At sige ja til drømmen og lidenskaben kræver mod. Et enormt mod.
Sort på hvidt lyder det jo såre simpelt. Hvorfor skulle man ikke sige ja til at følge sine drømme og sin lidenskab. Men i praksis er det i virkeligheden de færreste – hvis vi rigtig mærker efter – der har haft modet til ja'et. For med ja'et følger en masse ukendte faktorer. Hvad vil familie og venner sige, og hvad indebærer det at bevæge sig ned ad denne ukendte vej, som man aldrig har bevæget sig ned ad før? Evner man det, og hvad nu hvis det ikke går?
Det er den slags usikre indre stemmer, som især vokser frem hos os kvinder. Er vi gode nok? Og måske skulle vi bare fortsætte ned ad den sikre vej, som vi befinder os på nu?
Det var også den slags usikkerheder, som Key-Yoon Kim tumlede med. Født i Berlin af koreanske forældre men opvokset i Paris, hvor hun efter en årrække som særdeles succesfuld advokat smed det hele over bord for at satse fuld tid på en karriere som standupkomiker.
I forbindelse med lanceringen af Giorgio Armanis parfume 'Si' – en hyldest til den moderne femininitet, der kombinerer ynde, styrke og selvstændighed – vil vi hylde netop den type kvinder. Kvinder som Key-Yoon Kim, der fandt en indre styrke frem til at sige 'si' – til deres drømme, til deres lidenskab og til sig selv.
Hej Key-Yoon Kim, kan du ikke fortælle os, hvad der fik dig til at sige 'Si' til stand-up?
Jamen i 2009, da jeg var 28, var jeg med i en konkurrence for advokater. Vi var 12 advokater, der hver især skulle levere et akut forsvar for en kriminel foran over 200 advokater. Som advokat kan man sagtens komme ud for, at den anklagede får beskikket en advokat på dagen, fordi han eller hun ikke har nogen penge. Det gjaldt selvsagt om, at du havde indsigt i lovene på området, men det gjaldt også om, at du kunne snakke din sag, og at du havde en personlig stil. Jeg besluttede mig for at bruge humor som indgangsvinkel, og fra det øjeblik, da hele salen første gang lo, indså jeg, at det her jo var mit drømmejob.
Så hvad var det, der fik dig til at hoppe fra en ret sikker karriere som advokat til noget så usikkert som standup?
Der var selvfølgelig en masse ting, som var super givende i arbejdet som advokat – både menneskeligt, intellektuelt og fagligt – men jeg manglede lidenskaben. At le, at fortælle historier og være kreativ – det er ting, jeg altid har gjort. Efter et års tøven, hvor jeg ikke med et ord havde fortalt nogen om mine overvejelser, tog jeg endelig springet. Jeg skulle følge min drøm, simpelthen.
Så nu skriver du dine egne shows og optræder med dem – var det så det rigtige at gøre?
Annonse
Ja, bestemt! Kommer jeg af scenen, og har publikum været med, så er jeg i den syvende himmel, og det kan tage mig flere timer, før jeg lander igen. Jeg har også lige skrevet et manuskript til en film, som en producent havde bedt mig om at skrive, og det er jo sådan en ting, som jeg altid har drømt om at få lov til. Det er jeg ret meget oppe at køre over.
Hvordan har familie og venner reageret på dit pludselige karriereskift?
Jeg fortalte ikke mine venner om det, indtil jeg havde taget en endelig beslutning, og så fortalte jeg til sidst mine forældre det. Hmmm ... Forholdet til mor var faktisk lidt kompliceret til at starte med. Min mor er operasanger, og for hende er klassisk musik ligesom standarden, og alt, der foregår på en scene, som ikke har med klassisk musik at gøre, har hun lidt svært ved at forstå. Jeg spillede violin, da jeg var barn, og havde jeg fortsat med den, ville hun sikkert selv have båret mig derop. Men for hende var standup meget almindeligt. Men så kom hun en aften og så mig optræde, og det gik op for hende, hvor lykkelig jeg var på den scene. Da hun efterfølgende kom om bag scenen til mig, løb der glædestårer ned ad kinderne på hende.
