Da Peter Svärd var på vej til lossepladsen, havde han ingen anelse om, hvad dagen ville bringe. Lidt længere henne ad landevejen så han en ung mand, der vinkede til ham.
Peter standsede bilen, så, at den unge mands hund logrede vildt med halen og fik at vide, at hunden havde snuset sig frem til en plastikpose i grøften, hvorfra der hørtes en pibende lyd.
Peter sprang ud af bilen, åbnede posen og fandt en næsten nyfødt hvalp, der var helt dækket af afføring og urin.
– Min første tanke var at tage hvalpen med hjem og forsøge at redde den. Jeg kørte hjem med hvalpen og vaskede den lille klump i køkkenvasken fortæller Peter, 64, mens Musse, som han og hans kone Lena har døbt hvalpen, kravler rundt på bordet, vi sidder ved.
– Jeg kom hjem, ti minutter efter at Peter havde badet ham, og troede først, at Peter lavede sjov, da han mødte mig i entreen og sagde, at han havde fundet en hvalp. Så måtte jeg skynde mig hen til dyrehandleren for at købe modermælkserstatning og en sutteflaske, siger Lena, 68.
Men det tog en uge, før Musse tog flasken og begyndte at spise ordentligt. I mellemtiden måtte de fodre ham med en sprøjte og en ske.
– Da vi havde vasket Musse og fået noget mad i ham, blev han overraskende hurtigt frisk, for jeg troede næsten ikke, han ville overleve, da han lå der i den beskidte plastikpose, siger Peter.
– Vi er meget taknemmelige for, at Algot Sandell, som den unge mand hedder, gik forbi plastikposen med Musse i. Havde han ikke gjort det, ville Musse måske ikke være i live i dag.
På Musses anden dag hos Peter og Lena fik de en tid hos dyrlægen, som vurderede, at hvalpen var omkring to uger gammel. Han vejede 1,3 kilo, og alt var, som det skulle være med den lille hvalp, trods den hårde start.
Musse har vendt op og ned på Peter og Lenas liv, selvom de altid har haft hunde. Da Peter stadig arbejder om dagen, er det Lena, der har taget sig mest af Musse, dag og nat.
– Der er faktisk mere arbejde i at passe en hvalp end en baby, fordi en baby ligger stille, bemærker Lena, mens Musse løber hen over gulvet.
Ikke meget søvn
Det tog Lena et par dage at komme ind i ”småbørnsrytmen” igen.
– Vi har haft hund, siden vi mødtes for 30 år siden, og har haft flere hvalpe, men aldrig en to uger gammel hvalp. I de første par uger har Musse spist meget ofte, fordi han er så lille, og vi har ikke fået meget søvn, men han er allerede begyndt at sove lidt længere ad gangen, siger Lena.
Der er gået tre uger, siden Musse blev fundet i grøften, og han spiser nu med stor appetit og suger beslutsomt mælken i sig. Når han har tømt flasken, går han rundt på bordet og piber med jævne mellemrum. Lena og Peter sørger for, at han ikke falder ned, og klapper ham regelmæssigt. Til sidst bliver han træt, og Lena løfter ham op i sine arme.
– Vi har aldrig diskuteret, om vi ville beholde ham, det var en selvfølge fra starten. Man vil gerne se, hvad der bliver af dette lille liv, siger de begge med en god portion glæde i stemmen.
Parrets to voksne hunde – Pluto, en golden retriever, og Ziggy, en australsk hyrdehund – samt deres tre katte synes, det er et mærkeligt lille væsen, der er flyttet ind i huset. Kattene løber væk, så snart hvalpen kommer i nærheden, mens Pluto og Ziggy snuser lidt distræt til ham.
– Når Musse er blevet lidt større, vil Pluto sikkert adoptere ham, for han kan godt lide at være sammen med små hunde. Og Kajsa, vores ældste kat, vil sikkert også gerne være med, for hun tror, at hun også er en hund, siger Lena.
Hvilken race?
Musse vokser hurtigt, men de er stadig ikke helt sikre på, hvilken race han er. Men for hver dag der går, bliver billedet af en lille labrador tydeligere.
Det tog Peter og Lena lang tid at forsone sig med, at nogen kunne efterlade en hvalp til at dø i en plastikpose.
– Det er fuldstændig umenneskeligt og må være gjort af en person, der ikke forstod, hvad de gjorde, en person, der virkelig er syg, for der er mange organisationer, der kunne have taget sig af ham. Det var rent held, at Algots hund snusede sig frem til Musse i posen på et sted, hvor ingen normalt går, og at jeg tilfældigvis kørte forbi, siger Peter.
Der har været stor opmærksomhed omkring Musse, og da Peter lagde et billede op af den nyvaskede Musse, kontaktede en niece ham og spurgte, om hun skulle starte en indsamlingskampagne.
– Vi har samlet over 4.000 kroner, hvilket er et godt bidrag, da mælkeerstatningen alene koster hundrede kroner om dagen, siger Peter.
Musse er en livlig krabat, der gerne kommer og hilser på gæster, men han bider endnu ikke med sine skarpe små tænder. Snart vil Musse begynde at slås med de to store hunde i huset, men foreløbig må han ikke gå udenfor.
Hans modstandskraft skal øges, før det er tid til at stifte bekendtskab med verden uden for huset.
Musses nysgerrige hvalpeadfærd mødes med to brede smil fra hans ejere. De er selv nysgerrige – efter at vide, hvilken slags hund Musse vil blive.
– Det er et privilegium at leve med hunde og katte. De bringer det bedste frem i mennesker, konstaterer de.
