Stephanie Caruana
SPONSORERET indhold

Stephanie var frigid i et år: "Jeg følte ikke den mindste gnist"

Nogle gange er det simpelthen mere end okay at sige "ikke i aften, skat", også til sig selv. Jeg var frigid i et år.

Af: Stephanie Caruana Foto: Peter Nørby
15. nov. 2020 | Livsstil | ALT for damerne

Hurra, jeg har fødselsdag. Igen! Jeg har ikke noget mod at blive ældre (som sådan), og sidste år sad jeg såmænd også og skrev klumme på dagen, gjorde lidt status og prøvede at se fremad. Mange er de ting, der er sket for mig på det år. Men mindst lige så meget har stået helt stille (mit sexliv!) eller er gået direkte baglæns og blevet værre (#metoo, samtykkesnak, konspirationsteorier og Trump).

Den sidste parentes kan jeg ikke rigtigt ændre – hvis folk er blevet skøre, forstokkede eller nægter at forstå fakta, så er jeg nødt til diskret at bakke ud og gå et andet sted hen. Ikke bare social, men mental afstand.

LÆS OGSÅ: Hvornår kommer roen? Når jeg fylder 40.... troede jeg

Men den første parentes var heldigvis bare en parentes. Og slet ikke farlig, selvom det varede lidt over et år. Jeg er så gammel, at jeg husker den danske firserduo Laban og deres ekstremt fængende hit ”Kold som is”. Stærke vokaler, godt med synthesizer og et omkvæd, der ormer sig ind i øregangen og bliver der. Og hvis der er nogen, der har været kolde, så er det mig. Der er en masse ord, som vi ikke må sige mere, og jeg kan blive i tvivl, om frigid er et af dem? Måske fordi frigiditet engang blev brugt som en form for udskamning over visse kvinders manglende sanselighed og lyst (at det kunne hænge sammen med, at deres mænd ikke tændte dem, eller at de hang på alt husarbejdet og ingen frihed havde, skænkede ingen en tanke). Men faktum er altså, og her springer jeg ud af skabet, at jeg det sidste år har været koldere end den der is, der nu hedder noget andet. Jeg har ikke haft lyst eller følt den mindste gnist ved noget eller nogen på den kødelige front og haft det helt fint med det. Sikke meget ro, det gav ikke at fare rundt med tungen ud af halsen (eller andre steder), være fri for at spekulere på at skulle forføre eller blive forført eller mærke efter andres behov. Oh, velsignede fred.

Jovist, jeg har efterhånden skrevet bunker af klummer og noveller om det erotiske, det er vel en del af mit varemærke, men der har altså været lukket og slukket i det meste af det sidste år. Og jeg fandt ud af, at det præcis var det, jeg havde brug for. En pause.  

Tro mig, jeg bakker stadig op om andres lyst. Det er fantastisk, at vi både kan have ”rovdyr” som kvindelige rappere, der hverken er bange for at være sultne gourmeter eller sjaskvåde – og en ny samtykkelov. Jeg er stor fortaler for at sætte ord på begær, og at kvinder tager ansvar for deres lyster.

LÆS OGSÅ: Søren McGuire fylder snart 41 år. Nu forstår han, hvorfor nogle kvinder går fra mænd i 40'erne

Men jeg ved også, at det kan være svært sådan ude i virkeligheden. Måske især hvis man ikke har det store behov for sex, og hvis man føler, at alle andre er super frigjorte og tager for sig af retterne. 

Det er sundt at udvikle sig og være nysgerrig på livet, også seksuelt. Men nogle gange er det også sundt at stoppe helt op og mærke, at man står fast, at man ikke er i bevægelse for andres skyld. Måske er det den eneste vej til at mærke, hvad man selv har lyst til?

Ja, og så tænkte jeg, at det nok bare var en periode, før eller siden ville jeg nok føle den søde kløe, og så ville jeg kradse tilbage. Det skete, og den seneste tid har givet mig lyst til at få endnu mere sex ind i seksogfuckingfyrre. Men først: mere kage.

Anbefalet til dig