Det lyder som et ret smukt øjeblik, må jeg sige. Tror du, der findes et tidspunkt, hvor det at sige ja – at sige 'Si' – er uundgåeligt?
Ja, det tror jeg faktisk. Jeg var gæst på et tv-show, hvor det handlede om de forandringer, som ofte kommer som følge af et chok eller en livskrise; den slags situationer, hvor du forstår, at livet er kort. For mig var den situation, da en af mine bedste venner døde. Vi gik i skole sammen, havde haft det samme karriereforløb og de samme værdier i livet. Men da hun døde, var det som om, at alt det, der havde haft så stor betydning før – det smukke tøj, det lækre kontor og den høje løn – nu virkede det helt absurd. Det blev lidt mit wake-up call. Det var lidt som om, at det var den allersidste dag, og nu har du chancen for at gøre det, du altid har drømt om. 'Jeg bliver nødt til at gøre det her,' kan jeg huske, at jeg sagde til mig selv. Og ret abrupt var det præcis det, jeg gjorde.
Hvorfra kom modet til det, tror du?
Jeg tror, at det faktum, at jeg er ret tilpasningsdygtig, hjalp en masse. Det er en evne, som hører til de fleste i min familie. Vi er tilpasningsdygtige. Mine forældre, der først flyttede til Berlin og så til Paris, er et godt eksempel. Og selv elsker jeg eventyret; jeg elsker forandring, spænding og nye ting. Men det vigtigste, jeg har lært i alt det her, er at blive ved med at overvinde min frygt. Det er noget, jeg hver dag arbejder med.
Hvorfor tror du, at du er lykkedes – både som advokat og standupper?
Min mor ville faktisk have haft en søn, hvilket resulterede i, at jeg i de første par dage af mit liv intet navn havde. Jeg blev presset til at opnå samme resultater, som hvis jeg havde været en dreng. Men jeg holdt fast i min femininitet. Selv når jeg forsvarede voldtægtsforbrydere, gjorde jeg det meget feminint. Det var en måde at sige: 'Jeg kan gøre alt, hvad du kan gøre, jeg kan bare gøre det bedre!'. Jeg har aldrig været macho men blot så sikker på mig selv, at folk ikke turde stille spørgsmålstegn. Jeg har altid fortalt mig selv, at jeg kan gøre alt det, som en dreng kan gøre. Det er den måde, jeg er opdraget.
Hvis du kunne komme igennem med ét budskab til kvinder, hvad skulle det så være?
Annonse
Jeg oplever, at rigtig mange kvinder mangler selvværd og troen på egne evner. Hvis jeg skulle komme med ét budskab, så skulle det være at overbevise dem om, at verden tilhører dem. At der ingen begrænsninger findes. Alle begrænsninger er oppe i dit hoved. Du kan gøre lige, hvad du vil. Du skal bare skabe en plads til dig selv i livet og så gå hen og stille dig på den plads.
Har du en livsfilosofi?
Et udtryk, jeg altid bruger i mine shows: 'Livet er for kort til at være lille'. Det hjælper mig, når jeg får panikangst-lignende anfald. Du ved, den der angst for ikke at vide, hvad morgendagen bringer – min allerstørste frygt. Men så tænker jeg altid: 'Hvad du lige nu forestiller dig, er langt værre, end hvad virkeligheden er'. Det hjælper.
Og hvordan gør du ting i dag?
Jeg var virkelig bange, da jeg lavede mit liv om, men tanken om at være kujon over for mig selv og mine drømme var endnu mere uudholdelig. Det er svært at tage et skridt frem og tænke: 'Åh gud, jeg kommer til at ødelægge alt'. Men jeg gjorde det, og jeg er så stolt over, at jeg gjorde det.
