Da Sarah blev mor, blussede hendes værste barndomstraume op – men det blev også hendes redning

Da Sarah blev mor, blussede hendes værste barndomstraume op – men det blev også hendes redning

Da Sarah Liv Vangsgaard Winge blev mor, blussede traumet efter barndommens overgreb op – og det blev startskuddet til en podcast med andre senfølgeramte. Projektet er blevet en redningsplanke for både lyttere og de gæster, der står frem – og ikke mindst for Sarah selv.

Hendes Verden logo

Når Sarah Liv Vangsgaard Winge har hentet sine to piger fra skole og vuggestue, går eftermiddagen typisk med spil, en film i sofaen, forhindringsbaner eller dansefest i stuen. Efter aftensmad brænder de det sidste krudt af, og så putter hun sine børn.

For mange småbørnsforældre lyder dette nok som helt almindelige aktiviteter, som de udfører uden at tænke nærmere over det. Men for Sarah er det lidt af en bedrift.

"For fem år siden blev jeg hurtigt overstimuleret. Stort set alt kunne trigge mine symptomer: larm, mørke, følelsen af at være fanget," fortæller Sarah.

"Så jeg blev nødt til at tage pauser for at hvile eller meditere og kunne ikke være sammen med mine piger særligt længe ad gangen. Det har været en kæmpe sorg for mig, at det påvirkede mine børn, hvordan jeg havde det."

I dag ved Sarah, at det, hun led af, var senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen.

Sarah, 13 år, under en ferie i
Tunesien med sin far og bror.
Hun var ved at lukke af for de
ting, hun havde været udsat
for, og at forlade Danmark
var et kæmpe afbræk fra
traumereaktionerne.
Sarah, 13 år, under en ferie i Tunesien med sin far og bror. Hun var ved at lukke af for de ting, hun havde været udsat for, og at forlade Danmark var et kæmpe afbræk fra traumereaktionerne.

Krænker i familien

I løbet af de seneste år har hun gjort store fremskridt, ikke mindst fordi hun er begyndt både at dele sine oplevelser og fortælle andres historier i sin podcast, Forbandet Barndom.

"Det har betydet, at jeg i dag er et andet sted, og det føles ubeskriveligt. Jeg har virkelig fået kampgejst og fundet ud af, at der er meget, jeg kan gøre for at få det bedre," påpeger hun.

Sarah er i dag 35 år, og det er mange år siden, at hun som 11-årig første gang blev krænket seksuelt. 

På mange måder lever hun heller ikke op til den forestilling, som folk måske har om ofre for overgreb: Hun er vokset op i en middelklassefamilie og har været i stand til at uddanne sig og få både job og parforhold, og uden at gå i detaljer med overgrebene slår hun fast, at der ikke var tale om voldtægt, og at overgrebsmanden ikke var hendes far, men en person med relation til hendes mors familie.

Måske derfor, konkluderer hun, har hun ikke følt sig forstået i det traditionelle behandlingssystem, som hun har været i kontakt med siden 16-årsalderen.

 Dengang stod hun første gang frem med sine oplevelser, som gav symptomer som søvnløshed, mareridt og flashbacks. Men i psykiatrien følte Sarah, at hendes oplevelser blev negligeret, fordi ”du jo ikke er blevet voldtaget”, og fordi krænkeren ikke var hendes far.

Hvad er senfølger?

Senfølger efter seksuelle overgreb er psykiske, sociale, relationelle og/eller fysiske problematikker, der viser sig i voksenlivet som følge af, at man har været udsat for overgreb i barn- eller ungdommen. 

Har du brug for hjælp? Besøg landsforeningenspor.dk/ adgang-til-behandling/ 

Kilde: Social- og boligstyrelsen

Anonyme indrømmelser

"Jeg følte mig meget afvist. En gang fik jeg at vide af en behandler, at jeg nok bare måtte acceptere, sådan som jeg havde det, og at der nok ikke var mere at gøre, for at jeg kunne få det bedre," fortæller Sarah.

"Så jeg lukkede ned."

Lavpunktet nåede hun efter fødslen af sit første barn, hvor hendes symptomer eksploderede med hyppige angstanfald, næsten ingen søvn og en krop, der konstant var i alarmberedskab. 

Midt i kaosset faldt hun tilfældigt over en artikel om senfølger efter seksuelle overgreb. Sarah følte sig fuldstændig genkendt, og det gav hende ideen til at oprette en anonym instagramprofil, hvor hun fortalte om sine oplevelser.

Hurtigt begyndte det at vælte ind med beskeder.

"Jeg havde aldrig før talt med nogen, der havde været udsat for overgreb, men nu gik det op for mig, at vi er mange," siger Sarah.

