"Kvinde kend din krop" ændrede 16-årige Saras kropsopfattelse for altid
I 1975 ansporer "Kvinde kend din krop" den 15-årige Nuka til at melde sig under fanerne i kvindebevægelsen. 40 år senere, to år efter udgivelsen af den femte udgave, oplever 16-årige Sara fortsat, at der er brug for en kvindebevægelse.
”Så kan du lære at finde din egen navle,” griner Saras far, og hele stuen griner med, da Sara åbner gaven fra tante Vibeke. Det er juleaften. I en gavepose, som indtil for nyligt har ligget under det store træ i stuen, har Sara fundet en bog: ”Kvinde kend din krop”, står der med orange typer. På omslaget er fire nøgne kvinder og en lille nøgen pige. De kigger ud mod en skov med balderne vendt mod Sara og familien. Hun mærker varmen i kinderne. Faren ved godt, at det ikke er navlen, man lærer at finde i bogen. Hele familien stirrer på hende. Alligevel kan hun ikke lade være at se nysgerrigt på den ældste af kvindernes rynkede balder. Sådan nogle gamle balder har Sara aldrig set før.
I 2013 er Sara 14 år og går i 8. klasse. Hun går i sort tøj og hårspidserne er malet pink, så det ser ud som om, hun har dyppet dem i en spand maling. Tante Vibeke er den sejeste tante, man kan tænke sig. Hun finder sig ikke i noget.
Efter at Sara har fortalt Vibeke, at hun er begyndt at gå op i feminisme, er de kommet tættere på hinanden. Nu har de dét tilfælles.
”Kun en pige”
Det med feminismen tager fart i skolen på Østerbro, hvor Sara går. En dreng siger altid om pigerne i klassen:
”I skal ikke høre på hende. Hun er kun en pige.”
Så nu er Sara feminist og har lige fået ”Kvinde kend din krop” af verdens sejeste tante.
Det er heldigt, at det er juleferie. For hver dag sidder Sara alene hjemme i det lille hus på Amager og læser i bogen. Hun kunne ikke drømme om at læse i den offentligt. På værelset, som er så lille, at der kun er plads til en dobbeltseng, lukker Sara sig inde og kigger på de overvældende billeder.
Annonse
Mens Sara bladrer forbi den ene behårede kusse efter den anden på bogens blanke sider, kommer hun til at tænke på, da hun var 11 år og gik til ballet:
”Adr!” sagde de andre piger til hende, ”Du har hår under armene.”
Sara, som var tidligt udviklet, gik hjem til sin mor og fik dem fjernet. Og så fik hun udslæt.
Hun bladrer videre. Side op og side ned hænger bryster to og to. Enkelte hænger alene. Store og små. Skæve og asymmetriske, nogen mere end andre. Sara har tænkt, at hun er nødt til at få større bryster, når hun bliver ældre. Dem, hun har, passer ikke til hendes brede hofter.
”Hvordan kan man skamme sig over sådan nogle?,” tænker hun ved synet af brysterne i bogen og kan på en måde bedre lide sine egne.
Da den femte udgave af ”Kvinde kend din krop” udkommer i 2013 vækker halvfjerdsernes kvindepolitiske førsteudgave genklang i bogen. Siden 1975 er bogen blev genskrevet og genudgivet flere gange. Gennem årene bliver det kvindepolitiske motiv, som var udgangspunktet, mindre og mindre synligt. Indtil 2013, hvor udviklingen vender. Feminisme, kritik af snævre kropsidealer og arbejdsliv er centrale temaer, som i den grad trækker tråde tilbage til halvfjerdserudgaven.
"Da vi skulle skrive ’Kvinde kend din krop’ kiggede vi i indholdsfortegnelsen fra 1975. Vi ville se, hvilke ting vi har fået styr på siden. Selvfølgelig er der problemer, vi har løst, men der er også rigtigt mange, som stadig er aktuelle,” mener Charlotte Lund, som sammen med fem andre kvinder er redaktør på den seneste udgave.
I 2012 offentliggør Sex og Samfund for eksempel en undersøgelse, som viser at næsten en tredjedel af folkeskolens ældste klasser er utilfredse med deres kønsdele.
