Tina Dickow sidder i hvid sweater og kigger direkte ind i kameraet med den ene hånd mod siden af hovedet.

Tina Dickow overgav sig til kærligheden – men det krævede både en affære og et par knuste hjerter at nå dertil

Tina Dickow og hendes mand skulle meget igennem, før det hele faldt i hak. Relationen startede professionelt, udviklede sig til en affære og blev til kærlighed - men i første omgang den ulykkelige slags. Her får du historien om, hvordan Tina Dickow overgav sig til kærligheden, som også førte hende til Island.

ALT for damerne logo

Tina Dickow sidder udenfor i vandet fra Islands varme kilder hver dag. 

Både i regn, sol, sne, mørke og midnatssol. Det giver hende en form for altomsluttende ro, som hun kun kan finde i Islands natur. 

Bjergene, der altid har været der, er ligeglade med Tina Dickow og hendes problemer, og af og til har hun brug for at føle sig lille. Der er en helt særlig kraft i at leve blandt vulkaner og på en plet i verden, hvor naturen og det omskiftelige vejr til stadighed dikterer folks hverdag, og hvad der er muligt.

Det stod ikke i kortene, at det var her i Island, hun en dag skulle slå sig ned. Det havde hun i hvert fald ikke regnet med, dengang hun som ung boede i London i en længere årrække. 

En periode i hendes liv, hvor musikken vægtede højere end alt andet, og hvor kærligheden ikke interesserede hende – fordi den ville stå i vejen for den musikalske skabertrang, hun havde.

"Den unge version af mig har altid tænkt, at hun skulle være rodløs og kun sig selv. Men jeg tænker, at hun nok inderst inde har drømt om det liv, jeg har nu. 

Dengang havde jeg bare en forestilling om, at de to ting ikke kunne forenes: Musik og kærlighed. Jeg troede ikke, jeg kunne leve et frit og inspirerende liv og samtidig være fasttømret i et forhold. 

Men i dag føles det næsten poetisk at vågne op hver morgen i Island sammen med en mand, som er så larger than life, som Helgi er. Og hvor vores kærlighed kun udvikler sig endnu mere gennem den musik, vi laver og spiller sammen."

I første halvdel af 2025 drager Tina Dickow og hendes mand, Helgi Jónsson, på turné rundt til Danmarks koncertsale for at fortælle historien om, hvordan de endte sammen – og de gør det med hjælp fra musikken. 

For deres kærlighedsfortælling er ulig de fleste andres.

Mødet med det islandske væsen

Der er noget ved Helgi Jónsson, som er helt anderledes end den forestilling, Tina Dickow havde om den mand, hun en dag skulle ende sammen med. 

Når hun engang skulle slå sig ned, var hun overbevist om, at det ville blive med en helt almindelig dansk mand. Ikke det ”islandske svævende væsen”, hun beskriver Helgi som.

Første gang Tina så ham, var i 2007 på SPOT Festival i Aarhus. På jagt efter et roligt helle havde hun sneget sig ind i en sal, hvor Helgi skulle optræde. 

Den dag talte de ikke sammen, men da hun året efter blev inviteret til Canada for at turnere en uge med den færøske sanger Teitur, var Helgi der også.

"Noget klikkede mellem os på en måde, som er svær at beskrive. Han var vild at snakke med, fordi jeg følte mig så forstået. Både fordi han vidste, hvad det vil sige at rejse fra by til by med sin guitar, men vi havde også samme måder at anskue livet og musikken på.

Jeg forelskede mig fuldstændigt i hans stemme og hans musik, og jeg blev virkelig fascineret og inspireret af at snakke med ham, fordi alt mellem os var så ”rent”."

Da Tina Dickow rejste videre til Los Angeles efter at have brugt en uge med Helgi Jónsson og Teiturs hold, gik det op for hende, HVOR god deres kemi havde været. 

Portræt af Tina Dickow.

I LA tog Tina nemlig på date med en fyr, hun kendte perifert. En klassisk amerikansk surfer-type, der var solbrændt og muskuløs. Men selvom udseendet spillede, var der noget helt galt.

"Som vi sad der, og jeg kiggede på ham, tænkte jeg, at det føltes HELT klodset. 

