Sommerferien er min bedste tid; min glow up æra.

Jeg har også fødselsdag i juli – i år fylder jeg 46 år og er således lige så gammel som præstestyret i mit fødeland. 

LÆS OGSÅ

Emmelie de Forests far var meget optaget af hendes vægt: ”Han sagde, at nu måtte jeg ikke blive for tyk”

Både gennem sin opvækst og karriere er Emmelie de Forest blevet målt og vejet på, hvordan hun så ud, og hvad hun kunne præstere. Men nu har hun taget sit liv i sine egne hænder og har tilgivet de mennesker, der har forsøgt at tage det i deres.

Jeg blev født under verdens største folkelige revolution, i Teheran, Iran, i juli 1979. Mine forældre blev gift før revolutionen, og efter mine tre første år i kaos og bomberegn blev de skilt. Siden har de begge været persona non grata i hinandens liv, hvilket har gjort det umuligt for mig at få samlet min livsfortælling.

På samme måde har det vist sig at være noget nær en umulighed for mig at finde en fælles og samlende fortælling om, hvad der reelt gik forud for revolutionen i mit fødeland, der tilsyneladende gik fra rigt og storslået til mørkt og undertrykt.

Lad mig nøjes med et lille uskyldigt eksempel: For et par år siden ville jeg gerne kende til mit præcise fødselstidspunkt, så jeg kunne få lagt et horoskop. 

Min mor var 19 år, da hun ifølge hende stod på gaden med plukveer. Hun tog selv taxa til hospitalet klokken 8, og jeg kom til verden kl. 12 præcis. 

LÆS OGSÅ

Da Sarah blev mor, blussede hendes værste barndomstraume op – men det blev også hendes redning

Da Sarah Liv Vangsgaard Winge blev mor, blussede traumet efter barndommens overgreb op – og det blev startskuddet til en podcast med andre senfølgeramte. Projektet er blevet en redningsplanke for både lyttere og de gæster, der står frem – og ikke mindst for Sarah selv.

Min far siger, at han kørte hende og en veninde til hospitalet klokken 6.30, og så drog han videre på arbejde. Hospitalet ringede ved 8-tiden og sagde, at han netop var blevet far.

Alle dokumenter fra min fødsel er væk, for man ødelagde dem på det katolske hospital for at for at skjule identiteten på de ansatte katolikker, så det islamiske regime ikke skulle komme efter dem.

Det kan jo være ligegyldigt, hvad tid man er født, hvor og hvilken dag, for faktum er, at jeg er her. Got it. 

Sagen er bare, at det er svækkende, splittende og ydmygende at miste sin historie og fortælling, uanset om man er et land eller et menneske. Og det kan ske for selv de rigeste, mest stolte, ja for de allerbedste mennesker og lande. Det er det, jeg forsøger formidle. 

Mit fødeland er smukt, rigt, klogt og ældgammelt og har et modigt folk. Alligevel er folket undertrykt og skal endnu engang opleve krig. 

Forbandelsen synes ubrydelig, mørket uendeligt.

Mine danske og iranske veninder spurgte, om jeg var ok, da vi atter så bomber sprede askeskyer over Iran. 

Det er ikke mig, den her krig handler om, men min krop, der er født i Iran, vil altid bære noget af landets smerte. Iran er et skæbnespejl på hele verden, der i disse år synes mere splittet, kaotisk og dermed åbent for denne hypnotiske frygt, der i sin tid overtog magten med løgne og bedrag. 

LÆS OGSÅ

Caroline Henderson havde voldsom oplevelse efter en bytur: ”Det er så sindssygt”

En aften i sine 30’ere var sanger Caroline Henderson på vej hjem fra en bytur, da en mand pludselig satte i løb efter hende. ”Hjælp, hjælp, hjælp,” husker hun, at hun tænkte, inden hun søgte støtte fra to fremmede.

Jeg siger ikke det her for at sprede dårlig stemning midt i sommer-glow-uppen. Jeg siger det, så vi selv i vores ferieharmoni kan være bevidste om, at vi lever i et frit og fredeligt land. At vi er beskyttede, så længe vi holder sammen. 

Så længe vi tør lytte og rumme vores modsætninger, vokser vi sjæleligt. Jeg kunne have ønsket, at min historie var faldet anderledes ud, men den lærer mig hele tiden at udvide min empati og forståelse for det modsatte. Også når jeg er såret og hævngerrig. 

Så beder jeg for, at jeg kan tilgive og slippe, så jeg kan komme styrket og mere samlet ud af en potentiel konfliktsituation.

Make love not war, som jeg yndede at skrive som teenager, giver for alvor mening efter 46 års søgen efter fred og mening.

ALT for damernes klummeskribenter

Mette Kirstine Goddiksen

Journalist og forfatter, mor i sammenbragt familie med i alt fire børn.

Søren McGuire

Journalist og forebyggelseskonsulent. Fraskilt, far til tre og en lille smule mere boomer for hver dag.

Nillou Zoey Johannsen

Forfatter, mor til to, iransk født, spirituel tilgang, nysgerrig på livet og altid klar på et lidt for højt grin.

Julia Lahme

Etnolog, forfatter, direktør i eget kommunikationsbureau, mor til to og Johans kone.