Ét spørgsmål fra sønnen fik Mikkel Hansen til at indse, at familielivet ikke fungerede

Ét spørgsmål fra sønnen fik Mikkel Hansen til at indse, at familielivet ikke fungerede

Som elitesportsudøver var Mikkel Hansen vant til at være på overarbejde – både fysisk og mentalt. Men da han og Stephanie Gundelachs søn stillede et særligt spørgsmål, vidste de, at noget var galt.

alt.dk logo

I mange år levede Mikkel Hansen et liv, hvor han altid var på farten.

Der var sjældent tid til søndagsmiddage med familien, fødselsdagsfejringer eller et generelt almindeligt familieliv.

“Det er jo ingen hemmelighed, at livet som professionel sportsudøver er benhårdt. Fysisk og psykisk. Og hvis du har en dårlig dag, er det til skue for alle, og det skaber et kæmpe pres,” siger han.

Blot et par dage efter fødslen af Vince, hans yngste søn, var han også nødt til at rejse til Japan for at deltage i OL. Hjemme efterlod han konen Stephanie Gundelach med deres to sønner. Det er en tid, som Stephanie Gundelach stadig har svært ved at tænke tilbage på.

”Der sad jeg så alene i et sommerhus med en søn, der lige var blevet storebror, og en nyfødt. Det var virkelig svært, og jeg fik også en efterfødselsreaktion,” siger hun.

Familien, der i mange år havde boet i Paris, da Mikkel Hansen spillede for den franske klub Paris Saint-Germain (PSG), flyttede hjem til Danmark i håbet om et familieliv, der ville blive mere balanceret.

Et afgørende spørgsmål

Dog blev håbet ikke indfriet, og Mikkel Hansen havde stadig meget at se til med træning, kampe og rejser. En dag stillede deres ældste søn et spørgsmål til Stephanie Gundelach, der fik dem til at indse, at noget var galt:

”En dag spurgte Eddie Max, om far overhovedet havde en nøgle til lejligheden, fordi boede han der overhovedet? Og der slog det mig virkelig, at der var noget, som ikke spillede,” siger Stephanie Gundelach.

Efter en sygemelding med symptomer på stress og depression, gik der ikke længe, før Mikkel Hansen endeligt sagde farvel til håndbolden i 2024.

”Det var en svær beslutning, men den var nødvendig. For mig og for os. Vi havde brug for at heale som familie, og det var ikke muligt, hvis jeg fortsatte. Jeg kunne mærke, at det var det, der var det vigtigste for mig, og så er det bedre at sige stop,” siger han.