Kære brevkasse: Min mand nægter at holde jul

Hjemmets brevkasse

Vi har to voksne sønner, der både har forladt reden og givet os fire fantastiske børnebørn. De bor på Sjælland og i Jylland, mens vi bor på Fyn.

Vi holder jul hos hinanden på skift, hvilket har fungeret fint i de seks år, vi har gjort det, selvom vores børns familier er meget forskellige. Der har naturligvis været debatter om hinandens måder at gøre tingene på, som der vel er i de fleste familier.

Ret skal være ret: Min mand meldte allerede ud efter sidste jul, at han ikke kunne holde "det opskruede tempo ud", som han kaldte det. Han var træt af gaveræset, at alt skulle være så meget oppe at køre, hysteriske børn, der alligevel aldrig var helt tilfredse, ligesom vi voksne heller ikke var det, og så alle de penge, han følte blev brugt på ingenting.

Jeg slog det hen, jeg kunne da godt se, hvad han mente, men herregud, det er kun jul en gang om året! Nu har han så – uden at snakke med mig om det først – meldt ud, at han går på "julepension". Han gider ikke mere, men forventer ikke, at vi andre behøver gøre som ham.

På sin vis har jeg respekt for hans beslutning, men der er jo altså alle de andre at tænke på. Vi ser sjældent vores børnebørn, og jeg er stærkt knyttet til dem alle inklusive mine to skønne svigerdøtre. Vi bliver jo heller ikke yngre, så jeg synes, at jeg bør gå imod dette og kæmpe for hele vores familie i stedet.

Jeg har naturligvis hørt fra begge drengene, som nærmest bare griner ad det hele, men på den anden side også er ret sure på deres børns vegne. Har du et råd til mig, så denne jul ikke ender i det rene kaos?
G.J.

Vibekes svar

På en måde kan jeg faktisk godt forstå din mand. Jeg synes også, at julen på nogle punkter har udviklet sig i en uheldig retning.

Vi har et billede af en stor aften, der handler om hygge, nærvær og varme, i stedet ender det alt for ofte med det modsatte. Folk bliver stressede over egne og andres forventninger, det handler for meget om penge og dyre gaver, og aftenen selv bliver ofte forjaget, fordi der er en hel masse ritualer, man partout føler, man skal igennem.

Og så synes jeg, at det er en ond vittighed at kalde julen for hjerternes fest. For er der noget andet tidspunkt på året, hvor enlige mennesker føler sig mere ensomme end juleaften, fordi resten af familien Danmark lukker sig så hårdt og klaustrofobisk om sig selv?

Når det er sagt, så synes jeg da også, det ville være synd, hvis jeres jul skal blive ødelagt pga. din mands juleboykot. Det er da også en egoistisk og ikke mindst barnlig både, han melder sin juletræthed ud på. For vil han ikke også gerne være sammen med sine børn og børnebørn? Jeg kan ikke forestille mig andet.

Måske skulle din mands juletræthed i stedet være jeres anledning til at redefinere, hvordan I holder jul sammen på i familien. Behøver det hele virkelig at være så meget oppe at køre? Kunne I nøjes med at give gaver til ungerne i stedet for at skulle bruge tid og kræfter på at købe ting til hinanden, som I sikkert ikke har brug for? Skulle I måske gøre noget helt andet denne her jul? Droppe den dyre fest og bruge pengene på en rejse, låne et sommerhus ved vandet eller et hus i en skov?

Tal med din mand om, hvad han kunne have lyst til – og gør ham i den forbindelse opmærksom på, at familie altså forpligter, han kan ikke bare melde sig ud, han må tværtimod byde ind.

Er han med på at prøve noget nyt, så tal med resten af familien. Stejler han stadig, så lad ham blive hjemme denne jul. Jeg er sikker på, at han ikke vil finde det så idyllisk fredfyldt, som han går og bilder sig ind – især, hvis du kan lade være med at proppe køleskabet med alverdens lækkerier, før du drager ud for at holde jul med din familie.