Med ligestilling ophører romantikken. Bevares, juridisk set skal og må mænd og kvinder stå lige. Men denne ligestillings-besættelse i alle henseender af vores tilværelse er mere idealistisk end realistisk.
Vi må simpelthen erkende, at i et parforhold hviler et magtspil. Begær og magt er hinandens uheldige alliancer. Man skal være ligeværdige for hinanden, men romantik er ikke et hashtag-feministisk møde hos Mellemfolkeligt Samvirke. Det er drømme, det er håb, det er underkastelse, og det er erobring. Det er den grænseløse krig mellem køn og fornuft, mellem tro og virkelighed.
Det er et ildhav, vi har svært ved at beherske – men for alt i verden ikke kan undvære. Så snart vi accepterer, at vi har behov for at føle os som henholdsvis mand og kvinde i et forhold, løser det en del af forvirringen, det kønsløse samfund har skabt.
Det er i den ånd, at vi må vedkende os, at hvis vi vil bevare det monogame forhold – og det vil vi tydeligvis, siden vi til stadighed foretrækker det – må vi acceptere, at køn og dets respektive biologiske behov spiller en skæbnesvanger rolle.
I dag står ”selvrealisering” som målestokken for succes. Den perfekte karriere, det perfekte forhold, den perfekte kost og en masse kedelige ting, jeg ikke gider at opremse. Vi er slaver af idealet om det rummelige menneske: det menneske, som er løsrevet fra kønnets tunge kæder. Modsat kan vi ikke rumme ideen om, at vores elskede begærer en anden.
Feminisme samt kønsneutralitet er plastret på alle feeds; så snart manden vil være en mand for sin kvinde, ved han, at han risikerer at blive stemplet som et sexistisk svin. Omvendt ved kvinden, at hvis hun vælger at stå ved sin mand (eller tilbringe mere tid med ham fremfor sine veninder), svigter hun sig selv – eller hvis hun er fra RUC og des lignende, hele kvindekampen.
Det er såre indlysende samt trivielt at gentage, at det moderne monogame forhold ikke har gunstige vilkår i vores digitale tidsalder. To faktorer er gældende for dette:
- Fristelserne er et klik væk. Utroskab fremkommer ikke som utroskab, når man ”bare” er tilgængelig på Tinder eller Happn. Al kommunikation foregår på skrift, og dette føles uforpligtende. Vi kan ikke mærke på egen krop, at det er et menneske af kød og blod på den anden side. De er ”vælg og vrag” profiler, og således forekommer den digitale flirt uskyldig.
- Vi vil – i selvrealiseringens embede – have mere. Vi fortjener mere, og der skal meget lidt til, før partneren ikke opfylder vores behov. Vi fortjener jo alt og skal nøjes med intet. Hverdagen neddæmper lidenskaben og forelskelsen. Det er vilkåret i et forhold, som skal vare ved. Men vi efterlyser stadige det kick, vi fik fra forelskelsens glohede dage.
Midt i alle de forventninger og hverdagens rytme, er der et begær i os. Begær er fantasien om det forbudte, det fremmede og magt. Vi må aldrig glemme – og det gør vi ofte – at fantasien er erotikkens anker. Vi er de eneste væsener på planeten, som er velsignet med en fantasi. Vi er tilmed, per natur, evigt søgende. Et forhold er en rejse. Men mange er strandet på stoppestedet. Fantasien om det fremmede og det forbudte vil sitre, når forholdet er strandet i et stoppested, som meget vel kan være endestationen.
Mange ser forholdet som en konform, praktisk affære. Nu flytter vi sammen, nu køber vi lejligheden, nu bliver vi gravide – frit oversat: Nu dør vi langsomt. Stadig, insisterer vi på troskab mens vores kroppe higer efter et klimaks. Så finder vi det klimaks hos en kollega eller stuepigen, og så starter balladen.
Hvis vi vil bevare monogamiet i et forhold, må vi erkende følgende: vi skal være villige til at kæmpe og forberedte på, at knæskallerne rammer gulvet. Vi skal vide, hvornår vi vil give plads, og hvornår vi bør træde i karakter.
Tosomheden kan kun bestå, hvis man giver plads til ensomheden. Lad din elskede vide, at hendes identitet ikke er truet. Der er plads til venner og karriere. Hold fokus på det større billede: I bygger en unik verden med kærligheden som ramme og begær som brændstof.
Hold jer unge – så tæt på den tilstand I havde, da I var nyforelskede, og fremtiden var et sløret håb. Hverdagen drukner jo i gøremål og trivielt nonsens. Gøremål dræber fantasien. Og ligesom fantasi er erotikkens anker, er troen monogamiets anker. Uden troen er den kamp nyttesløs…
… og slet så for helvede den Tinder profil.
LÆS OGSÅ: Prison Break-stjerne afslører hjerteskærende historie bag viralt billede
LÆS OGSÅ: Denne myte er grunden til at kvinder faker orgasmer
LÆS OGSÅ: Derfor har vi nået grænsen for selfies fra det perfekte liv