Især vores kommunikation. Han fangede den ligesom ikke, som den islandske mand, jeg lige havde mødt, så naturligt gjorde. Det var så glasklart, hvad der foregik mellem os, som en diametral modsætning til den her amerikanske mand, jeg sad overfor."

Helgi var dog forlovet på det tidspunkt. Og det var sådan set også helt fint, for Tina ledte jo ikke efter en kæreste. Hun var gift med sin musik.

"Jeg kan ikke forklare, hvorfor musikken var vigtigere for mig dengang end kærligheden. 

Jeg forstår det ikke selv. Da jeg boede i England som ung, levede jeg mit liv i et højere luftlag, hvor jeg tilsidesatte alt, der var konkret. Det var et forsøg på at leve i en sang og i noget, der er mere magisk end det fysiske liv. 

Jeg er fascineret af den tid og fortryder ikke noget – tror jeg. Det hele endte jo vidunderligt, men jeg tænker nogle gange på, om det virkelig behøvede at være så hårdt. 

Dengang troede jeg ikke, at kærlighed var noget for mig, fordi det var så meningsfuldt at forsvinde ind i poesien. Og magien kan jo hurtigt forsvinde, hvis man skal sidde overfor en kæreste, som ikke forstår, hvorfor man nu igen skal i studiet, og hvorfor man ikke er hjemme på hans fødselsdag."

På trods af sin tilgang til kærligheden dengang kunne hun dog mærke, at hun ikke kunne lade Helgi gå, så med det samme, hun vendte hjem, inviterede hun ham med i studiet. Og derefter med på sin egen turné.

"I lang tid havde jeg været helt alene med min musik uden at lukke nogen helt ind, og så mødte jeg den her mand, som bare forstod det hele. 

Jeg fornemmede, at det, han kom med, var lige præcis den magi, jeg selv søgte. Min musik føltes pludselig større med de lag, han lagde på: lige pludselig var der Island i mine sange. 

Det var lyden af kæmpestore landskaber og dybe følelser, og det skabte et rum mellem os, der var større end os selv."

En kompliceret affære

Helgi Jónsson takkede ja til at tage med Tina Dickow på turné. I starten var det kun i musikken til koncerterne, at der opstod et element af magi mellem dem. 

Men efter noget tid blev linjerne mere udviskede, og pludselig gjaldt det også deres personlige relation. De indledte en affære, og derefter blev tingene komplicerede.

"Det var især svært for ham, fordi han var forlovet. Han var forelsket i to på én gang, og det mener jeg jo sagtens, at man kan være, for jeg har også selv oplevet det tidligere i mit eget liv. 

Den der turné-boble kan føles som en alternativ virkelighed, man kører ved siden af sit faktiske liv. Vi blev forelskede, men jeg havde virkelig ikke lyst til at ødelægge noget, så jeg kæmpede meget imod. 

Jeg tog som en selvfølge, at vores forhold ikke kunne føre til noget alvorligt, for jeg var jo gift med mit arbejde. Jeg skulle ikke have en kæreste, for fanden – men hold da op, han var dejlig, ikke?"

En dag fortalte Helgi, at han havde brudt forlovelsen med sin østrigske kæreste.

"Det kom som et kæmpe chok for mig, for den tanke havde slet ikke strejfet mig. Altså, han skulle jo giftes! 

Man bryder ikke bare en forlovelse, og jeg kunne alligevel ikke se mig selv med en kæreste, så det skulle ikke være os. Mine drømme gik i andre retninger, og det ødelagde ham. 

Han var ked af, at jeg reagerede sådan, når det, vi havde sammen, var så åbenlyst fantastisk. 

Hvorfor ville jeg ikke indse det? 

Og så var han selvfølgelig også i sorg over at have mistet det, han havde sagt farvel til. Så han blev en skygge af sig selv fra det øjeblik, jeg sagde, at det ikke skulle være os."

Den følgende tid var, med Tina Dickows egne ord ”vanvittig”. Turnéen var kun lige startet, og den skulle vare et helt år, on and off. 

Hun havde enormt dårlig samvittighed, og Helgi var en rutsjebane af følelser. Når de stod på scenen, var magien der stadig, men tilbage på hotelgangene forsvandt den igen.

