Jeg er en ung kvinde i 20’erne med en lillesøster, der stadigvæk bor hjemme hos vores far. 

Officielt bor vores far og hans kæreste ikke sammen, men hun er der efterhånden altid, efter at hendes egne børn er blevet voksne.

Problemet er, at min lillesøster og jeg desperat savner alenetid med vores far, men hvis vi foreslår, at vi går ud og spiser sammen, går en tur eller noget tredje, så bliver han sur og fornærmet, hvis ikke hans kæreste må komme med. Det på trods af, at hun ofte selv laver ting alene med sine egne børn. 

LÆS OGSÅ

Lisa opdagede sin mands utroskab - men så ramte tragedien

Selvom jeg havde min del af ansvaret for, at mit ægteskab hang i laser, så gjorde jeg intet for at redde det. Først da en tragedie nær havde ramt mig, forstod jeg, hvor dyrebar kærligheden er, og hvor meget vi skal passe på den og hinanden. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

Det skal nævnes, at min far og jeg tidligere har haft en konflikt på grund af hans kæreste, en konflikt der afstedkom, at jeg ikke så ham i en lang periode. Det går meget bedre i dag, jeg taler altid pænt med hans kæreste, også selvom hun fortsat behandler min søster og mig ret nedladende og har travlt med at fremhæve og prale om sine egne børn. De er i øvrigt tættere på min far, end vi er det, fordi de kommer så meget hjemme hos ham, idet deres mor jo for det meste er der. 

Jeg har selv mødt en dejlig kæreste, som jeg håber på at dele min fremtid med. Han kommer selv fra en familie, hvor man holder sammen og er tætte. Ham udviser min far heller ingen særlig interesse for at lære ordentligt at kende, hvilket gør mig ked af det og undrer min kæreste. 

Så hvad gør jeg? Det gør mig så ked af det, at hverken min søster eller jeg får alenetid med vores far, tid både min søster og jeg føler, vi har brug for og længtes efter. 

Hilsen den ulykkelige datter.

LÆS OGSÅ

Lise-Lotte satte sig på en fortovscafé i Spanien – og fik øje på sin flirt med en anden kvinde

Lise-Lotte Bak, der lige nu er med i DR-serien ’Hotel Romantik’, har tidligere oplevet, at den mand, hun sås med, også havde et forhold til en anden kvinde.

Vibeke Dorph råder til at tage initiativ

Børn i skilsmisser kommer tit i klemme, når især deres fædre finder sig en ny partner. Her har fædrene det nemlig ofte med at glemme deres egne børns behov, fordi de har mere travlt med at fokusere på deres nye partners lyst og luner. 

Det resulterer i, at hun sætter dagsordenen for familiens sociale liv, og da hun hovedsageligt har fokus på sine egne børns behov, så ender børn som du og din søster på Herrens mark, fordi I bliver en lille smule udstødt. 

Hvorfor skilte fædre er så elendige til at være opmærksomme på deres egne børn er lidt af en gåde, men en del af svaret kan ligge i, at din far heller ikke i jeres barndom var den, der passede og opdrog jer på daglig basis. Han aner således ikke rigtig, hvad han skal stille op med jer og stikker derfor hovedet i jorden som en anden struds. 

At han gør det, hjælper ikke jer, men at bebrejde ham og forsøge at give ham dårlig samvittighed gør det heller ikke, for jeg tror ikke, at jeres far helt forstår, hvor meget I savner og har brug for ham – og det er jo det, I skal få ham til. 

LÆS OGSÅ

Min datters bordplan gjorde mig så ulykkelig

Til vores barnebarns konfirmation blev min mand og jeg placeret langt væk fra konfirmanden sammen med resten af den tætte familie. To vennepar sad derimod tættere på vores barnebarn. Jeg er siden hen kommet til at nævne over for min datter, hvor ulykkelige vi var pga. bordplanen. Hun blev rasende, og vi har stort set ikke talt sammen siden, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.

Derfor synes jeg, at du og din søster selv skal tage et håndfast initiativ til at ændre på tingene. Drop det med at vente på, at jeres far selv gør det, inviter ham f.eks. på en brunch, insister og blæs på de indvendinger, han måtte diske op med. 

Skriv jer bag øret, at han bag sin vrangvillighed er nervøs og en lille smule bange for at blive mødt med de bebrejdelser, I da absolut også skal holde jer fra diske op med. I stedet skal I være åbne og ærlige og fortælle jeres far, hvor meget han betyder for jer, og hvorfor I har brug for at ses med ham alene. 

Prøv så at find på noget konkret, I fremover kan mødes om. Spiller I badminton? Kort? Går ture? Find på noget, han også kan lide. Stil ikke for høje krav, for lidt kan meget hurtigt vise sig at være nok til, at din søster og du føler, at I har jeres far tilbage i jeres liv.

Skriv til Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.