Lige nu er de fleste græsplæner grønne og frodige, men for
nogle haveejere kan det billede blive forringet af en masse jordhuller, der er
spredt tilfældigt ud over den grønne plæne – og som er tegn på, at der er
flyttet en muldvarp ind i haven.
Irritationen over de mange små jordbunker kan få haveejere
til at indkøbe diverse remedier for at få fingre i den lille laban, men er det
spildte penge eller kræfter? Det har vi talt med rådgiver i Haveselskabet,
Marlene H. Nielsen om.
”Muldvarpen elsker insektlarver og regnorme, og dem har vi
jo mange af i vores haver, hvor der ydermere også er dejlig fred og ro til at
lave gange under jorden, så det er optimale forhold for en muldvarp at slå sig
ned i vores haver. Det er netop derfor, at vi tit ser den i udkanten af marker,
i skovbunden og i haver, fordi jorden er blød og nem at grave i disse steder.”
Muldvarpen er et rovdyr, så den spiser ikke planterødder.
Derfor skader den ikke havens planter – andet end, at der kommer en lille
jordbunke, når den laver et muldvarpeskud, understreger Marlene H. Nielsen.
Muldvarpeskuddene opstår, når muldvarpen etablerer sit underjordiske gangsystem. Den jord, der graves op, skubber de op til overfladen og dermed dannes der et muldvarpeskud.
Lev sammen med den
Hvis der er flyttet en muldvarp ind i din have, er der
desværre ikke så mange ting, du kan gøre, for at få den uønskede gæst til at
flytte igen. Det er især i foråret, at du som haveejer, kan begynde at se dem
grave, og så graver de gange i løbet af forår og sommer. Muldvarpen lever nede
i sine gange og bor derfor nede i jorden.
”Da muldvarpen bor nede under jorden, behøver du ikke at
ødelægge gangene, men du kan i stedet løbende udjævne muldvarpeskuddene, og
bruge den jord, de har gravet op. Når muldvarpen først har bygget gangene,
hvor den vil bo, kommer der færre muldvarpeskud.”
Marlene H. Nielsen understreger, at der stadig vil komme
muldvarpeskud løbende, da muldvarpens unger også skal ud at finde deres eget
territorie, så der vil være aktivitet i jorden i forskellige perioder, men
fremadrettet vil et bofællesskab med muldvarpen føre til færre skud.
”Så det bedste råd, jeg kan give, er at acceptere muldvarpen
og leve sammen med den. Du kan fx også bruge den jord, som den graver op – den
er faktisk ret blød og lækker, og hvis du blander lidt sand i. kan du bruge det
som krukkemuld, da strukturen er ret lækker, når muldvarpen har bearbejdet
det.”
God ide med en kat
Vælger du at leve sammen med muldvarpen, skal du heller ikke
frygte for, at den inviterer sine venner til at flytte ind. Muldvarpen er nemlig
meget territoriel. Så det vil sige, at når muldvarpen jagter et nyt territorie,
finder den et sted, hvor der ikke er andre muldvarpe. Så man kan sige, at hvis
du fanger den muldvarp, som du har i haven, åbner du op for, at en anden kan
flytte ind, fortæller Marlene H. Nielsen.
Kan du ikke leve med muldvarpen, kan du sætte fælder op i
gangene. Du kan også skræmme dem væk med lyde – hvor effektivt det er, kan
Marlene H. Nielsen ikke sige, da det kan betyde, at muldvarpen bare rykker 10
meter væk. Og er det meget slemt, kan du tilkalde en professionel
skadedyrsbekæmper.
Vil du undgå muldvarpe eller mosegrise, kan det være en ide
at have husdyr. Mosegrise bevæger sig også over jorden modsat muldvarpen, så
hvis man har en kat eller hund kan de tage dem. Katte er også gode til at fange
muldvarpe, så de kan også skræmme dem væk.
Du kan også slå græsplænen regelmæssigt, da hverken
mosegrise eller muldvarpe ikke bryder sig om støj.
Muldvarp eller mosegris?
Mosegrisen laver også skud som muldvarpen, men dens skud er
mindre.
Mosegrisen spiser planterødder, og du kan derfor nemt se, om
det er en mosegris, der har indtaget haven i stedet for en muldvarp, fordi dine
beplantninger, som buske, stauder eller grønsager pludseligt kan gå ud, fordi
mosegrisen spiser rødderne, så toppene visner.