Helle Fagralid: "Børn konfronterer dig med dine bedste og værste sider"

Hvad kan få dig til at grine?

– Min mand, min søn, venner, familie og kollegaer. Absurde situationer, tv-serien ”30 Rock”, sort humor. Jeg er nem at få til at grine.

Hvornår græd du sidst?

– I øjeblikket arbejder vi med stykket ”Selvmordets anatomi”, og det er så præcist og meget rørende skrevet. De menneskelige relationer rammer mig. Så jeg græd i går, da vi øvede en scene, der handler om, at min karakter Carol ikke vil have flere børn, fordi hun kæmper for overhovedet at holde sig i live, til hendes datter er voksen og kan klare sig selv. Stykket er en fortælling om, hvordan vi er forbundet
på tværs af generationer.

Hvad er den mest mindeværdige oplevelse fra din barndom?

– Jeg har mange mindeværdige oplevelser, der omhandler min familie og mine venner, men et afgørende punkt i min barndom var, da jeg begyndte at medvirke i film og tv fra 10-11-årsalderen. En ny verden åbnede sig, og jeg oplevede straks et stærkt tilhørsforhold, hvor jeg kunne være en anden. Det gav en stor frihed, da jeg ellers var ret genert.

LÆS OGSÅ: Josephine Park: Jeg synes virkelig, at det er en disciplin at være i et parforhold

Hvad har du især lært af at blive mor?

– Jeg har lært, at børn kan vække de vildeste følelser i en. De er et slags sandhedsspejl, der ublu konfronterer dig med dine bedste og værste sider. Jeg har lært at være mere tålmodig, rummelig, og tid har nu har en helt anden betydning. Jeg oplever også en bevidsthed omkring, hvad jeg giver videre, både i forhold til alt det gode, jeg selv har fået med, og de handlemønstre, jeg selv gerne vil ændre og
ikke ønsker skal gå i arv.

Hvad ville du aldrig give penge for?

– Jeg kan ikke forestille mig, at jeg nogensinde ville købe mig til en glat pande, større bryster eller andre operationer, der kunne gøre mig mere ungdommelig og attraktiv. Jeg er ikke principielt imod det, jeg kan bare godt lide, at man kan se det levede liv i et ansigt eller på en krop. Og så er jeg i øvrigt heller ikke klar til at skulle lide for skønheden.

Hvad ville overraske folk mest at vide om dig?

– Måske at jeg decideret nyder at læse tunge filosofiske tekster af f.eks. Nietzsche og Kierkegaard. Det er kommet med friheden ved ikke længere at være fastansat på det Kgl. Teater, fordi der nu er tid til den form for fordybelse. Det er rart at ”fodre” hjernen med andet end teater.

Hvilken del af din garderobe har den bedste historie?

– Jeg har fået en masse tøj og sko fra min søns farmor, der desværre gik bort sidste forår. Vi er samme størrelse, og midt i savnet af hende glæder det mig, at hun på den måde stadig er med mig. Derudover havde hun en virkelig god stil, og så er jeg vild med genbrug.

LÆS OGSÅ: Skuespiller Maria Rossing: Da jeg blev 40, gik jeg i panik

Hvilket talent ville du ønske, du havde?

– Jeg ville ønske, at jeg kunne spille klaver eller et andet instrument, bare sådan til husbehov, eller kunne nyde at synge, fordi andre syntes, at det lød utrolig smukt. Musik er en stor inspirationskilde, og heldigvis er jeg ofte omgivet af meget musikalske mennesker.

Hvornår føler du dig allermest som kvinde?

– Jeg tænker faktisk ikke så meget i køn i den forstand, at jeg hverken definerer mig selv eller andre ud fra, hvilket køn jeg/de tilhører. Det giver mere mening for mig at tænke i personligheder, karaktertræk og egenskaber. Men ellers når der er kø til dametoilettet, og der er frit hos herrerne…

Hvad er den største ros, du har fået?

– Det er måske ikke den største ros, men dog en nævneværdig ros: Da jeg fik 10 i en eksamen i kunsthistorie (som jeg læser ved siden af mit arbejde som skuespiller), og min søn stolt sagde, at det pga. min alder jo gælder som et 12-tal.