Annonse
”Er det så de unge eller idealerne den er gal med?,” spørger Charlotte Lund og resten af redaktørholdet hinanden.
”Idealerne,” bliver de enige om, og kimen til ”Kvinde kend din krop” anno 2013 er lagt.
Startskuddet til håndbogens femte udgave bliver ”Kussomaten.” En fotoboks, som består af en stol med hul i sædet og et kamera, hvor kvinder kan få foreviget deres kønsorganer. Billederne optræder side om side i den nye generations ”Kvinde kend din krop”.
”Vi vil udvide rammerne for, hvordan en kvindekrop må se ud. Vi gider ikke ligne kvinderne fra reklamer, musikvideoer og film. Ikke hver dag i hvert fald,” står der i forordet, ”Vi vil være frie”.
Thy 1975
På sit værelse i Thy sætter Nuka sig til rette på skibsbriksens brune fløjl. Fra anlægget på den lille grønne reol strømmer Savage Rose og Annisettes mørke stemme. Nuka har købt en bog. Hendes mor og far ved ikke noget om det, og det skal de heller ikke. Fra omslaget kigger en regnbuefarvet tegneseriekvinde ud. Hendes krop er dækket af forskellige billeder: en sol, en bus, aviser, kvinder hos lægen, på cyklen og jobbet.
Hun bladrer bogen igennem og standser ved et billede. En nøgen kvinde sidder overskrævs på en mand. Nuka rødmer. Hun vidste ikke, at det var porno, hun havde købt.
Mellem sider med informationer om kvindesygdomme og seksualitet står, sidder eller ligger den ene nøgne kvinde efter den anden. En serie billeder af en kvinde, der undersøger sit underliv med et instrument, fanger Nukas opmærksomhed. Instrumentet ligner et næb, og der står, det er et ”speculum”. Speculumet kan bruges til at åbne kvinden skede, så hun selv kan undersøge, om hun er sund og rask.
”Hold da op, hvor avanceret,” tænker Nuka, ”Næsten helt medicinsk”.
Kvinderne i bogen er modige og meget forskellige. Tænk, at de tør lade sig fotografere nøgne. Tænk, at kroppen forandrer sig så meget, når man bliver gammel. Det vidste hun ikke. Ikke engang sin egen mor har hun set nøgen særligt tit.
Annonse
En ting er i hvert fald sikkert; Nuka skal ikke nyde noget af at blive fotograferet uden tøj.
I ”Kvinde kend din krop” skriver de om prævention. Nuka læser det med stor alvor, for sådan noget snakker hun ikke med sine forældre om. Hun må selv sørge for at blive oplyst.
Ikke lang tid efter, at hun har købt bogen, bliver hun kærester med Karsten. Han kan lide Nuka, som hun er. De har læst om et præventionsmiddel, der hedder ”pessar”. Sådan et vil Nuka have. Karsten og hende stoler ikke på kondomer.
Nuka samler mod og går til lægen. Ikke fordi hun har lyst. Forældrene bruger den samme læge, og så har han en datter på Nukas alder.
”Bare han ikke fortæller sin datter, at jeg skal have pessar,” tænker Nuka, mens hun med klamme håndflader tager plads i det røgfyldte venteværelse.
Senere bliver Nuka en del af bevægelsen ”Kvinder i Thy”. I ”Kvinde kend din krop” har hun lært, at selvom hun er kvinde, så kan hun godt have sin egen mening. Så nu arrangerer hun Kvindernes Internationale Kampdag med kvindebevægelsen i Thisted. På Borgerskolen laver de boder, hvor man kan købe hjemmebag, badges og klistermærker. Pengene går blandt andet til Grevinde Danner-stiftelsen, som hjælper voldsramte kvinder.
De er meget engagerede. Folk i Thy synes de er underlige med alt deres hønsestrik, kvindetegn og bannere.
1976. Nuka (midt), Nukas bror (venstre) og Nukas kæreste, Karsten.
Magten ud af lægens hænder
Kvindebevægelse anno 2015
40 år efter, hun første gang havde ”Kvinde kend din krop” i hænderne, reflekterer Nuka over perioden: