Jeg har en virkelig god ven og kollega, eller rettere havde. Han er en hel del yngre end mig, vi arbejder det samme sted og har indtil nu haft det virkelig godt sammen. 

Vi er begge to glade for musik og aftalte derfor, at vi ville begynde at spille sammen. Det glædede jeg mig til bl.a. fordi, jeg mest har undervist og derfor ikke selv har fået spillet så meget.

Vi mødtes for at spille, og her skete der det forfærdelige, at jeg pludselig blev dybt tiltrukket af ham. Jeg var ude af stand til at opføre mig normalt, jeg blev kejtet og kunne hverken synge eller spille. Det hele endte akavet, og stemningen var underlig. Det føltes meget skamfuldt, især fordi han er så meget yngre end mig.

LÆS OGSÅ

Tina Dickow overgav sig til kærligheden – men det krævede et par knuste hjerter at nå dertil

Tina Dickow og hendes mand skulle meget igennem, før det hele faldt i hak. Relationen startede professionelt, udviklede sig til en affære og blev til kærlighed - men i første omgang den ulykkelige slags. Her får du historien om, hvordan Tina Dickow overgav sig til kærligheden, som også førte hende til Island.

Jeg har ikke vovet at tage det op med ham siden, da han tydeligvis undgår mig efter dog at have forsikret mig om, at han gerne stadig vil lave musik med mig. Han gør bare intet for, at det sker, og det gør jeg heller ikke. Nu er vi der, hvor jeg længes efter, at alt var som før, mens han ignorerer mig. 

Jeg fornemmer, at hele oplevelsen også har været overvældende for ham, og jeg tør ikke konfrontere ham ordentligt, da han jo er så ung. Jeg har én gang nævnt episoden, hvor jeg kort talte om det intime i at lave musik sammen. Det kom helt forkert ud af munden på mig, han lyttede dog, men siden synes jeg som sagt, at han har ignoreret mig. 

Hvordan får jeg klinket vores venskab? Er det det jeg overhovedet skal? Jeg savner vores ukomplicerede forhold fra før, men der er gået følelser i den, så hvad gør jeg?

- Inge

Vibeke råder til at pakke følelserne væk 

Følelser er bøvlede og besværlige og har det med at dukke op på de mest upassende tidspunkter. Især følsomme og kunstneriske mennesker – og det sidste lyder du til at være – kan blive kørt godt og grundigt rundt i mangen af dem. 

Men følelser kan vi ikke leve foruden, det ville jo gøre livet ulidelig goldt og kedeligt, og der er endnu en god ting ved dem; De er usynlige, så ligegyldigt hvor meget, de fylder i os selv, så kan andre omkring os ikke se, hvordan de stormer rundt i kroppen på os.

Det tænker jeg også må gælde for din unge ven og kollega. Han har sikkert nok registreret, at du har virket lidt bly og kejtet, sådan som vi har det med at blive, når vores følelser fylder. Årsagen til dem har han næppe kunne vide noget om, han kan lige så vel have tænkt, at du var påvirket af den musik, du langt om længe skulle øve dig i at spille sammen med ham.

LÆS OGSÅ

Cathrine Dufour var ikke i tvivl, da hun mødte Rasmine Laudrup: Det var kærlighed ved første blik

Da dressurrytter Cathrine Dufour mødte Rasmine Laudrup for fem år siden havde heste ellers været hendes et og alt. Men sammen med Rasmine føler hun sig for første gang så tryg ved et andet menneske, at hun kan lægge sit hjerte i hendes hænder, og vide at det vil gå fint.”

Ønsker du at genoptage jeres samspil, så lad ham endelig blive i troen. Lad være med at rode dig ud i lange forklaringer om ting – dine følelser – han enten ikke ved noget om eller har glæde af at kende. Pak derfor dine følelser væk og gå mere konkret og håndfast til sagerne. 

Næste gang i mødes, så sig, at du savner at spille musik og meget gerne vil fortsætte med at gøre det sammen med ham, hvis det altså passer ind i hans planer. Lad være med at spild din tid på at læse ham, men forhold dig kun konkret til, hvad han siger. 

Vil han gerne mødes og spille, så foreslå en tid. Er han afvisende, jamen så er det sådan, og så må du bare skynde dig at finde nogle andre, du kan spille musik sammen med.

Skriv til Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.