over, at denne her top ikke er længere, siger Hanneli og trækker ned i blusen, der, uanset hvor meget hun hiver i den stribede bomuld, ikke vil nå længere ned end et par centimeter over navlen.



Hanneli har aldrig kunnet undslippe fotografernes linse. Også da hun bloggede og tog streetstylebilleder af showgængerne i Paris med kameraet om halsen, stod hun selv for skud.

- Jeg talte med Tommy Ton (streetstylefotografernes konge, bl.a. for Style.com, red.) om det. Han sagde: "Hanneli, i morgen bliver du nødt til at klæde dig i en kartoffelsæk." Så fandt jeg det kedeligste tøj i min kuffert: et par jeans og en sort top. Jeg tænkte, at ingen ville gå amok over det, men da jeg kom til showene i Tuilerierne, skød alle løs med deres kameraer. Og jeg havde bare jeans på, o.k.?! Men jeg havde glemt, at jeg lige havde købt dem i den cool newyorkerbutik Bess. De havde specialiseret sig i at hamre nitter på tøj og havde revet baglommen halvvejs af og sat nitter på. Hvem ville dog lægge mærke til det? To-tre måneder senere kopierede alle highstreetbutikker den detalje. Alle! Det var skørt, siger Hanneli.

LÆS OGSÅ: Casper C. og Isabel: "Der er kun ét problem i aldersforskellen"

Det blev sværere og sværere for hende at tage streetstylebilleder til bloggen i fred. Den var da heller ikke det sidste trin i Hannelis karrierestige. Nærmere et springbræt.

- Der kom et tidspunkt, hvor jeg skulle bestemme, om jeg ville være redaktør, hvilket jeg aldrig har drømt om, eller om jeg skulle lave noget andet og mere. Jeg valgte det sidste. Det var en hård beslutning at lægge bloggen ned, for jeg tænkte, at jeg jo ikke burde vende ryggen til det, der startede hele min karriere. På den anden side er det også naturligt at udvikle sig, og man bør ikke bare fortsætte med det, man laver, fordi andre forventer, at man gør det. Så ville jeg gøre det for andres skyld og ikke for min egen.



Anti-model
Der er ingen andre end Hanneli, der skal bestemme, hvordan Hanneli skal gå klædt. Da hun var model, var hun lige ved at gå i krampe over ikke at kunne klæde sig i det tøj, hun havde lyst til.

- Da jeg kom til New York i 2004, ville bureauerne ikke have, at jeg havde sjovt tøj på. Du skal være neutral, ikke stikke ud af mængden, ingen makeup, kun buede øjenvipper og se ren ud. Det kæmpede jeg virkelig meget med, for jeg ville gerne bruge min kreativitet i mit tøj. Jeg følte, jeg lignede 10.000 andre, og jeg mistede mig selv fuldstændig. Så på et tidspunkt besluttede jeg, at jeg kun ville lave mine egne ting, og at det skulle være slut med at være model. Jeg har aldrig følt mig mere fri. Jeg havde intet at miste, og jeg var ligeglad med, hvad bureauerne og dem, der castede, tænkte. Jeg købte et par højtaljede J Brand-jeans med masser af vidde. Det var, da de var lige på nippet til at blive moderne igen, og folk ikke var helt sikre på dem. Men jeg har altid elsket flare jeans og altid haft en stor kærlighed til 60'erne og 70'erne. Så dem havde jeg på, da jeg besøgte modelbureauet, og jeg kan huske, at de dumme bookere kiggede på mig med store skeptiske øjne. Og jeg havde det bare sådan her: "Fuck jer, I forstår ikke, hvor cool jeg er."

Livet som model er slut for Hanneli. Og nu tænker du måske: "Jamen, hun er da i en modeserie i Eurowoman i denne måned?" Men det er ikke det samme, skulle vi hilse og sige.

