Helt ude på spidsen af Sjællands Odde ligger et lille dansk landsted, men inde bag væggene gemmer sig et langt mere eksotisk univers. 

Her bor Gea Micheline Araujos i en verden, hvor dukker ikke blot er legetøj, men næsten levende skabninger, der bærer på fortællinger, symbolik og mystik. På bordet foran hende ligger de fine væsner, som godt kunne se ud, som om de har magiske kræfter.

LÆS OGSÅ

Lena og Olle er en del af en stigende tendens: ”Den generation har mere sex og er mere lykkelige”

Ældre går op ad kirkegulvet som aldrig før. Det handler både om at sikre sin partner økonomisk – og om at finde kærligheden på ny. – Jeg er nyforelsket, siger Lena Linder, som fik sin Olle sidste sommer, 44 år efter deres første møde.

– Jeg elsker at lave dukker, for jeg kan lege, og jeg kan bruge mine hænder og min intuition, og så opstår der noget, jeg aldrig helt havde forestillet mig, siger Gea.

– Det føles levende og giver mig en glæde, jeg ikke finder andre steder.

Det magiske butiksvindue

Geas første møde med dukkerne fandt sted for godt 12 år siden, da hun som ung rejsende stod foran et butiksvindue i Urubici i Brasilien.

– Jeg stod der og så på de mest fantastiske, næsten vilde dukker, og jeg måtte bare gå ind, fortæller hun.

– Det var et hostel, hvor de også solgte dukkerne, og ejeren introducerede mig til sin datter, som havde lavet dem. Hun var kunstterapeut og tilbød mig et kursus, og i fem dage lavede vi en dukke sammen. Vi talte om farvernes betydning, og jeg faldt pladask for det. Siden den dag har dukkerne fulgt mig.

Geas dukkelærer hed for øvrigt Bernadete, og hun har firmaet Jardim dos Trapos Magicos, som stadig eksisterer i dag.

Symaskinen lokkede

I begyndelsen lavede Gea dukker til børn, som hun kaldte Pomar do Universo (universets frugtplantage) og drev som onlinebutik i Brasilien, mens hun rejste rundt. Hver dukke blev udtænkt som et givent barns bedste ven, ofte inspireret af barnets interesser, og med dukken fulgte et lille hæfte med en historie, som Gea selv skrev.

– Hvis et barn for eksempel elskede heste, lavede jeg en dukke inspireret af heste. Ikke en hest, men en dukke, der mindede om en hest. Og så skrev jeg en lille bog, der bandt dukken og barnet sammen i en fortælling, forklarer Gea.

– Jeg har altid elsket historier, så for mig var det lige så vigtigt som selve håndarbejdet.

Hun har boet i Danmark i halvandet år nu. Sin dansk-norske kæreste, Sigurd, mødte hun på gaden i Roskilde, og de bor nu sammen på landstedet på Sjællands Odde.

– Vi tog rundt og lavede frivilligt arbejde, da vi mødtes, og endte her i Odsherred i foråret, fortæller Gea.

– Da jeg kom her på stedet første gang, så jeg en symaskine – og tænkte: Jeg skal i gang med at sy igen!

Treøjet skabning

Gea havde ellers holdt dukkefri i nogle år, inden hun kom til Danmark, hvor hun oplevede en eksistentiel krise og følte sig udbrændt af sit gamle projekt.

– Men da jeg sad foran en symaskine igen, mærkede jeg noget nyt: Jeg behøvede ikke længere at lave dukker kun til børn – jeg kunne skabe dukker, der var mere mystiske og symbolske, siger hun.

– En slags talismaner.

Sådan blev Goya Mystical Dolls til, forklarer hun, mens hun samler de forskellige dukker på bordet op og fortæller historien om dem hver især.

LÆS OGSÅ

Birgitte Raaberg: ”Jeg mener jo, at nuet er det eneste, vi har”

Hele vejen rundt: Der findes omveje, afveje, lige veje og genveje. Kommandoveje og veje til hjertet. Vi spørger kendte kvinder om deres veje rundt i livet.