"Hvis han havde været en hvilken som helst anden, så havde jeg helt sikkert besluttet ikke at arbejde sammen længere. Men det kunne jeg ikke bære tanken om: At vi ikke længere skulle være sjælevenner, at vi ikke længere skulle mødes i musikken.

Men samtidig kunne jeg ikke give ham det, han drømte allermest om på det tidspunkt.

Da der var ophold i koncerterne, flyttede Tina Dickow tilbage til København efter næsten otte år i London. 

En dag, hvor Helgi besøgte hende i lejligheden, kom hun med en udmelding: De to skulle ikke se hinanden igen, før han havde opgivet tanken om, at de skulle finde sammen. 

Han var nødt til at komme videre.

Musikken i familielivet

I dag bor Tina Dickow i Island med Helgi Jónsson og parrets tre børn, Emil på 12, Jósefína på 11 og Theodór på 8.

Det ændrede hende mindre at få børn, end hun havde forventet. Hun frygtede, at hun ville blive et helt andet menneske – sådan et, der har auto-svar på e-mailen og ikke længere kunne give sig hen til at lave musik – men det skete slet ikke.

Hun følte derimod, at der blev tilføjet et nyt, vidunderligt lag til livet, og da deres ældste søn kun var tre måneder gammel, tog hun ham med på farten.

I dag er musikken også en helt naturlig del af hele familien.

"Vi har ikke behøvet at tænke over, om vores børn skulle i musikskole, for det er en helt integreret del af folkeskolen i Island. Alle børn får tilbudt enetimer to gange om ugen, fra de starter i 2. klasse. 

De skal bare vælge et instrument. Vores børn er glade for musik, men den ældste, der spiller trækbasun, er da svær at holde til ilden i et liv med fodbold og PlayStation. 

Billede af Tina Dickow. Hun hopper på en masse madrasser.

Men han begynder at kunne se det sjove i at spille i band, og man kan se lyset i hans øjne, når han har optrådt."

Deres datter er, med Tina Dickows ord, bidt af en gal performer, og spiller rollen som Elsa i ”Frost” på Nationalteatret. 

Den yngste søn skal først vælge sit instrument næste år og jonglerer klaver, elguitar og klarinet. Hun nyder også at skrive sange med sine børn, fordi det føles stort at se dem skabe noget, der ikke fandtes lige før.

"Det er jo spændende at leve sammen med børn, at hjælpe dem med at blive klar til at møde verden og opleve, hvad sådan et menneske er gjort af. 

Hver eneste dag, nærmest i hver eneste samtale, tænker jeg over, hvad jeg giver videre til dem, når jeg svarer og reagerer, som jeg gør. Der er jo så mange følelser, spørgsmål og tanker, og rigtig meget af det, har jeg en følelse af, kommer fra det samme almenmenneskelige hav, som jeg selv har svømmet rundt i."

Når hun eller Helgi skal til udlandet for at spille koncerter, har de skabt en hverdag, der fungerer for alle: Når de ikke kan være hjemme hos børnene, træder bedsteforældrene til, og hvis de skal være væk i et par uger, kommer børnene ofte med.

"Jeg synes overhovedet ikke, det har været svært at være en nærværende mor, men jeg synes, det har været en superwoman-kraftanstrengelse at være sangskriver på samme tid. 

Hvor jeg førhen havde lange perioder, hvor jeg kunne gå ind og "være" i musikken, har jeg i en årrække kun haft 15 minutter ad gangen, hvor jeg skulle suge dét ud af den, jeg kunne. 

Uden for mit arbejde er jeg nem at have med at gøre, men i mit arbejde er jeg nok lidt kompliceret og forknudret. Jeg har en ild, der brænder derinde."

Og apropos at være kompliceret, så har vi et uafsluttet kapitel. Nemlig fortællingen om, hvordan Tina og Helgi endte med at finde sammen og nu bo i Island med tre børn. 

For hun bad ham jo om at lade hende være, indtil han var helt ovre hende, så de igen kunne arbejde professionelt sammen om musikken.

Chancerne for den endelige kærlighed

Nogle måneder efter at Tina havde bedt Helgi om at komme videre, besøgte han hende igen i København, og det var tydeligt for hende at se, at han var gladere end sidst, de havde set hinanden.

