Jeg har et anstrengt forhold til min far, uden at jeg tror, han selv er klar over det. 

Han får mig altid til at føle mig forkert trods det, at jeg har klaret mig godt og bor i et dejligt hus med min mand og vores lille datter. 

LÆS OGSÅ

Lykke Friis’ familie blev ramt af alvorlig sygdom – og det gav hende en vigtig erkendelse

Hele vejen rundt: Der findes omveje, afveje, lige veje og genveje. Kommandoveje og veje til hjertet. Vi spørger kendte kvinder om deres veje rundt i livet.

Også det bliver jeg straffet for, når min far konstant italesætter, at han igen har givet enten penge eller ting til min bror fordi “vi jo ikke mangler noget.” Min fars forskelsbehandling går også udover børnebørnene. Han køber altid gaver til min brors børn, men aldrig til vores barn.

Min far har det også med at blande sig i alt. Lige nu venter jeg vores andet barn, her har jeg sagt til ham, at vi ikke vil gøre det store ud af barnedåben, alligevel inviterede han hele sin egen familie og er nu fornærmet, fordi jeg gentog for ham, at vi ikke vil holde fest, hvilket han godt vidste.

Min far er heller ikke særlig hygiejnisk. Jeg har flere gange sagt til ham, at hos os vasker vi hænder, når vi har været på toilettet og det af hygiejniske grunde. Det har resulteret i, at han nu går ud i haven, når han skal tisse, for så mener han sig fritaget for at følge vores regler. 

Bedre bliver det ikke af, at han har det med at putte sine fingre i maden, også selvom der er en ske til at tage den med. Han opdrager også på vores barn og skælder hende ud. Da jeg konfronterede ham med det og sagde, at vi nok skulle stå for opdragelsen, lød svaret, at han ikke føler, at hun kan lide ham – hun er altså kun tre år gammel. Sådan kunne jeg blive ved.

På den anden side har jeg så dårlig samvittighed, for min far er en gammel mand, så jeg ved jo ikke, hvor længe jeg har ham. Men han er umulig at tale med og får hele tiden mig til at føle, at det er mig, der er streng. Hvad gør jeg?

Vibeke Dorph råder til at være præcis i læserens krav til sin far

Jeg kan godt forstå, at du er træt af din far, for han opfører sig da også forfærdeligt; Han gør ikke bare forskel på dig og din bror, men også på sine børnebørn. Han inviterer til folk til barnedåb hos dig velvidende, at du ikke har tænkt dig at holde en. Han nægter at vaske hænder og provokerer ved at tisse i jeres have for at slippe for det. 

Han skælder dit barn ud og undskylder sig barnagtigt med, at det skyldes, hun ikke kan lide ham.

LÆS OGSÅ

Jeg forelskede mig i min unge kollega

De mødtes for at spille musik, og pludselig blev hun dybt tiltrukket af ham. Siden har det været akavet imellem dem, og nu føler læseren, at kollegaen undgår hende. Hvad skal hun gøre? Det spørger hun Vibeke Dorph om i denne brevkasse.

Det er en ret grænseløs adfærd at lægge for dagen, så egentlig er den dårlige samvittighed, du føler, næsten det, der undrer mig mest ved din mail. For din fars opførsel er provokerende, og han har kun sig selv at takke, når omgivelserne – her dig – føler sig nødsaget til at sætte ham på plads.

Dårlig samvittighed får folk sjovt nok tit, når de skal sætte grænseløse mennesker på plads. Det udnyttes så af den grænseoverskridende, fordi de har luret det. I stedet for at have ondt af din far, så se ham derfor i stedet som det lille barn, han opfører sig som, og ager så derefter. Vær præcis i dine krav til ham, sæt ham på plads, når det kræves. Gør det uden vrede, for det er ikke konstruktivt, sørg blot for, at han forstår, hvordan klaveret spiller hos jer.

Bliver han alligevel sur, så spørg ham, hvorfor det er så svært for ham at respektere dine regler? Jeg kan nemlig godt mistænke, at der bag hans opførsel gemmer sig en snert af misundelse over, at du har klaret dig godt. Det er meget umodent af en forælder at føle sådan over for sit eget barn, så igen, drop den dårlige samvittighed og vær klar i mælet. 

Jeg er ret overbevist om, at forstår din far først, at du mener dine regler alvorligt, så vil han i sidste ende respektere dig for det og dermed finde ro i at rette ind.

Skriv til Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.