Jeg har igennem hele min opvækst haft en mor, der altid har gjort mig mindreværdig, forkert og ikke god nok. 

Alt hendes vrede gik ud over mig efter mine forældres skilsmisse, hvilket hun siden selv har indrømmet. 

LÆS OGSÅ

Jeg skammer mig over at være irriteret på min gamle far

En læser føler sig uretfærdigt behandlet af sin far, og desuden er han grænseoverskridende. Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

Jeg har følt mig mindre værd end mine søskende, som i dag karrieremæssigt sidder på høje poster. Det bliver ofte fremhævet i familiesammenhænge. Jeg har en stor del af mit liv været en pleaser overfor min mor, men får ikke noget igen. Jeg har følt mig meget utryg med hende, da hun pludselig kan blive spids og angribe mig direkte. Min mors forskelsbehandling er også gået ud over hendes børnebørn. 

Min datter har følt sig forbigået og undgået, mens mine søskendes børn bliver fremhævet og foretrukket.

Jeg forsøger sommetider at række ud efter min mor. Senest har jeg inviteret hende ud på middag og sendt blomster på mors dag. Hun har ikke takket for blomsterne, og hun kontakter mig i det hele taget aldrig. 

Et andet problem er et forhold til en “veninde” som jeg rigtigt gerne vil ses med, men som altid aflyser. Det gør ondt på mig, da jeg synes, vi ellers snakker så godt sammen. Jeg slås også med en kollega fra mit job, som skriver hånende beskeder til mig og gør mig mindreværdig, så jeg skal tvivle på mig selv. 

Hvorfor er det sådan? Og hvordan håndterer jeg de her problemer? Glæder mig til dit svar.

Vibeke Dorph råder til at opsøge en dygtig psykolog

Det sker alt for ofte, at en presset eller mental skrøbelig forælder behandler et af sine børn – gerne det ældste, men ikke altid – som ”den lille voksne.“ Som her, hvor din mor har draget moderlig omsorg for dine søskende, alt imens du har måtte tage imod al den vrede og indre kaos, din mor ikke har kunnet søge aflad for andetsteds. 

Måske på grund af skilsmissen fra din far, hvor hun så har overført sin indre fortvivlelse mod dig.

Det er ikke svært at forstille sig, hvad det gør ved et lille barn konstant at være skydeskive for en uligevægtig og upålidelig forælder. På de fleste børn skaber det en kronisk ensomhed, et dårligt selvværd og en udstødelsesangst, der følger dem langt op i voksenlivet og besværliggør deres relationer til andre.

LÆS OGSÅ

Jeg savner min familie i mit liv efter min skilsmisse

En læser ser ikke sin familie nær så meget, som hun gerne ville. Derfor beder hun i denne brevkasse om råd til, hvordan hun kan forbedre familieforholdet.

Som hos dig, hvor du frygter at blive afvist af din veninde og bliver tromlet af en kollega, der måske har luret din usikkerhed.

Jeg tror, at for at du kan få et godt og mere helt liv, så er det vigtigt, du forstår, at det her intet har med dig at gøre, problemet har hjemme hos din følelsesmæssigt uberegnelige mor. Fordi hun er, som hun er, så hjælper det dig heller ikke at blive ved med at søge hendes bekræftelse, for den kan eller vil hun ikke give dig, så det vil kun gøre alt værre for dig. 

I stedet vil jeg råde dig til at opsøge en dygtig psykolog, der har speciale den tilknytningsproblematik, du af åbenlyse grunde kæmper med. Normalt bryder jeg mig ikke om blot at sende folk videre til en psykolog, men her er det ikke nok med en god vens hjælp eller en selvhjælpsbog om mor/datter relationer. 

Begge dele kan hjælpe, men det, din grænseoverskridende mor har gjort ved dig, er så alvorligt, at der er brug for seriøs hjælp, så du kan blive hel og få det gode liv, du i den grad fortjener.

Skriv til Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.