Jul 2020
Foto: ALT for damernes arkiv Original ALT for damerne forside fra 1953.

Jul 2020

Har du selv følt det? Derfor er du ekstra "jule"-nostalgisk i år

Der er en god grund til, at julen i år bliver ekstra nostalgisk, mener de på bladet ALT for damerne. For når krisen rammer, søger vi tilbage til den trygge fortid. Her kan du få bladets bud, hvorfor julen kan synes ekstra vigtig i 2020 - og se gamle 1950’er-forsider fra magasinet, der matcher årets mode og julepynt.

Det er jul, det er … mormor. Vi vil ikke være cool længere, og vi vil ikke nynne med på MC Einars nyklassiker, mens vi vælter rundt i Magasin og flår gaver ned, hvis priser stiger proportionalt med, hvor tæt vi kommer på den 24. Vi vil noget andet i år. Vi vil dyrke tryghed, hjemmet og nostalgien. For i år har vi særligt brug for at kigge bagud for at kunne kigge frem. Og vores juleidealer minder forbløffende meget om dem, der tilhører 1950’erne. En tid, hvor erindringen om krigens traumer stadig var nærværende, men hvor en helende optimisme også fik lov til at spire.

Julen er ikke kun hjerternes fest 

Julen har aldrig været en ubetinget sorgløs højtid, og det er fortsat den tid på året, hvor vi er absolut mest stressede, depressionerne trives, selvmordstallene stiger, og trængte ægteskaber forvandles til skilsmisser. Vi har så høje forventninger til den sæson, der lover fred på jord og kærlighed imellem os, at skuffelsen truer alle vegne. Uanset hvor harmoniske eller dysfunktionelle vores egne familiedynamikker er. Og for at føje spot til skade, har 2020 allerede taget forskud på bekymringsbuffeten ved at give os en forsmag på, netop hvor udfordrende det er at være sammen dagevis i træk som familie – og omvendt hvor voldsom ensomheden kan føles, hvis man ikke har nogen dele karantæne-tid såvel som juleknas med. 

LÆS OGSÅ: Familien Skov er i en tipi juleaften: ”Vi dyrker taknemmelighed – ikke overflod og gaver”

Alligevel er julehumøret højt på redaktionen og på mit hjemmekontor, da jeg skriver disse ord. Allerede i sommerferien var mange af os i gang med at forberede ALT for damernes kommende julenumre og researche på de nye juletrends, og mine personlige opdagelser var særdeles glædelige. For julen anno 2020 tegner til at blive præcis den modgift, vi har brug for efter vores fælles annus horribilis. I hvert fald hvis eksperterne får ret. For ifølge webinaret Rethinking the Holidays, der blev afholdt i juli måned i år af de amerikanske interiørspecialister Jaye Anna Mize og Amanda Farr i samarbejde med Frankfurts Julemesse, så er forbrugerne klar til en trip down memory lane denne jul.

I erkendelse af at vi hverken kommer til at rejse til Maldiverne på juleferie og juleshoppe i Harrods eller deltage i store julesammenkomster med kolleger og venner, så rykker julen tilbage i hjemmet. Det vil ifølge trendeksperterne betyde, at vi i langt højere grad kommer til at julepynte vores forhaver og altankasser. Og så bliver tidligere års fokus på ønskesedler, juleshopping og gaveudveklsing flyttet til brætspil, madlavning og en ny appetit på traditioner som at pynte juletræet sammen og lave sine egne gaver. 

– Julen har altid været nostalgisk, og der er ikke noget nyt i, at vi idylliserer fortidens jul, svarer fremtidsforsker og sociolog Anne Dencker Bædkel på spørgsmålet om, hvorfor det netop er idealet fra 1950’ernes jul, vi vil dyrke i år. 

– Men den jul, vi kender fra ”Nøddeknækkeren”, ”Peters Jul” og ”Nøddebo Præstegård” er kommet for langt væk. Vi kan ikke huske den tid, hvor pakkerne blev sat på træet, og gåsen var hjemmeslagtet. Til gengæld er 50’erne langt nok væk til, at vi kan plukke i og tilpasse traditionerne, som vi har lyst, 
og dem, der er bedsteforældre i dag, kan overlevere og udleve deres minder om ”en rigtig jul” med deres børnebørn.

ALT for damerne 1950 forside.jpg

Original ALT for damerne forside fra 1950’erne.

Sociologen forudser, at julen anno 2020 vil være mere familieorienteret end nogensinde før – og den indre julenisse skal i den grad pudses af og findes frem. 

