Yen dyrker grøntsager året rundt – og hun har et godt råd til dig, der drømmer om at gøre det samme

Yen fik allerede i en tidlig alder smag for grønsagsdyrkning, for i hendes barndomshjem på Ærø dyrkede hendes mor biodynamiske grønsager, og Yen havde sin daglige gang i køkken­haven.

– Jeg var vild med gulerødder og spiste så mange, at min mor sagde, at jeg var ved at blive gul, smiler Yen Frydensberg Egebak.

LÆS OGSÅ

”Min mand ville sælge mig og børnene for at få det!!”: Stine og Frederiks vilde ’Festhus’ hitter på Facebook

Hvordan kommer en familie på at bygge et ”festhus” i deres baghave til over 350.000 kroner? Bliv klogere her.

– Da jeg havde spist bedets sidste gulerod, tog hun i supermarkedet efter en pose, men dem ville jeg ikke spise, for de smagte ikke rigtigt. Enden på det blev, at min mor fandt en lokal avler, så jeg kunne få gulerodsbehovet dækket.

Tunnel og drivhus

Da Yen som ung flyttede til Svendborg, anlagde hun køkkenhave under et kirsebærtræ, og selv om det var et smukt syn, var det ikke optimalt for grønsagerne, for træet sugede alt vand til sig.

Da hun og familien i 2011 flyttede til Gudme, var de enige om, at de ville have bedre fødevarer, og det blev starten på et liv, hvor de er selvforsynende med frugt og grønt året rundt. Ud over køkkenhaven er den 20.000 kvadratmeter store grund nemlig også fyldt med æbler, kirsebær, blommer, nødder og et væld af bær.

Køkkenhaven breder sig over 250 kvadratmeter, herunder 40 kvadrat­meter i en polytunnel. Selv om en del afgrøder kan klare ned til ti frostgrader, er det en fordel med en tunnel samt mindre drivhuse; de bliver dog ikke varmet op, men planterne dækkes med fiberdug, så de holder varmen på ekstra kolde dage.

Oldgamle sorter

Sommerhaven bugner naturligvis, og i den periode er der mere, end familien kan spise, så fryseren bliver fyldt, så de for eksempel kan få lækker tomatsovs af egne tomater i januar.

Selv om der ikke er decideret plantevækst i december og januar, betyder det dog ikke, at haven ligger øde hen, for den er fyldt med grønsager i naturens eget køleskab. 

LÆS OGSÅ

Kunne du bo som Louise og Jacob? ”Vi ved aldrig helt, hvor vores børn er, men vi er trygge”

I 2018 flyttede en familie fra Holbæk til Danmarks mest afsides ø for at udleve en pludseligt opstået drøm. De ønskede større nærhed og at gøre en god gerning. Mød Jacob og Louise, som ikke har fortrudt, at de rykkede til Frederiksø.

Det, der fylder bedene nu, er plantet i september og oktober samt lidt i november, og på denne tid af året går Yen især efter afgrøder, der tåler frost, for eksempel hvidløg, pak choi, sareptasennep, koriander og bittersalater.

– Det er en god ide at skele til gamle sorter, for her er mange robuste typer, og hos foreningen Frøsamlerne finder jeg virkelig guld, fortæller Yen.

Kodeord: forkultivering

Vil du selv dyrke grønsager året rundt, er det altså vigtigt at tænke i nye baner og være åben for anderledes smage, men så venter der også en spændende have og aromatiske retter på tallerkenen.

Årsagen til, at Yen får den ene afgrøde til at afløse den anden, er desuden for­kultivering, hvor hun forspirer planterne, så de har en god størrelse, når de kommer ud. Bakker og potter er fyldt med spirer, der står i kø, for det er blevet rutine at være klar med småplanter, der kan overtage ledige pladser i bedene.

Indtil cyklussen sidder på rygraden, er det praktisk at planlægge nøje, så du hele tiden er i gang med at forspire, seks-otte uger før der er plads i bedet. Så er du parat med småplanter, så snart der er høstet.

Yen har desuden sin egen måde at bygge højbede op på, hvor hun begynder med et lag forrådnet træ i bunden.

LÆS OGSÅ

Kæmper du også med muldvarpeskud? Her er ekspertens overraskende råd

Er din græsplæne fyldt med muldvarpeskud, så læs med her, hvor ekspert Marlene H. Nielsen kommer med gode råd til, hvad du kan gøre.

– Jo mere træagtigt materialet er, des længere skal det ned i bunden, og så bliver materialerne finere, efterhånden som jeg kommer opad, for eksempel tyndere grene og stilke, gerne friske med blade – det kunne være staude­afklip, siger hun.

Over hele molevitten lægger hun 15-20 centimeter kompost fra haven eller en blanding af kommunekompost og havejord, så der hurtigt kommer gang i omsætningen.

– Jorden bliver dækket med eksempelvis græsafklip eller vissent løv, der holder på varmen og vandet, siger hun.

– Når du laver et bed på den måde, bliver det robust.

Bland planterne

Yen benytter stort set kun sædskifte i forbindelse med løg, og det er, fordi hun i øjeblikket har problemer med løg­miner­fluen. I stedet for sædskifte går hun efter blandingskultur i hele haven ligesom naturen.

– Jeg dyrker økologisk, og jeg er slet ikke i tvivl om, at smagen afhænger af jorden, og at grønsager dyrket i eksempelvis rockwool bliver langt mindre næringsrige og smagfulde end de afgrøder, jeg trækker op, siger hun.

– Det opdagede jeg jo allerede, da jeg spiste gulerødder i min mors have.

Yen har skrevet bogen 'Dyrk grønsager året rundt' med bl.a. en nyttig almanak over årets gang. Du kan følge haven på @apple_acres_dk og @yens_have samt hente viden og inspiration på yenshave.dk.