Sofie Lassen-Kahlke leder efter en balance i sit arbejde: ”Jeg har ikke set en tv-serie i et år”
Sofie Lassen-Kahlke har altid brændt for skuespillet, men de seneste år har en ny passion overtaget pladsen i hendes arbejdsliv: At skrive. Hun har netop udgivet sin anden bog samtidig med, at hun igen udfolder sig på scenen – som tepotte. Og hun har aldrig følt sig så meget på rette hylde.
Den vise ældre dame, der med ynde og varme passer på indbyggerne i det forheksede slot, hvor det hæslige udyr hersker, indtil kærligheden begynder at blomstre imellem ham og den fortryllende Belle.
"Jeg savnede vitterligt ikke at være på en teaterproduktion, men da den her rolle kom, kunne jeg simpelthen ikke sige nej.
Jeg har set filmen mange gange og har altid elsket den, og Mrs. Potts er en af mine yndlingskarakterer. Det er helt magisk at være med," siger Sofie Lassen-Kahlke om grunden til, at hun takkede ja til rollen, som betyder, at en stor del af hendes sommerplaner består af forestillinger på Det Kongelige Teaters gamle scene iført en tepotte i menneskestørrelse.
"Det har været helt vidunderligt at komme i gang – at stå på scenen igen, at være en del af så stort et ensemble og at synge de her fantastisk sange. Når jeg cykler, lytter jeg til musikken, og bare jeg hører underlægningsmusikken, bliver jeg helt rørt."
Et stort pres
Grunden til, at Sofie Lassen-Kahlke ikke har savnet hverken filmproduktioner eller teaterscener, er, at hun har fundet en passion, som er lige så stor som den, hun har haft for skuespillet, siden hun nærmest blev folkeeje som Anja i Regner Grastens filmserie om Anja og Victor.
Hun er begyndt at skrive og har netop udgivet sin tredje bog 'Hermans hævn' – den anden i serien om advokaten Ursula Madsen. Genren nærmer sig krimi, men har af Sofie fået den lidt mindre hårdkogte betegnelse ”mysterium”.
"Der var et enormt pres ved at udgive den første bog, fordi jeg kastede mig ud i en helt ny verden og en ny branche. Presset var næsten uoverskueligt, fordi det var noget, jeg så gerne ville.
Annonse
Jeg har drømt om at skrive en bog hele mit liv, men jeg anede jo ikke, om jeg overhovedet kunne finde ud af det, og derfor var det forbundet med en virkelig rundt-på-gulvet-følelse," siger Sofie Lassen-Kahlke om forfatterdebuten 'Adams Arv', der udkom sidste år.
Men hun fandt ud af, at det kunne hun faktisk godt. Og presset i forhold til at udgive bog nummer to er blevet lidt mindre, føler hun. Denne gang kendte hun processen og kunne arbejde lidt mere systematisk. Og så er hun blevet bedre til at tage skyklapper på i forhold til andres forventninger.
Til gengæld vil hun gerne blive bedre til at håndtere sin arbejdstid.
Kan du løse denne sudoku?
"Jeg bruger alle ledige stunder på at skrive, når mine børn sover. Det er hele tiden – aften, nat og weekender. Jeg siger praktisk talt nej til alt, når jeg er i gang med en bog. Det er meget sjældent, at jeg tager en dag ud og laver noget andet end at skrive, og jeg har ikke set en tv-serie i et helt år."
Vidunderligt initiativ
Siden hun var helt lille, har Sofie Lassen-Kahlke skrevet drabelige historier ned på A4-ark. Med en far, der er forsvarsadvokat og en mor, der er jurist, har hun været vant til at få indblik i deres arbejde ved aftensbordet. Og kombineret med en god fantasi har Sofie Lassen-Kahlkes hoved altid summet af gåder og plots.
Inden hun for alvor fik omsat nogle af dem til sin første bog, tog hun et skrivekursus ved forfatter Iben Albinus, som gav hende det skub, der skulle til.
I dag ser Sofie Lassen-Kahlke ser sig selv som både skuespiller og forfatter.
"Jeg vil altid være skuespiller. Det er en del af min identitet. Men titlen som forfatter er der, hvor jeg har følt mig allermest lykkelig. At få lov til at skrive har fået det hele til at falde på plads inden i mig, fordi jeg både bruger min introverte side, som faktisk fylder meget hos mig, og min ekstroverte side, som jeg er så vant til at bruge fra skuespillet.
At arbejde som forfatter er helt klart der, hvor jeg føler, at brikkerne er faldet mest på plads i mit liv," siger Sofie Lassen-Kahlke.
Annonse
Hun føler sig også lykkelig over, at hun nu selv kan tage teten i sit arbejdsliv.
5 hurtige sommerspørgsmål
1. Hvad er dit bedste barndomssommerminde?
"Alle mine somre på Fanø og så ferierne hos min farmor og farfar, der havde sommerhus ved Tengslemark Lyng i Sejerø Bugten. Det var en barndom uden skærm, hvor jeg ind i mellem gik og kedede mig, uden at jeg egentlig nogensinde kedede mig. Jeg var det ældste barnebarn, så jeg spillede Yatzy med mig selv og læste de samme tegneserier år efter år."
2. Hvad laver du på den bedste sommerdag?
"Så er jeg på stranden. Jeg er et kæmpe strandmenneske, men ikke så meget midt på dagen. Jeg elsker at tage på stranden om eftermiddagen, og så blive der til om aftenen og spise dernede. Det gode ved Fanø er, at man kører i bil til stranden, så man kan have alt muligt med. Jeg elsker også at bade, og det gør jeg faktisk hele året."