– Tidligere har der været så mange alternative juleformer. Jul med vennepar, singlejul eller jul for de juleløse på Christiania. Den sidste version er, ganske symbolsk, aflyst i år. Nu er vi tvunget til at være sammen med familien. Og selvom den juleform kan være mere problematisk og konfliktfyldt end de andre juletyper, så vil mange også finde tryghed i det helt velkendte. Vi skal ikke eksperimentere med jul i de varme lande eller jul med naboerne, og du er landsforræder, hvis du erklærer dig som julehader i år.

Uforudsigelige tider kalder på en forudsigelig jul

– Jeg tror, at mange vil se det som en befrielse, at vi ikke skal nå alt muligt i år, og vi slipper for at eksperimentere helt vildt. Mange vil være økonomisk klemte, så det bliver primært på gavefronten, at vi ændrer vaner, sige Anne Dencker Bædkel. 

– Vi dropper nok det meningsløse overforbrug, også selvom vi får feriepengene udbetalt, men til gengæld kommer der flere håndarbejdsgaver. Hvad vi mangler i penge, har vi vundet i tid, så der kommer hjemmesylt, surdej og strik under træet.

Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen forudser også, at kernefamilien bliver årets store vinder. 

– Vi har i mange år hyldet single-kulturen … også selvom der ikke kom flere singler til. Men i år får julen en på ”familie-goddagen”. Vi kan ikke sige, at vi ikke orker fællesskabet og tager til Thailand. Så i stedet må vi give den et par ekstra omdrejninger på nostalgitrippet. Jeg skal selv holde jul på familiegården for første gang, fortæller eksperten.

Han mener, vi kan frygte eller se frem til traditioner for fuld udblæsning. 

– Der bliver hjerteflet med familien og de nærmeste venner. Der går en byge af snaps og gløgg i den, og julefrokosten 2. juledag bliver lige så vigtig som juleaften, nu hvor alle firmafesterne er røget. De unge og singlerne får det svært – særligt til nytår. De skal til at luske sig til invitationer fra alle dem, de før har forsaget, for de skal jo ikke på Café Victor og spise østers i år.

Perfektionisme er so last year

Hvis der er en kvinde, der har været med til at definere, hvad danskere forbinder med jul, så er det Jette Fröhlich. Hun har designet julepynt siden 1966, og der er ikke mange hjem, som ikke har et af hendes sirlige papirklip eller yndige lysestager fremme i december måned.

Og spørger man hende, er der ingen tvivl om, at julen i år bliver mere nostalgisk end nogensinde. 

– Folk er usikre og vi aner ikke, om vi kommer ud at rejse igen, eller hvordan fremtidens jul ser ud. Så vi søger det, som vi kender. Du kan generelt se, at vores jul i opgangstider er lys, hvid og sølvfarvet, mens den i krisetider er rød, grøn og guld. Når verden truer, trækker vi gardinerne for, tænder stearinlysene og hygger os med de nærmeste. Vi kan ikke klare flere påvirkninger udefra. 

LÆS OGSÅ: Bodil Jørgensen: Jeg sender et julekort hvert år til lægen, der reddede mit liv

Jette Fröhlich har set trends komme og gå, siden hun skabte sine første juledesigns i 1965 og fik dem vist i Bo Bedre. Dengang ville hun være arkitekt og lavede hvide kasser og kuber inspireret af forbilleder som Le Corbusier og Frank Lloyd Wright. Men da hun flyttede til Teheran i 1970 med sin mand og fire børn, fik hun øjnene op for ”krummelyrer og tingeltangel”, så da de tre år senere vendte hjem til Danmark, blev mantraet for hendes årlige kollektioner, at hver eneste jul skulle være ”den smukkeste”. 

– Den stemning, jeg vil genskabe, bygger på minderne fra min barndomsjul. Jeg blev 80 år forleden dag, og selvom jeg bliver ved med at være nysgerrig og fremadstræbende, så er det stemningen fra dengang, der inspirerer mig, fortæller designeren, der arbejder med julen året rundt. 

– Jeg elsker julen, og jeg bliver helt varm, når jeg tænker på den. Folk er sødere i julen og viser mere hensyn. Det har vi brug for i år mere end nogensinde. 

Og selvom hun i dag har adgang til både 3d-print og laserlys til at forme og skære sin juleklip, så er det særligt det håndgjorte og personlige udtryk, kunderne efterspørger igen. Præcis som i gamle dage. 

– Alt, hvad der har en original kvalitet, er i høj kurs. Tidligere skulle alt, hvad vi lavede, være helt perfekt. Da coronaen kom, og alting lukkede ned, kastede jeg mig over at klippe gaver til alle de udskudte fester og konfirmationer, og der oplevede jeg, hvor enorm interessen er. Hvis jeg havde tid og kunne klippe hele tiden, kunne jeg sælge det hele. Folk kan lide, når tingene har et personligt, håndlavet udtryk. 

Jeg tænker allerede i december måneds behov for hjemmegjorte gaver og spørger, om hun ikke kan lave DIY-kits til alle os klippe-novicer? 

