Jeg er en kvinde i 50’erne, lillesøster til en bror, der er et par år ældre end jeg. Vores far døde for knap fire år siden, og da jeg bor tæt på vores mor, har det i høj grad været mig, der har haft den daglige kontakt med hende. 

Jeg har altid haft et tæt forhold til min mor, der dog er blevet svagelig og har bevægelsesbesvær. Hun går derfor til en del kontrol og behandlinger på både hospital og egen læge, ligesom det inden for en overskuelig tidshorisont kommer på tale at flytte hende på plejehjem.

Alt omsorg og pasning af min mor har stort set altid hængt på mig. Min bror, som jeg ellers har et fint men noget overfladisk forhold til, bor et par timer kørsel herfra og er ophængt af sin egen familie samt arbejde. 

LÆS OGSÅ

Kan jeg tillade mig at være min demente mand utro?

En læser har en mand, som er dement. Hun savner erotik, og ved ikke, om hun kan tillade sig at finde en elsker. Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

Arbejde og familie har jeg også selv og med min mors tiltagende behov for hjælp, er jeg presset, hvilket jeg har luftet for min bror. Han tager dog intet initiativ til at tage del i omsorgen for hende, ligesom min mor aldrig kontakter ham for hjælp, men tager det for givet, at ansvaret ligger hos mig. 

Min mor bliver jo ikke yngre, og jeg frygter for den kommende tid. Jeg vil jo gerne være en god datter, men jeg savner også, at min bror træder til, hvilket han værner sig imod ved konstant at komme med undskyldninger om, at han har så mange andre forpligtigelser også. Har du et råd til, hvordan jeg får ændret på tingene?

Vibeke Dorph råder læseren til at tale med sin bror

Jeg har hørt om alt for mange søskende, der har spildt både tid og kræfter på at skændes om omsorgen for deres forældre, når disse er blevet gamle. Det er uværdigt, spild af tid og tarveligt overfor de forældre, som selv har taget sig af dem i tidernes morgen. Der skal din bror og du ikke ende, så før der går følelser i den, så grib fat i den sunde fornuft, der til syvende og sidst er den mest farbare vej her.

Start med at aftale et møde med din bror. Lav så en liste over alt det, du tager dig af nu, og alt det, jeres mor på sigt skal have hjælp til. Den gennemgår du så med din bror – og her skal du endelig ikke ty til bebrejdelser eller iføre dig martyriets uklædelige kluns, du skal blot være saglig og løsningsorienteret.

Din bror bor længere fra din mor, end du gør, så det skal med i jeres overvejelser, for det gør, at han har svære ved at besøge hende så ofte, som du gør. 

Han kunne så til gengæld være den, der fast giver din mor en kort opringning hver morgen eller aften for at tjekke, om alt er ok. Det vil nok også være fint, at han står for det, for så vil din gamle mor jo opdage, at han også findes og står til rådighed. 

Lav i det hele taget en handlingsplan om, hvem der tager sig af hvad. Skulle din bror her kvække op om arbejde og familie, så mind ham om, at du altså også har dit at passe, så jeres mor er og bliver jeres fælles ansvar, som ingen er jer kan være bekendt at løbe fra.

Skriv til Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.