Smag på Danmark – kender du disse 6 lokale madretter?
Hvis vi siger bakskuld, kraket sild og ålekage – ved du så, hvad
vi taler om? Vi taler naturligvis om danske egnsretter. Nogle
af dem hitter – andre er gået i glemmebogen. Kom med rundt i
sommerlandet og få inspiration til en lækker frokost.
Bakskuld er en traditionel
egnsret fra Fanø og Esbjerg-området. Den består
af små fladfisk – oftest
isinger – som først saltes
og tørres, siden røges let
over åben ild eller glødende
flis.
Resultatet er en mørk,
flad fisk med en intens
saltet og røget smag.
Retten opstod blandt
fiskerfamilierne på
Fanø i 1700- og
1800-tallet,
hvor fiskene
blev hængt op
under tagskægget
eller på snor som
en guirlande for at
tørre i sol og vind.
Flere steder, bl.a. Fanø
Krogaard, tilbyder en
moderniseret version af
bakskuld med citron og
remouladeFoto: Presse
Rygning
blev tilføjet for at forlænge holdbarheden og give
fisken mere smag. I en tid
uden køleskabe var det en
praktisk metode til at sikre
mad i vintermånederne.
Traditionelt spises bakskuld
kold serveret på groft rugbrød med et lag fedt (eller
koldt smør). En klassisk
ledsager er en kaffepunch
– stærk kaffe med snaps
i – som både fremhæver og
mildner den salte smag.
I dag serveres retten stadig
på Fanø og i Esbjerg-området, især som frokostret på
lokale kroer og restauranter.
Flere steder, bl.a. Fanø Krogaard, tilbyder en moderniseret version med citron og
remoulade.
Er du på Fanø
kan du smage
bakskuld på
Fanø Krogaard.Foto: Presse
Rygeost er Danmarks ældste og eneste
originale ost. Alle andre oste er mere eller
mindre efterligninger af udenlandske oste.
Den har sin oprindelse på Fyn, hvor den har
været produceret i århundreder, måske endda siden
vikingetiden, selvom dette ikke er endeligt dokumenteret.
Sikkert er det dog, at rygeosten var almindelig i de fynske
landkøkkener i 1800-tallet og blev en fast del af sommerkosten i bondesamfundet.
Osten laves af syrnet, skummet mælk, som drænes, så
vallen løber fra. Den faste masse tilsættes salt og formes
til små runde oste og ryges kortvarigt over halm, tørret
brændenælde eller bøgeflis.
Du kan nyde flere
forskellige retter med
rygeost på Sortebro
Kro i Odense. Her en
udgave med laks.Foto: Presse
Rygningen giver osten sin
karakteristiske, let røgede smag og bløde, luftige konsistens.
Rygeost spises traditionelt om sommeren og serveres
typisk på friskbagt rugbrød med radiser og purløg – eller
rørt op med lidt fløde som dip til kartofler eller i kolde
salater. På Fyn fås rygeost stadig hos lokale mejerier og
gårdbutikker – og retten nyder stigende popularitet på
restauranter, der arbejder med det nye nordisk køkken.
Sønderjylland
Annonse
SOLÆG – alt i
én mundfuld
Solæg er en gammel sønderjysk
specialitet, som
traditionelt spises
som en slags
snack eller forret.
Retten har rødder
tilbage til 1800-tallet, hvor man
fandt praktiske og smagfulde måder at konservere æg på. Navnet solæg er sandsynligvis afledt
af det tyske Solei: Sole = saltlage og Ei = æg. Eller
som en henvisning til æggets udseende med den
gule blomme i midten – som solen. Man giver æggene et langt, hårdt opkog og lader
dem herefter ligge u-pillede i en saltlage, hvor
skallen får en mørk, marmoreret overflade. Det spises typisk ved, at
man halverer det, tager blommen ud, fylder hullet med lidt eddike, olie,
stærk sennep, salt og peber og lægger blommen tilbage igen. Hele
herligheden spises i én mundfuld – og skylles traditionelt ned med en
snaps.
Solæg serveres især på kroer og værtshuse i Sønderjylland og til
arrangementer med gamle egnsretter. Det er både en smagsoplevelse
og et socialt ritual.
Du kan
bl.a. få solæg
på Den gamle
kro i Gråsten.Foto: Presse
København
HØJTBELAGT SMØRREBRØD
– kunstværker til
borgerskabet
Vinhandler og restauratør Oskar Davidsen
gjorde dansk smørrebrød verdenskendt. I
1888 begyndte han at sælge smørrebrød i
sin vinhandel på Frederiksberg – ikke bare
som enkeltbelagte madder, men som overdådige kunstværker med flere lag af pålæg,
pynt og personlighed. Det blev starten på
det, vi i dag kender som det klassiske, højtbelagte smørrebrød.
Siden overtog sønnen Oscar Oskar Davidsen restauranten, og her var
oldebarnet Ida Davidsen med til at løfte smørrebrødet til ikonstatus –
både i Danmark og internationalt. Hendes restaurant i Store Kongensgade blev berømt for sin omfattende smørrebrødsmenu med over 250
forskellige varianter, hvor mange bar navne efter kendte gæster.
Foto: Presse
Det højtbelagte smørrebrød er i dag en vigtig del af den danske
frokostkultur. Klassikere som dyrlægens natmad, roastbeef med
remoulade og sprøde løg, æg og rejer med mayonnaise og citron eller
kartoffelmad med purløg og ristet løg findes over hele landet – men
det er i København, man finder de fleste smørrebrødsrestauranter.