LÆS OGSÅ: Amalie er Jehovas vidne: "Det kan godt være grænseoverskridende at banke på folks dør"

- Jeg arbejder ikke som model længere. Jo, det er mig på billederne, men det føles ikke, som om jeg er model. Jeg er Hanneli, jeg forsøger ikke at portrættere andre end mig selv. Tidligere var det sådan: "Hey, du er hende brunetten med de stærke træk. Nu skal du være i det her foto og gerne lade, som om du er noget, du ikke er." Det generer mig, når folk siger, at jeg er model. For nej, det er jeg ikke. Jeg er mig nu, siger Hanneli.

Hun er ikke model. Hun er Hanneli. Formerly known as the blogger Hanneli.

- Jeg er ikke opmærksom på blogverdenen længere. Jeg ser jo al moden tæt på i den virkelige verden, så jeg har ikke brug for at blive opdateret via blogs. Mode er et arbejde for mig, så når jeg har fri, kan blogs, hjemmesider og magasiner føles ligesom arbejdsmails. På et tidspunkt var jeg så stresset, at jeg ikke kunne kapere mere mode. Min lillesøster sad over morgenmaden og læste i et modemagasin, og jeg sagde: "Få det væk herfra!" Jeg elsker mode så meget, at jeg ikke kan omgive mig med det konstant, siger Hanneli.



Kom glad
For meget mode er for meget af det gode. Hanneli suger inspiration til sig fra andre steder end catwalken og går på trapezskole hjemme i New York. Og lige nu læser hun Moby Dick.

- Den er til den tunge side, men en virkelig god bog." Når sidste side i Moby Dick er vendt, er det tilbage til det, det egentlig handler om. Hannelis klangbund, moden."Jeg elsker mode, fordi man kan udtrykke sig selv på andre måder end med ord. Det spreder glæde. Det, der giver mig mest glæde, er at se et Miu Miu- eller Prada-show. Miuccia Prada forstår, hvad jeg vil have, uden at jeg vidste, jeg ville have det. Der er mange, der kan lave bad ass-kollektioner, men Miuccia laver noget, der er quirky og stadig klassisk og elegant. Hun skaber mærkelige farvekombinationer, som fungerer vildt godt, og som man aldrig selv ville have overvejet. Det er ikke seriøst, men det er det alligevel. Det hele skal ikke være så seriøst. Livet handler om smil og at være glad. Selvfølgelig skal du ikke sidde og grine højt til et vigtigt møde, men når du kommer ud af det møde, skal du lave noget sjovt, siger Hanneli.

Hanneli smiler bredt og bruger armene, når hun taler. Øjnene bliver store og vendt mod himlen, når hun siger, at leverpostejen smager "Sooo good!" på ærkeamerikansk uden spor af norsk accent.

- Vi skandinaver har en tendens til at tænke negativt. Her er mørkt, og alting går lidt langsommere. Jeg tror, min sindsstemning generelt er glad. Men jeg har da også mine triste dage, hvor jeg ikke har lyst til at se nogen. Her er den indre dialog vigtig. Det er vigtigt at være bevidst om, når man ikke er særlig rar at være omkring. Det er vigtigt at gribe sig selv i de øjeblikke, hvor man ikke viser sin bedste side frem, og sige til sig selv: "Vent lige, det er ikke sådan, jeg er. Sidder jeg lige og beklager mig? Det vil jeg ikke." Alle er selv ansvarlige for deres eget liv og for at gøre det lykkeligt. Du må selv lave de ændringer, der skal til for at få et lykkeligt liv og kan ikke forlade dig på, at andre vil gøre dit liv dejligt, siger Hanneli.

Ordet ja virker til at passe Hanneli bedst. Hun har dog været nødt til at lære at sige nej.

- Jeg føler mig meget heldig, at jeg kan vælge de projekter, jeg har lyst til. Hvis der er projekter, jeg ikke har lyst til, siger jeg nej. Det har jeg været nødt til, for på et tidspunkt nød jeg ikke længere det, jeg lavede. Jeg er også blevet bedre til at nyde mit eget liv, mens jeg arbejder. Jeg kan ikke bare være andres kastebold. De seneste to år har jeg været meget bedre til at tage venner og familie og min søster med på rejser.