3. Hvad er den bedste sommermad, du kan få serveret?
"Jeg er vild med bakskuld, som er en spise på Fanø. Det er røget ising, som er meget salt, og som smager fantastisk med kartofler og remoulade til. Jeg får det hver gang, jeg er ude at spise på Fanø, og jeg elsker at sidde i haven på Sønderho Kro, fordi der er så hyggeligt. Så er jeg meget lykkelig."
4. Hvad er det bedste ved den danske sommer?
"At man bliver så utrolig glad, når solen skinner. Når den gør det, er appelsinen jo landet fuldstændig i ens turban. Så skal man lige over regnvejrsdagene, som jo også kan være hyggelige, men hvor man bliver helt deprimeret over, at man ikke tog til Grækenland, og lige pludselig skinner solen igen, og så bliver man helt lykkelig."
5. Hvad skal du læse denne sommer?
"Jeg skal videre med 'Kærlighedens idioter' af Emma Hamberg. Jeg har allerede læst ét kapitel, og både forsiden og historien kalder på mig. Den både lyder og ser ud som en god sommerbog."
"Som skuespiller går man altid og venter på, at nogen ansætter én. Efter at jeg i så mange år har været afhængig af, at andre valgte mig til, er det helt vidunderligt, at jeg nu kan tage ejerskab over mit arbejde.
Lige nu har jeg 10 bøger i hovedet, jeg drømmer om at skrive, og tanken om selv at kunne tage initiativ og føre de drømme ud i verden føles fantastisk."
Powerfølelse
Sofie Lassen-Kahlke begyndte på jurastudiet sideløbende med sin karriere som skuespiller, men på grund af travlhed med netop skuespilleriet har det altid spillet en birolle i hendes liv.
Men altid en så vigtig én af slagsen, at hun aldrig har tænkt på at droppe ud, men blot læst stille og roligt hele tiden. Da studiefremdriftsreformen kom i 2014, som skærpede kravene til, hvor hurtigt studerende skulle gennemføre deres uddannelser, måtte Sofie Lassen-Kahlke dog sætte mere fart på læsningen for at nå i mål.
"På det tidspunkt havde jeg to små børn og havde også lige fået et stort tv-job, så det var ikke den mest vidunderlige tid i mit liv at lave tv om dagen og færdiggøre speciale om aftenen, når jeg var færdig med at putte børn. Men jeg skulle bare være færdig.
Ny roman
Sofie Lassen-Kahlkes roman 'Hermans hævn' udkom 24. juni på Politikens Forlag.
Bogen foregår på Det Kongelige Teater, hvor den kunstneriske leder, Gabriel Sandgren, dør midt under en opera. Alt peger på, at han har fået et hjertestop, men Ursula Madsen, som kender Gabriel, kan ikke dy sig for at snuse rundt blandt medarbejderne i den gamle kulturinstitution.
Snart får hun færten af, at dødsfaldet måske ikke er helt så uskyldigt som først antaget.
Heldigvis bor jeg tæt på mine forældre, så når børnene sov, tog jeg derned og sad for at få et rum, hvor jeg ikke blev forstyrret af børn, der græd, hvis de vågnede.
Nogle gange er det jo sådan, livet er, at alting falder oveni hinanden. Og vil man noget så brændende, er man nødt til at sætte ind, og jeg fortryder ikke en eneste kaosaften i den periode."
I 2016 fik Sofie Lassen-Kahlke titlen i hus med speciale i medieret efter 17 års studier.
Annonse
"Det betød virkelig meget for mit selvværd at blive færdig. I mange år var jeg skuespiller uden at være uddannet, og så var jeg jurastuderende i vildt mange år, men også der var jeg hende, der aldrig blev færdig, så hvilken kasse passede jeg egentlig i?
Der var hele tiden nogen, der sagde, at jeg jo ikke have læst færdig. Men det har jeg nu, og det giver mig en kæmpe powerfølelse i kroppen at kunne sige, at jeg er uddannet."
Med forfatterarbejdet har Sofie Lassen-Kahlkes hverdag ændret sig.
Arbejdspladsen er nu derhjemme, så når hun har fulgt sine tre børn i skole og børnehave, går hun hjem, sætter sig ved skrivebordet og læser et kvarters tid for inspiration, hvorefter hun tænder computeren og går i gang med at skrive.
"Jeg synes, det er vidunderligt fuldstændig at være min egen herre. Nu har jeg i så mange år været en del af store produktioner, så det er vildt luksus bare at være mig. Da jeg begyndte at skrive, fandt jeg balancen mellem mit arbejde og mit privatliv, fordi jeg er så glad og lykkelig for det, jeg laver, samtidig med at jeg ikke skal give afkald på livet med familien.
Jeg har arbejdet rigtig meget, da mine to store børn var yngre, hvor jeg ofte var på turné, og det er virkelig hårdt, når man har børn. Det har taget mig nogle år at komme over, så den fleksibilitet, jeg har i mit arbejdsliv nu, betyder alt," siger Sofie Lassen-Kahlke.
Om Sofie Lassen-Kahlke, 45 år
Skuespiller, sang, forfatter og cand.jur.
Aktuel som Mrs. Potts i forestillingen 'Skønheden og Udyret' på Det Kongelige Teater samt med bogen 'Hermans Hævn', som er hendes tredje bog.
Gift med Hans Poul Petersen med hvem hun har tre børn på 14, 11 og 5 år.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.