Som ung kvinde følte Caroline Henderson sig ofte meget udsat og frygtede, at andre ville hende noget ondt.

Det fortæller hun i podcasten ”Mit Yngre Jeg.”

”Jeg synes, jeg var meget udsat som kvinde og pige i 20'erne. Jeg synes, at der var mange klamme mænd, og jeg var meget bange for at gå hjem om aftenen.”

Da hun fyldte 30 år, oplevede hun, at frygten blev mindre, men hun husker dog tydeligt én ubehagelig oplevelse, som hun havde efter en bytur i hendes 30’ere.

”Jeg gik hjem fra byen, og jeg synes, der var stille og roligt. Jeg boede i København K og skulle fra en klub og hjem, og det var ved at være tidlig morgen. Og så får jeg øje på en mand længere nede ad vejen, som jeg syntes var utrolig gammel – måske var han 60 eller deromkring. Og han var så fuld, at han næsten ikke kunne gå, og han slingrede ned ad gaden,” fortæller Caroline Henderson, som i første omgang bare noterede sig mandens tilstedeværelse.

LÆS OGSÅ

Caroline Henderson fik et opkald fra Maria Bramsen, da hun følte sig mest alene

Da Caroline Henderson var i 20'erne, stod hun midt i et af sit livs største nedture. Men det blev et vendepunkt, da hun fik et opkald fra Maria Bramsen.

”Jeg tænkte bare, at han er for fuld, og han er gammel, og han er sikkert bare ligeglad. Og der gik også to unge fyre på den anden side af gaden, som gik og sang, og jeg boede ligesom selv 100 meter længere henne, så jeg tænkte bare everything is cool.”

Men kort tager den tilsyneladende fredelige situation en drejning, da den ældre mand pludselig vender sig om.

”Så ser han mig. Og så er det som om, at han bliver fuldstændig ædru. Og så begynder han bare at løbe efter mig. Og jeg begynder at løbe. Det var så uhyggeligt.”

Caroline Henderson husker, at hun er tæt ved porten til sin lejlighed, men at hun vurderer, at hun ikke vil kunne nå ind i sikkerhed, inden han når hen til hende.

”Jeg går i panik, fordi jeg tænker, jeg har nøglen her, men man gider ikke stå og fedte med den. Og han løb bare direkte mod mig, han var så fokuseret. Og jeg tænkte bare ”hjælp, hjælp, hjælp, jeg kan ikke nå hen til hoveddøren.”

Hun beslutter sig i stedet for at søge hjælp hos de to feststemte, unge mænd, hun havde spottet længere nede ad vejen.

”Så løber jeg hen til de to fulde gutter, og trænger mig op imellem dem og laver sådan en armkrog med dem. Jeg sagde bare ”I bliver nødt til at hjælpe mig.” Og de var bare sådan ”Hej skat, hvor er det hyggeligt, hvad laver du?” Og så kom ham der fyren hen og stod lige foran os og var superaggressiv. Men han turde ligesom ikke rigtig gøre noget.”

LÆS OGSÅ

Caroline Henderson: "Moderskabet forsvinder jo aldrig"

Caroline Henderson har lige rundet de 60, og det har hverken forhindret hende i at træde speederen i bund i sit arbejdsliv eller at gå forrest i kampen for mere diversitet i mediebilledet. Dog er hun alligevel kommet til et sted i sit liv, hvor hun skal lære at acceptere forandringer. Både acceptere livets hast, børnenes løsrivelse og det endegyldige farvel til sin mor.

De to unge mænd fulgte Caroline Henderson sikkert hen til sin dør, mens den ældre mand stod og skulede. Men det sluttede ikke dér.

”Så lukkede jeg mig ind og løb op ad trapperne og låste min hoveddør. Men han stod fandme nede udenfor og ventede i en hel time. Og jeg havde sådan en hjertebanken imens,” siger Caroline Henderson og konstaterer så med ærgrelse i stemmen:

”Sådan nogle oplevelser har man jo nok desværre gennem livet som kvinde, eller noget mere eller mindre tæt på. Og jeg synes, det er så sindssygt.”