"Jeg fik lidt en ensomhedsfølelse, fordi jeg godt kunne mærke, at han var videre. Men det var samtidig en lettelse, og jeg var virkelig glad på hans vegne. 

Jeg tænkte, at det endda kunne være, at vi kunne blive venner igen, så vi kunne spille sammen."

Det viste sig, at Helgis nyfundne glæde skyldtes en kæreste: En Hollywood-skuespillerinde, som var bedste veninde med Salma Hayek, og som festede med kendisser som Madonna og Jack Nicholson. 

Og selvom Tina Dickow i første omgang lige skulle sluge den nyhed, så var alt godt i en periode. 

Tina kunne fortsætte sit liv med musikken og måske endelig falde til ro og finde den der helt almindelige danske mand, som hun troede, hun skulle have. 

Men da hun og Helgi igen begyndte at arbejde sammen, så hun ham i et nyt lys.

"Vi indspillede nogle sange i et studie i Island, hvor han styrede slagets gang. Han strålede og var fuldstændig sig selv i sin reneste form i modsætning til den skygge, han havde været, da vi turnerede sammen.

Pludselig stod det klart, at jeg havde smadret det bedste, der nogensinde var sket for mig: mit forhold til Helgi.

Jeg havde ødelagt mine chancer hos mit livs kærlighed. Jeg turde ikke at sige det til ham, for det var jo brutalt at komme halvandet år efter og sige, at jeg havde skiftet mening. 

Det var helt grotesk og ondskabsfuldt, hvis jeg skulle bede ham om at droppe sin kæreste for mig – for tænk nu, hvis jeg skiftede mening igen?"

Men hun skiftede ikke mening. Følelsen af, at hun faktisk elskede ham, blev hos hende, så hun valgte at fortælle ham det. Gennem en sang. ”Watching Him Go” handler om, at hun har sagt nej til en mands kærlighed i et år, og nu, hvor hun har skiftet mening, er han på vej væk.

Da Helgi hørte sangen, blev han vred. Nærmere rasende.

"Han syntes jo, jeg var sindssyg, og det var helt forståeligt. I den efterfølgende periode var han på turné og rejste rundt i Europa med sin kæreste: Så var de i Paris, så i Berlin, og jeg var fandme ked af det. 

Jeg spillede selv koncerter, hvor han ikke var med, og det føltes så hårdt at spille de numre, hvor jeg normalt kunne høre og mærke ham."

Men en dag, inden en travl sommer med festivaler stod for døren, lå hun hjemme på sit barndomsværelse hos sine forældre i Brabrand. 

Hun talte i telefon med Helgi, og i en bisætning fik han nævnt, at han i øvrigt havde gjort det forbi med sin kæreste.

"Idet han nævnte det, gik jeg i panik, for nu viste det sig garanteret, at jeg ikke mente det alligevel. At jeg stadig ikke var klar til en kæreste. 

Men efter de få sekunders panik var overstået, kunne jeg mærke, at jeg faktisk var helt i ro. 

Jeg var forelsket. 

Noget tid efter mødtes vi på en festival i Danmark, og da vi stod overfor hinanden, vidste ingen af os, hvad der nu ville ske. 

Skulle vi være kærester? Skulle vi date? Eller bare lade det ligge? Det brugte vi det næste halve år på at finde ud af, for kunne vi overhovedet leve med alt det, der var sket? 

Der var jo mange sorger og sår, der skulle heles. Der var meget mørke."

Men da hun om vinteren tog til Island på besøg i en længere periode, faldt noget plads.

"Hele mit liv havde jeg jagtet det næste adrenalinfix eller skuet efter, hvad der gemte sig rundt om det næste hjørne. Men pludselig var jeg ikke længere på jagt.

Jeg tror, jeg forelskede mig i Island på samme måde, som jeg var forelsket i Helgi, fordi det gik op for mig, at hér var den perfekte kombination af hverdagsliv og magi.

De to ting, jeg ikke troede kunne forenes. 

Der var et vidunderligt hverdagsliv i hans familie og i den lille kommune på den lille halvø, hvor han er vokset op – og hvor vi bor nu. 

Jeg havde fundet mit true north. Ti dage efter, i 2011, så vi på et hus, hvor vi tænkte, at her ville vi blive gamle sammen, og ni måneder senere fik vi vores første barn."