Den første, hun har syet i Danmark, hedder netop Goya og er en treøjet skabning, der sidder i meditationsstilling.

– De fødes aldrig, helt som jeg har tegnet dem; jeg kan skitsere noget, men undervejs vil de altid noget andet. Som om de selv bestemmer, hvem de vil være, konstaterer hun.

Den dukke, hun p.t. er i gang med, er inspireret af en anaconda og lavet af grønt genbrugsstof. Gea har planer om at sy et stykke slangeham på, som hun har fundet i skoven.

– Jeg gør meget ud af at brodere små detaljer på dukkerne. Dukken Anaconda er inspireret af Amazonas-legenden om Vandets Moder, en kæmpeslange, der symboliserer fornyelse og transformation, fortæller hun.

– Jeg har tænkt mig at sy et ægte slangeskind ind i hendes krop som et tegn på genfødsel og styrke, så hun skal minde om indre kraft og visdom.

Navnet Goya stammer i øvrigt fra urdu og beskriver fordybelsen, når man lever sig ind i en historie og glemmer tid og sted. For Gea er det en smuk metafor for livet.

– For mig handler det om, at vi kan give os hen til mysteriet og magien i livet. Dukkerne bliver på den måde små påmindelser om vores egen indre natur, siger hun.

Mærk hjertet

I dag skaber Gea dels sine Goya-dukker, dels de såkaldte Curumin-dukker, som er tiltænkt børn og minder mere om klassiske tøjdyr. Hun holder også workshops, hvor deltagerne selv laver dukker, ofte med meditation som startpunkt.

– Jeg beder dem forbinde sig til hjertet og mærke, hvad de ønsker at bringe mere frem i deres liv, forklarer hun.

– Så tegner de en skitse og omsætter den til en dukke. Dukken bliver et symbol, en talisman, der minder dem om det, de vil dyrke i sig selv. De får ofte deres eget liv og bliver aldrig helt, som man har tegnet dem – som om de vil fødes på deres måde.

Gea bruger stofrester, garn og små genbrugsskatte, som får nyt liv i dukkerne, og beskriver arbejdet som en slags meditation.

– Jeg fryser, jeg bliver sulten, men jeg mærker det ikke, fordi jeg er så opslugt. Det er ren glæde, ligesom når børn leger uden formål, siger hun.

LÆS OGSÅ

Sannes mor drak hele hendes barndom – en dag tog hun en vigtig beslutning

I dag ved jeg, at et barn skal ikke bekymre sig om sine forældre, et barn skal have lov til at være barn. Det fik jeg aldrig lov til af min mor, så vil hun have et bedre liv, må hun selv sørge for at få det, for jeg er videre. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

Derfor er hun også bevidst om udfordringen ved at gøre sin passion til en levevej. Hun arbejder deltid i et pizzeria, men har nu skabt mere struktur i atelieret, så hun kan balancere inspiration og forretning.

– Jeg havde længe en frygt for, at hvis projektet blev en succes, så ville jeg miste glæden og enkeltheden, siger hun.

– Men nu prøver jeg at vende det om og se forretningen som en leg. Jeg deler billeder af dukkerne, som var de mine børn, og så finder de deres vej ud i verden.

Det danske hobbitland

I Danmark oplever Gea desuden en særlig resonans. Hun beskriver landet som Herredet fra Ringenes Herre, hvor hygge, natur og nærvær spiller en central rolle.

– Jeg føler, at Danmark er som hobbitternes land – et sted, hvor man tænder lys, bager brød og finder glæde i det enkle, siger hun.

– Det passer perfekt til mine dukker, som også handler om at finde tilbage til det nærværende og magiske i livet. Jeg siger nogle gange, at det ikke er folk, der adopterer dukkerne – men dukkerne, der adopterer folk. De finder deres match, fortsætter hun.

– Når det sker, kan jeg mærke, at det er helt rigtigt.