"Det var overvældende, for på den ene side følte jeg mig pludselig ikke ensom længere, men det var også en kæmpe sorg, for jeg ønsker ikke, at nogen skal have været igennem det samme som mig."

Sarah husker tiden omkring
femte-sjette klasse som
mørk. Overgrebene var
begyndt, og hun isolerede
sig og fik problemer med at
sove – hun var tre timer om
at falde i søvn, og natten
var fyldt med mareridt.
Sarah husker tiden omkring femte-sjette klasse som mørk. Overgrebene var begyndt, og hun isolerede sig og fik problemer med at sove – hun var tre timer om at falde i søvn, og natten var fyldt med mareridt.

Familiens ære

Instagramprofilen viste, at behovet for tale højt om seksuelle overgreb i alle afskygninger – også dem, der foregår i tilsyneladende velfungerende familier og ikke handler om decideret voldtægt – er stort. 

Det behov er i dag blevet til podcasten Forbandet Barndom. Her inviterer Sarah gæster ind til at fortælle om deres oplevelser og dele erfaringer om, hvad der har hjulpet dem. Udvekslingen af viden er værdifuld, både for Sarah selv og hendes lyttere – men vigtigst for hendes egen heling er det, at hun ved at høre andres fortællinger ikke længere føler sig forkert.

"I en af de første episoder havde jeg en gæst, hvis familie ikke troede på hende. På en måde var det hende, der blev gjort til krænker af familiens ære, og hun blev mødt med den der: ”Kan du ikke bare komme videre, der er børn, der dør i Afrika!”," fortæller Sarah.

"Jeg fik kuldegysninger, for jeg følte, at hun – én til én – satte ord på min historie, for jeg blev heller ikke troet på af dele af min familie. Det var en forløsning. For det viste mig, at så var det altså ikke mig, der havde skabt ”rav i familien”, som jeg førhen godt kunne føle."

Slået tilbage

Samtalen reparerede noget inden i hende.

"Der var noget, der landede på alle mulige planer. Jeg fik normaliseret mine følelser, fik fjernet følelsen af skam og forkerthed, og jeg blev set og forstået."

At der er ofre efter overgreb, der har gavn af både at høre andres historier og fortælle deres egen, kan Sarah se på det stigende antal af lyttere og henvendelser fra følgere, der gerne vil medvirke. Lige nu har hun en venteliste på 30. Hun vil gerne have plads til alle – men samtidig er hun opmærksom på, at processen kræver meget af hende.

"Jeg heler så meget hver gang. Men bagefter er jeg meget træt, for historierne sætter mig i proces med min egen fortid og slår mig lidt tilbage, men så vender det," forklarer hun.

"Men det er hårdt arbejde at hele traumer, og jeg har skullet lære at passe på mig selv ved at tage det i bidder og ikke have optagelser for tæt på hinanden."

Da Sarah begyndte
at tale højt om de
seksuelle overgreb,
hun havde med
sig fra barndommen, havde hun
aldrig før talt med
nogen i samme
situation. Men det
væltede ind med
henvendelser fra
andre, der havde
oplevet det samme.
Da Sarah begyndte at tale højt om de seksuelle overgreb, hun havde med sig fra barndommen, havde hun aldrig før talt med nogen i samme situation. Men det væltede ind med henvendelser fra andre, der havde oplevet det samme.

Bryd ensomheden

På det seneste har Sarah opdaget, at en ny målgruppe melder sig blandt hendes lyttere: Læger, sygeplejersker, socialrådgivere, psykologer og andre fagpersoner, der er i berøring med ofre for seksuelle overgreb. 

Det giver hende håb om, at noget er ved at rykke sig – en ny forståelse for, hvad seksuelle overgreb er, hvilke konsekvenser de kan have langt ind i voksenlivet, og hvordan de skal takles.

"Mit mål med podcasten er først og fremmest, at folk står mindre alene og føler sig mindre forkerte. Men også at samfundet og behandlingssystemet forstår, at det er komplekst at have med dette område at gøre, og at der skal mere til end det, vi bliver tilbudt lige nu," siger hun.

"Det vil jeg gerne være med til at rykke ved."

Sarahs råd om senfølger

Søg viden 

Du kan blive klogere på senfølger i artikler, bøger og podcast om emnet – ligesom du kan bruge andres fortællinger til at spejle dig i. 

Udøv selvomsorg 

Du fortjener at have det godt, og det viser du dig selv og din krop ved aktivt at prioritere dig selv – få massage, brug tid på dine hobbyer, hvil dig. 

Bevar håbet 

Du vil måske blive mødt med holdningen, at du må acceptere, sådan som du har det. Men der er meget at gøre, så hold fast i troen på, at du kan rykke dig.