Smørrebrød serveres – som du jo sikkert ved – typisk til frokost, gerne
med en øl og en snaps til, og i dag er det ikke længere forbeholdt
højtider og familiefester.
I København bugner det med traditionsrige
smørrebrødsrestauranter. Her Restaurant Schønnemann.Foto: David R. Driessen
Madhistoriker: Egnsretter har fået en opblomstring
Typisk opstår egnsretter i et område
af Danmark, fordi omgivelserne
har givet særlige forudsætninger
for lige netop den råvare, fortæller madhistoriker Nina Bauer.
For
eksempel havde man på Lolland en
virkelig god landbrugsjord, så her
opstod mange forskellige ærteretter,
blandt andet tykke og tynde ærter.
På samme måde gav den salte
vestenvinden god
mulighed for at
tørre isinger på
Fanø.
Kaffebordet opstod i Sønderjylland som et sted at
samles og holde fast i den danske
kultur i en periode efter 1864, hvor
politiske forsamlinger blev forbudte.
Egnsretterne afspejler dermed
danmarkshistorien og kendetegnet
ved de enkelte egne.
– Egnsretter har fået en opblomstring de seneste år efter en
periode, hvor vi har spist fra alle
verdens køkkener. Det er kommet i
forlængelse af tendensen med at
spise ny nordisk mad.
– Det passer godt ind i tidsånden,
hvor vi gerne vil passe på klimaet
og spise lokalt og efter årstiden.
Mange af de her retter er jo opstået,
fordi det var råvarer, man havde ved
hånden.
En egnsret kan også opstå ud
fra den måde, man tilbereder en
bestemt råvare på. Kål har været
en tilgængelig råvare i det meste af
landet, og stuvet kål/grønlangkål
findes i alle mulige afskygninger,
nogle steder lavet på klassisk
hvid sovs, andre steder med fløde.
Smagsvarianter med citron, eddike,
sukker, karry eller sågar kanel ses
forskellige steder
i landet.
– Rullepølse
er også noget,
man har spist i
hele Danmark, for det var en smart
måde at bruge hele dyret på og
konservere kødet, så det kunne
holde. Men flere steder i Jylland har
man haft fårehold, så derfor opstod
lammerullepølse. På samme måde
havde fynboerne nem adgang til sirup, fordi den første sukkerfabrik lå
ved Odense, og sirup var væsentlig
billigere end sukker. Derfor ser man
sirup i mange fynske retter.
Nogle egnsretter har overlevet frem
til i dag. Mange døde også ud. Simpelthen fordi de ikke smagte godt.
Nina Bauer fortæller, at det især er
festmaden, der hænger ved. Men
smager har også noget at sige.
– I Thy havde man rig adgang til
ål. Og en berømt egnsret fra Thy er
ålekagen, hvor man bager en hel
ål ind i brød, så halen og hovedet
stikker ud. Flere har eksperimenteret med retten efterfølgende, men
den har ikke vundet indpas sådan
for alvor, simpelthen fordi den ikke
smager godt.
Bornholm
SILD – røget eller kraket?
Den røgede sild, som de fleste i dag
forbinder med Bornholm, blev populær
sidst i 1800-tallet, hvor smørrebrødet
gjorde sit indtog på de danske frokostborde. ”Bornholmere”, som de slet og ret kaldtes, blev hurtigt
en sensation i København, og på Bornholm blev der etableret
røgerier overalt, der sendte en stadig strøm af røgede sild til
hovedstaden. Gudhjem alene havde 25 røgerier i 1970’erne, og
det kan derfor ikke undre, at byen sidenhen lagde navn til et
stykke smørrebrød med røget sild. Sol over Gudhjem, et af de
meste kendte stykker smørrebrød. Efter sigende er det opfundet
af restauratør Oskar Davidsen i 1940’erne, men bornholmerne
har ikke været sene til at tage det til sig, og i dag er det en elsket
specialitet på øen. I begyndelsen blev de røgede sild dog ikke
spist af bornholmerne selv. De foretrak i stedet ”krakket sild” til
deres måltider. Krakket sild tilberedtes ved at man udvandede
saltsild, men undlod at flå dem, satte dem på et krakkejern og lod
dem riste over gløderne indtil sildene blev sprøde og gyldne. De
krakkede sild blev spist med sennep og fedtemadder
Bornholm har stadig
mange røgerier,
blandt andet
Gudhjem Røgeri,
hvor du kan nyde
røget sild i mange
afskygninger.
Annonse
Ingen tur
til klippeøen
uden en sild til
frokost.Foto: Presse
Thy
ÅL I LANGE BANER
Ål var i Thy en vigtig bestanddel
af den lokale kost, og der blev
lavet mange retter med ål. Nogle mere fantasifulde end
andre. En af de mest kendte
egnsretter er ålekage, hvor
ål bliver rullet ind i en sigtemelsdej. Derudover blev ål
brugt i andre retter som ålesuppe, ålebøf, ålefrikasse,
ålepølse og ål i karry. Ålekagen er
gået i glemmebogen – og det måske med god
grund, for den skulle efter sigende ikke smage
specielt godt. Men du kan stadig få ål i mange
forskellige afskygninger i Nordjylland, dog er
stegt ål nok det mest populære.