Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Dø af sorg, kærlighed, knust hjerte-syndrom
Foto: Foto: All over Nogle gange gør tab ikke bare ondt - sorgen kan være livsfarlig.

”Kan man dø af sorg?” - Og 9 andre svar på spørgsmål om livsfarlig sorg

Det lyder helt vildt, at man kan dø af sorg. Hvordan pokker kan det lade sig gøre? Hvad er det rent praktisk, der sker Og hvornår går sorg fra at være et livsvilkår, vi alle går igennem før eller siden, til at være potentielt dødeligt? Det var vi spurgt læge Thomas Emil Christensen om, der er ekspert i ”knust hjerte-syndrom”.

Af Kicki Thomsen

Kan man fra lægeligt synspunkt sige, at man kan dø af sorg?
Ja, det kan man. Man kan både dø af "knust hjerte-syndrom", som er en hjertesygdom, men man kan også dø af sorg på den måde, at vi i dag ved, at der er en stærk sammenhæng mellem krop og psyke. Når nogle mennesker rammes af sorg, kan de blive så syge af følgesygdomme eller simpelthen mangel på livslyst, og derved undlade at for eksempel spise og drikke, og det kan blive livsfarligt.

Hvad er knust hjerte-syndrom?
Det er en hjertesygdom. Der er tale om akut hjertesvigt, hvor 2/3 af hjertet simpelthen lammes, sådan at kun 1/3 fortsat pumper blod rundt i kroppen. Det er det hjertekammer, der er hovedpumpen, der rammes ved knust hjerte-syndrom.

LÆS OGSÅ: "Min mor døde af sorgen over tabet af min far"

Hvem rammes af knust hjerte-syndrom?
I 90 procent af tilfældene er det ældre kvinderomkring 70 år, der rammes. I 2/3 af tilfældene er det kvinder, der har været udsat for en form for belastning. Enten psykisk i form af for eksempel et tab af en pårørende, eller fysisk i form sygdom såsom lungebetændelse eller diarré. Altså sygdomme, som ikke ellers regnes for særligt alvorlige.

Hvordan behandles det?
Behandlingen fjerner ikke årsagen. Man hjælper hjertet medicinsk ved at aflaste det, mens det ikke fungerer så godt. Det er en simpel behandling, man giver. Det er Aspirin, som er let blodfortyndende, en betablokker, som hæmmer stresshormonets virkning på hjertet, og så giver man også noget kolesterolsænkende. Det bruger man til alle typer af hjertesvigt, uanset årsagen.

Hvor mange danskere rammer det?
Det rammer omkring 30 patienter om året. Heraf anslår vi, at 3 patienter dør af syndromet årligt. Sygdommen er så ny endnu, at tallene endnu er usikre. Måske ser vi kun spidsen af isbjerget endnu. Derfor læner vi os også op af udenlandske tal, når vi vurderer dødeligheden.

LÆS OGSÅ: "Mor-bloggeren Trine blev forladt af faren til sin søn - nu blogger hun om at være enlig mor"

Er der bred lægelig enighed om, at man kan dø af sorg?
For fem år siden, var der stadig gamle overlæger, der grinede i skægget over det, og som syntes, at det var lidt højtflyvende. Men i dag hersker der en bred enighed om, at der er en kobling mellem hjernen og hjertet, og knust hjerte-syndrom er en anerkendt sygdom.

Hvad er symptomerne?
Symptomerne er fuldstændigt de samme, som ved en blodprop i hjertet. Det vil sige, de får ondt i brystet, de kan ikke få luft, deres blodtryk falder og de kan besvime. De undersøges derfor altid for en blodprop først. Men det har de ikke. De har til gengæld et hjertesvigt. Når det er farlig sorg, i sådan bredere forstand, så vil symptomerne være, at sorgen stadig længe efter tabet er altoverskyggende og ikke har udviklet sig specielt meget.

Hvornår er sorg farlig?
Sorg er et livsvilkår. Hvis man ikke oplever sorg i sit liv, så er det jo fordi, man er ligeglad med alle. Så grundlæggende er det et sundt tegn, at mærke sorg. Men for nogle mennesker kan sorgen blive kronisk og invaliderende. Det behøver ikke være fysisk, det kan meget vel også være psykisk. Andre kan ikke tåle belastningen, det er, at være i sorg. Sorg bliver især farlig, når man bliver fysisk syg af den.

LÆS OGSÅ: "5 gode råd fra en præst, når du er blevet forladt"

Hvad sker der i kroppen, når man er i sorg?
Der sker en masse tilpasninger i kroppen, når vi udsættes for en belastning, som sorg jo er. Hjernen sender en masse signaler ned til kroppens organer, når vi belastes, og det er dét, vi kan mærke. Vi har en slags programpakke i hjernen, som udløses, når vi er udsat for stress. Fra naturens side er den tiltænkt som en hjælp, når man skal slås mod en fjende eller flygte. Den betyder, at der bliver frigivet en masse stresshormon, som får hjertet til at slå hurtigere og hårdere. Og det kan den raske krop sagtens tåle. Det er helt ufarligt, når det er kortvarigt, og det er også en helt naturlig del af, at være menneske, at vi udsættes for stress. Men en lille gruppe af mennesker, som primært er ældre kvinder, har en sårbarhed, som gør at de ikke kan tåle det. Vi ved simpelthen ikke endnu, hvorfor nogle kan tåle det, men andre ikke kan. Vi ved, at østrogen har en beskyttende virkning på kvindehjertet, og den aftager, når kvinder går i overgangsalderen og ikke længere menstruerer.

Hvad er forskellen på at dø af knust hjerte-syndrom og på at dø af sorg?
Knust hjerte-syndrom er akut hjertesvigt, og det vil typisk ske umiddelbart efter patienten oplever sorg og være tydeligt. Når man dør af sorg sådan mere bredt, så vil det ofte være efter længere tid, og vil tit være en sammenblanding af flere faktorer.

Kilde: Thomas Emil Christensen læge og ph.d.-studerende ved Rigshospitalets hjerteafdeling. Thomas er en af de eneste eksperter i knust hjerte-syndrom i Danmark.

LÆS OGSÅ: Rasmus Tantholdt: "Det er svært at føle, at du svigter andre mennesker"

LÆS OGSÅ: "10 veje til mere selvværd"

LÆS OGSÅ: "Hvis vi havde ventet til kl.1, havde hun været død"

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Psykologi og Sorg