Livet er en film
Hanneli har en sjælden evne til at se tilpas feminin og tomboy-ish ud på en gang. Når hun klæder sig i en gul Valentino-flæsekjole med fugleprint, bliver det ikke for fimset. Og aldrig for drenget, når hun trækker i et par denim-overalls og en hvid T-shirt og lader håret stå. Hun tager det tøj på, der taler til hende, uden at tænke for meget over det. Tanker er faktisk det eneste, du ikke skal klæde dig i, når du klæder dig på.

LÆS OGSÅ: "Hvorfor er en mand en tyr, når han er single, mens en kvinde bare er sørgelig?"

- Hvis du tager en masse ringe, armbånd og kæder på, og du allerede derhjemme tvivler på, om det er for meget, så er det nok for meget. Men nogle gange bliver du også bare nødt til at sige: "Fuck det, jeg kan lide det her!" Og hvis du så beholder det på ud ad døren, skal du aldrig se dig tilbage eller tænke: "Ej, jeg skulle nok ikke have taget det på." Dét er reglen. Hvis du ejer dit outfit, er der ingen andre, der vil stille spørgsmålstegn ved det. Din attitude vil brænde igennem tøjet. God stil handler om din egen attitude, siger Hanneli.

En god attitude, tjek. Men god stil kan man også hjælpe på vej ved at sætte en god scene omkring den. Det hjælper at have sans for visuel æstetik.

- Jeg tænker visuelt og ser mit liv gennem scener. Jeg kan altid se, når der mangler noget i en bestemt situation, så helheden tager sig pænt ud. Hvis mine venner sidder og spiser, kan jeg have lyst til at flytte rundt på dem, så de passer til baggrunden. Da jeg var model, tog jeg altid ud med fotograferne og teamet, når de location scoutede, for jeg ville gerne lære det: Hvad gør det her hjørne bedre end det andet hjørne eller denne strand bedre end den anden? Mange tager bare en selfie på badeværelset, men hvorfor skal toilettet være i baggrunden? Jeg kan godt lide, at tingene er meget rene, enkle og pæne og i et godt lys. Det handler om at se det smukke i det, der måske ikke virker smukt ved første øjekast. Jeg ville ikke blive overrasket, hvis jeg en dag instruerer en film, siger Hanneli.



Inden instruktørtitlen kommer på CV'et, skal Hanneli have afsluttet nogle hemmelige projekter. Hun er også hemmelig omkring sit privatliv. Da jeg spørger, om hun har en kæreste, kigger hun på mig i to lange sekunder og svarer: "Jeg taler ikke om mit privatliv." Hun vil heller ikke svare på, hvor hun ser sig selv om 10 år.

- Jeg kan ikke lide at besvare den slags spørgsmål. Jeg ved, hvad jeg vil, og det vil jeg beholde herinde," siger hun og peger på hjertet. "Noget af det, jeg mindst bryder mig om, er, når folk er sådan: "Så vil jeg gøre det, så vil jeg gøre det ..." Vent lige, stop, sådan fungerer det ikke! Livet er kompliceret. Nogle døre vil måske ikke åbne sig, men så er der andre, der vil, heldigvis, siger Hanneli.

I dag vil en dansk veninde åbne døren for Hanneli. Hun bliver i København de næste tre dage for at hænge ud og for at spise trestjernet salami, "den fuchsia-neonfarvede hårde pølse i skiver" og masser af leverpostej, så jernbalancen kan blive genoprettet.


LÆS OGSÅ: "Når folk bliver forargede over mine vovede billeder, lægger jeg et topløst billede op"¨

LÆS OGSÅ: "Jeg kan ikke prale af en numse som Kardashian, er jeg så ikke en rigtig kvinde, eller hvad?"

LÆS OGSÅ: De 11 lækreste mænd på instagram med kaffe


Henter...