Sin egen rollemodel

I dag er Tina Dickow et meget frit sted i sit liv. I næsten hele sit voksne liv har hun haft en klar plan, der har strakt sig langt ud i fremtiden. 

Turnéerne har været booket lang tid i forvejen, og inden da skulle der udkomme en plade. Men for første gang i mange år er den nærmeste fremtid helt hendes egen.

Den frihed har blandt andet givet anledning til at gøre sig tanker om sit liv som nu 47-årig. Hun tænker på de ting, hun har opnået indtil nu, og hvad hun skal stræbe efter i fremtiden. 

Foto af Tina Dickow. Hun sidder på en lyserød trappe.

Hun har allerede vundet et væld af priser, blandt andet kongeparrets, og optrådt på nogle af landets største scener, for eksempel Orange Scene på Roskilde Festival. Mange af de ting, hun altid drømte om, er opnået. 

Så hvad så nu?

"Jeg kan helt klart tænke, at det jo er NU, det skal ske, hvis der er noget, jeg gerne vil opnå. Når man kommer i en vis alder, så ved man godt, at ”det der”, det når du ikke, medmindre du virkelig skynder dig. 

Men i stedet for at stresse skal jeg bare nyde, for jeg tror, at det er nøglen til at vise taknemmelighed for det, jeg har. Og lige nu er jeg, mere end nogensinde, virkelig bevidst om, hvor velsignet jeg er."

Det skyldes blandt andet en oplevelse, hun delte med sin veninde, skuespiller Trine Dyrholm.

Trine besøgte Tina Dickow og Helgi Jónsson i deres sommerhus i den islandske natur, og ud på aftenen, hvor de havde fået lidt at drikke, hev Trine et sæt tarotkort op. 

Og Tina havde et spørgsmål til kortene.

"Jeg sad pludselig der og skulle spørge tarotkortene om noget. Så jeg spurgte: ”Bliver jeg ved med at lave musik?”. Stort spørgsmål, synes jeg selv. Og af alle de kort, jeg kunne have fået, trak jeg et kort, der hed ”nydelse”. 

Det betød noget særligt, fordi jeg ikke altid har været god til at nyde musikerfaget. 

Det der med nydelse … altså ja, for fanden. Jeg ved ikke hvorfor, men det var en optur for mig, for selvfølgelig skal jeg blive ved med at lave musik, og jeg skal nyde det."

Tvivlen er nemlig noget, der har fulgt hende, siden hun vandt Kronprinsparrets pris i 2008.

"Jeg fik den på et tidspunkt, hvor alt var vildt, og hvor jeg følte, at jeg havde opnået mere, end jeg nogensinde kunne have drømt om. Og hvad så nu? Skulle jeg så bare forsøge at leve op til mig selv? 

Jeg har altid haft mit drive og min passion, men det har været et kompliceret arbejde. Jeg elsker musikken, men alt det omkring: At skulle præstere hele tiden og at blive bedømt – det er hårdt. Og dét kan bringe en masse frygt og nervøsitet ind i billedet, som dræber den der nydelse."

Derfor forsøger Tina Dickow at gå ind i næste kapitel af sit liv med nydelsen i fokus, selvom det kan være svært, når man ikke ved, hvad der venter.

"Jeg kunne godt være klar til et overgangsritual af en art. Til at sige farvel til en masse gamle baner og forestillinger og åbne mig for helt nye. Jeg kan også mærke, at jeg, mere end nogensinde, leder efter forbilleder. 

Kvinder, jeg føler mig spejlet i, som eksemplificerer, at det sagtens kan lade sig gøre at lave det, jeg laver, når man er 50, 60, 70 og endda 80. 

Jeg er så småt i gang med mit kommende album, og en del af arbejdet er faktisk at skabe og fremmane lige præcis den rollemodel, jeg kunne ønske mig. 

Jeg skriver hende simpelthen frem: Kvinden med præcis den slagkraft og drivkraft, det mod og den ro, jeg gerne vil gå videre med."

Om Tina Dickow, 47 år

  • Sanger og sangskriver. 
  • Bor i Island med sin mand, musiker Helgi Jónsson, og deres tre børn. 
  • Sammen med Helgi er hun frem til maj på en turné, hvor de fortæller deres kærlighedshistorie gennem musikken.