– Jeg har ikke gjort det endnu – men det kunne da være, jeg skulle begynde. Jeg har tidligere lavet klippeark til Bo Bedre og ALT for damerne. For bare ti år siden skulle man jo købe alting – men nu vil vi lave tingene selv igen. Jeg har 11 børnebørn, og selvom de har så travlt og ikke er hooked på håndarbejde hver dag, så trækker det alligevel i dem at komme hjem til mig og klippe.

Den tendens bekræfter Pernille Kirstine Møller, der er trendforsker og en del af Pej Gruppens Trend Team. 

– De nostalgiske detaljer kommer tilbage i år og vi vil både kunne se det i farvevalget, hvor klassisk rød og grangrøn vil være de sikre farver, men også i vores materialevalg til pynt og indpakning. Velourbånd og bast bliver populært, mens gavepapiret helst skal ligne det helt basic, brune pakkepapir, der sender tankerne tilbage til 1950’erne, siger hun. 

– Og så kommer det danske flag på banen igen som en del af julepynten. Det er en klassisk tradition, som nogle få har holdt fast i, men som nu bliver mere udbredt. 

ALT for damerne 1950.jpg

Original ALT for damerne forside fra 1950’erne.

Hun spår også, at vi kommer til at hygge os med at lave vores pynt selv. 

– Vi fik jo allerede genoptaget sysler som strik og patchwork under forårets nedlukning, hvor familieformer, hverdagsmønstre og normer blev sat under lup. Der blev forudset et boom i skilsmisser og sammenbrud, men faktisk hørte vi jo masser af solstrålehistorier om familier, der trivedes i den forandrede hverdag. 

Trendeksperten forudser også, at vi i år vil kunne gå ind i december med større forventningsglæde og sænkede skuldre. 

– Ræset med navigering mellem og koordinering af diverse Lucia-optog, juletræsfester og klippeklistrearrangementer har været en prøvelse for mange familier. I år er der mulighed for at søge ind og finde glæde i hjemmet. Nu kan der for en gangs skyld bare være ro og julefred. Vi har tid til at være rigtigt sammen i familien, fordi hyggen ikke bliver udliciteret i år.

Julemad uden et tvist

Men hvorfor er det, vi ikke bare går all in på en moderne jul med takeawaymad og hygge på Teams eller Messenger? 

– Når vi som mennesker oplever en krise, der både er økonomisk og livsændrende, så kigger vi bagud og griber fast i perioder, hvor vi kom ud på den anden side. I 1950’erne havde danskerne været igennem en traumatisk periode og voldsom krise, og dengang kom de efterfølgende år til at handle om traditioner og tryghed. Det nære fællesskab, den traditionelle mad, klassiske farver og Dannebrog. Vi etablerer et håb for fremtiden ved at læne os op af værdierne fra fortiden.

LÆS OGSÅ: 10 gode julegaver til dine bedsteforældre

Og hvis der er en værdi, vi kan samles om i Danmark, så er det bordets glæder, siger madjournalist, tv-vært og kogebogsskribent Marie Holm. 

– Det er altid ved bordet, at vi mødes i julen, og julemåltidet får en særlig stor betydning i år, mener hun. 

– Da lockdown ramte os i foråret, var det første, jeg havde lyst til, at bage en brunsviger. Som fynbo var det det mest tryghedsskabende, jeg kunne komme i tanke om. Under hele karantænen har bagning har fyldt meget i mange hjem, fordi vi i krisetid søger nostalgisk tilbage mod vores rødder – og det kommer også til at afspejle sig i det, vi spiser i december, forklarer Marie Holm. 

– Vi gider sgu ikke noget moderne ”tvist” i år. Vi vil have det trygge, vores farmor og mormor plejede at lavede. Smørbagte småkager, hjemmelavede æbleskiver og and med æbler og svesker. Der vil stadig være plads til familiens veganere, men også den julemad vil blive lavet med samme grad af fokus og nørderi, som de traditionelle retter kræver.

ALT for damerne gammel forside.jpg

Men vil nostalgi-bølgen også betyde et omslag i køkkenkulturen? Vil far hoppe tilbage i slåbrok og tøffel, mens mor må stå alene med forklæde og skåneærmer på? 

– Absolut ikke. Mændene har lige så meget smag for husgerningen, og det er kun blevet forstærket under corona, hvor nostalgi-bølgen jo går hånd i hånd med tendensen til at kaste sig over mere elaborerede kulinariske frembringelser. Og begge tendenser har bred kønsappeal. Vi ringer måske nok til mor og får gode råd til sovsen, men kvinderne bliver ikke trængt tilbage i køkkenet i år.  

Se, hvad vi ellers skriver om: Jul, Julemad, Familieliv, Trends og Interview