”Han fortalte, at jeg ville finde ud af, at det at få børn ingenting havde med seksualitet at gøre”

Hvornår er du helt dig selv?

"Jeg er virkelig god til at være alene, og der er perioder, hvor jeg virkelig har brug for at være det. I de perioder elsker jeg at have en hel dag, hvor jeg ikke skal noget, men bare har tid til at være mig selv og lade op. Det kan f.eks. være, hvis jeg har været til et par arrangementer i træk. Det giver nogle mennesker energi, mens det nærmere tager energi fra mig. Sådan er det nok, når man er introvert. Men jeg er blevet bedre og bedre til at få energi sammen med andre i takt med, at jeg er blevet ældre."

Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?

"Det er den ro, der langsomt har sneget sig ind. Pludselig stresser jeg ikke over, hvad folk tænker eller over at gå glip af alt muligt. Det fyldte meget tidligere. Men når man kommer lidt op i årene, opdager man, at der f.eks. ikke sker alt muligt fredag aften ude i byen. Derfor har jeg fået en ro omkring, at jeg ikke hele tiden skal være med til alting. Det er det bedste ved den alder, jeg har nu."

LÆS OGSÅ: Trine er gift med Morten – og kæreste med Jørn: ”Vi har alle besluttet, at det er okay”

Hvad er du mest stolt af?

"I mit liv? Mine to sønner på 14 og 16 år. Forleden sendte jeg en sms til min søn, hvor jeg skrev: ”Jeg er simpelthen så stolt af dig”. Og han skrev tilbage: ”Hvor kom det lige fra?”. ”Det kom fra hjertet”, svarede jeg. Jeg er så stolt over, at mine sønner klarer sig så godt. Det er jo ikke, fordi de klarer sig bedre end andre, men jeg kan bare se, at de er på vej ud i verden og gør det godt. Den måde, som de navigerer i verden på, gør mig stolt."

Har du altid tænkt, at du skulle være far?

"Nej, det har jeg ikke – måske nærmere det modsatte faktisk, fordi jeg er bøsse. Men da jeg var i slut-20’erne, begyndte jeg at tænke, at jeg gerne ville have børn alligevel. Derfor fandt jeg nogen, som jeg kunne få børn med, og vi er i dag en lille regnbuefamilie. Det er tydeligt, at det er blevet mere almindeligt i dag. Der dukker flere og flere regnbuefamilier op. Men sådan var det ikke for 17 år siden, da vi begyndte at snakke om det. Der var færre at spørge om, hvordan de havde grebet situationen an. Der var færre at se op til. Men jeg kendte en, som jeg ringede til for at høre, hvordan de havde grebet det hele an. Men han sagde bare, at det ikke var så meget anderledes end alle mulige andre familier. Han fortalte, at jeg ville finde ud af, at det at få børn ingenting havde med seksualitet at gøre. Pludselig ville børnene være der, og så ville der opstå en hverdag omkring dem – og det ville være vores nye virkelighed. En virkelighed, der nok var meget lig de fleste andres."

Hvad er det vigtigste, du har lært af at blive far?

"Det er at mærke, at der er noget, der er vigtigere end mig – og opleve den der ubetingede kærlighed til nogen. Det er virkelig dejligt at slippe for sig selv. At vide, at der er noget, der er vigtigere end en selv, det er faktisk en stor befrielse, synes jeg."

LÆS OGSÅ: Lea Korsgaard: ”Den første jeg lavede, blev et mesterværk. Jeg tænkte: Det må jeg overgå”

På hvilken måde slippe for dig selv?

"Man kan godt – måske ovenikøbet lidt ekstra i min branche – være virkelig optaget af sig selv og vigtigheden af sig selv. Det tror jeg også, at man kan i alle andre brancher og i livet generelt, men når man så får børn, er der pludselig noget, der kommer før alt det. Der er noget, der er vigtigere end alt andet. Der er noget, som man elsker voldsomt, og det flytter ens fokus. Det har været dejligt."

Hvad er det vigtigste, du har lært af dine forældre?

"Mine forældre holder mig nede på jorden med deres vestjyske tilgang til alting. De hidser sig ikke op og bruger ikke ord som ”fantastisk” eller ”blændende”. Hvis de har set mig i en forestilling eller film, siger de: ”Det var da ikke så dårligt”. Den vestjyske tilgang har jeg siddende i mig, både når det går godt og skidt. Så kan jeg sige: ”det skal nok gå” eller ”det kan ikke gå helt galt”."

Hvornår vidste du, hvad du ville bruge dit liv på?

"Det vidste jeg, da jeg var 16 år. Jeg er vokset op på en gård i Vestjylland, og efter 9. klasse fik jeg lov til at komme et år til USA og gå på highschool. Den familie, som jeg kom til at bo hos derovre, sagde, at de ville melde mig ind i the dramaclub. Jeg sagde, at jeg syntes, at det var en dårlig idé, haha. Jeg havde aldrig nogensinde skænket det en tanke, at jeg kunne finde ud af noget i den retning. Men de mente, at det var en god måde for mig at møde mennesker på, så jeg endte med at starte til drama. Da vi skulle fremføre stykket, vi havde øvet igennem skoleåret, var det som om, at et lyn slog ned i mig. Jeg følte, at jeg kunne styre rummet. Jeg kunne se, at jeg kunne få dem til grine og alt muligt andet. Så da jeg kom hjem fra USA, sagde jeg til mine forældre, at jeg ville være skuespiller."