Niels Overgaard har selv brugt store dele af sit liv på at jagte lykken.

Han jagtede drømmen om den perfekte partner, den store forfremmelse og den rigtige bolig. Men det var alligevel, som om lykken aldrig rigtigt indfandt sig, selvom han gjorde alt det, samfundet havde lært ham var opskriften på et lykkeligt liv. Han fulgte den facitliste, som omverdenen havde givet ham. 

Men da han stødte på de antikke filosoffer, fik han en anden opskrift, som blev til bogen ”Det hele handler ikke om dig”. I filosofien fandt han en opskrift på lykke, der ikke handlede om at få mere, men om at gå til verden på en anden måde. Og da han i 2022 blev skilt, indså han, at han måtte følge de antikke filosoffers opskrift på lykke for at kunne leve lykkeligt i en verden fyldt med forliste drømme og hjertesorg. 

I dag kan han endelig kalde sig lykkelig, og det har vist sig, at den opskrift var rimeligt simpel. 

Niels Overgaard ser en tendens i vores samfund, hvor flere og flere føler sig tomme i det, der på papiret ligner det perfekte liv. 

LÆS OGSÅ

Ellen Hillingsø har ét godt råd til bedre nattesøvn – og det er både nemt og effektivt

Skuespiller Ellen Hillingsø vægter en sund og aktiv livsstil højt – og her spiller kosten en stor og afgørende rolle for hende.

– Mange af os har det så godt i vores materielle goder, at alle forudsætninger for at blive lykkelige er til stede. Alligevel er det, som om vi i vores kultur altid vil have mere. Altså, når vi har fundet partneren, så vil vi have børnene. Når vi har fået et barn med det ene køn, vil vi have det andet køn næste gang. Når vi har fået huset, vil vi have sommerhuset. Når vi har fået jobbet, vil vi have en højere stilling. Det er en evig jagt efter noget under en forventning om, at der er et bestemt sted, man kan ende for at blive lykkelig. Og det, der er sørgeligt ved den idé, er, at lykken for mange forbliver en slags fatamorgana, som aldrig nås, selvom man hele tiden jagter den, fortæller han og fortsætter: 

– Det skyldes i høj grad, at vi søger lykken i de ydre faktorer. Og det, tror jeg, er en meget generel ting i vores kultur og samfund, fordi mange af os har så meget. Og problemet er, at hvis vi bliver ved med at skrue op for vores standarder for, hvad vi kalder lykke, så løber vi som et æsel, der jagter en gulerod på en pind. Hver gang vi får en lille bid af guleroden, flytter den sig lidt længere væk – og så kan vi gå og være utilfredse igen. Det dumme er, at det er os selv, der hænger guleroden op. 

Da Niels Overgaard satte sig for at undersøge de antikke filosoffers syn på lykke, fandt han frem til, at man netop ikke skal jagte lykken i det ydre. For du flytter selv med, lige meget hvor du bevæger dig hen, og derfor bliver du nødt til at finde lykken der, hvor du er – uanset hvor du er. 

LÆS OGSÅ

Denne nydelse i dobbeltsengen bliver mere og mere populær - alligevel skaber den forargelse

Hvad går vi glip af, når vi ikke slikker hinanden i numsen? Et ægtepar var til parmiddag, hvor de andre par fortalte, at de alle havde prøvet oralsex af numsehullet, og at de ofte nyder det, når de er sammen. Kvinden blev overrasket og spørger nu, om det bare er hende og hendes mand, der er bagud. Bliv klogere på rimming, når sexolog Ditte Winkel svarer på læserspørgsmålet.

Vores ide om lykke skal altså ifølge Niels Overgaard vendes helt på hovedet, før den kan opstå. 

– Vi tror, at lykken er et sted, vi kan komme hen ved at få eller opnå nogle bestemte ting – altså den ydre succes. Men jeg mener, at lykken er defineret af den måde, vi er i verden på, den måde, vi tænker om verden på, og den måde, vi handler i verden på. Hvis vi ikke synes, at det, vi har i livet, er nok, så kommer vi til at være ulykkelige hele vejen igennem. ”Det er en ny sjælstilstand, du har brug for, ikke nye omgivelser”, som det hedder i et af de citater, jeg har med i min bog ”Mere er aldrig nok”. 

Niels oplever ofte, at vi som samfund bruger og definerer ordet lykke forkert. Han mener, at vi bruger det at være lykkelig lidt ligesom at juble – som hvis man vinder VM i fodbold, hvis man får den forfremmelse, man drømmer om, eller hvis man endelig får det store bryllup. Det er det, vi kalder lykke, men i virkeligheden dækker ordet over en mere grundlæggende tilfredshed. 

– Det er den grundlæggende tilfredshed, som er målet – det er ikke at få noget, som kan gøre os tilfredse. Her er problemet bare, at vi har en hel kultur og marketingsindustri, som hele tiden viser os noget mere, vi kan få, for at blive lykkelige. Selv busserne kører rundt med reklamer for nye silikonebryster – og det stikker altså til, at det, vi har, ikke er godt nok. Fra morgen til aften prøver vores samfund at fortælle os, at det, vi har, altid kan blive bedre. I virkeligheden er den, som er lykkelig, den, som er tilfreds med det, personen har. Lykken er ikke at få alt det, man drømmer om.

LÆS OGSÅ

Dette skal du vide om overgangsalder - før du går til lægen

Efter i århundreder at være blevet forskningsmæssigt ignoreret og omtalt i dæmpede vendinger, oplever overgangsalderen lige nu at være kommet på dagsordenen. Og det nye er, at hormonbehandling ikke længere er bandlyst. Her bliver du klædt godt på til at stille din læge de rigtige spørgsmål, når du rammes af de første symptomer.

Kærligheden er afsættet

Det, man skal ændre for at blive lykkelig, er altså sin livsindstilling. Hvordan man opfatter tilværelsen. Og faktisk mener han, at kærligheden er det egentlige omdrejningspunkt for et meningsfyldt og lykkeligt liv. Altså ikke den romantiske kærlighed, men kærligheden som grundlæggende livsholdning – som noget, man vælger at give, fordi det i sig selv er godt. 

– Den måde, jeg forstår kærlighed på, er, at ægte kærlighed er den, der hviler i sig selv. Det handler om at gøre en kærlig handling overfor et andet menneske uden at forvente at få noget igen. Jeg kan eje, hvilken slags kærlighed jeg giver til en anden person, men jeg kan faktisk ikke eje, hvad den anden person gør ved det. Det vil sige, at det øjeblik, du ser på kærlighed som noget rent, du giver, så accepterer du også, at du ikke kan styre udfaldet af det. Og det kan være skræmmende, for så kan du blive såret. 

Netop dét kan være det svære: At give sig hen til kærligheden uden en garanti for, at den vil blive gengældt. Men det er ifølge Niels også præmissen for lykke – at du tør give dig hen, selvom der er en chance for, at du kan blive såret. Det er noget, man må acceptere og leve med, hvis man vil have gode relationer til andre mennesker. 

– Hvis du til gengæld giver din kærlighed så rent, som du kan, og uden at forvente noget igen, så har du det godt. Uanset om den bliver gengældt. For så har du fundet frem til den ægte kærlighed i dig selv, som både er afsættet for og retningen til et mere lykkeligt liv, fortæller han og fortsætter: 

LÆS OGSÅ

Efter 26 år er Christine Albeck Børge og Lars Ranthe nyforelskede: Det er overgangsalderens skyld

Skuespiller Christine Albeck Børge kan mærke den begyndende overgangsalder på sine skift i humøret. Hun er blevet mere følsom og mindre rasende. Men overgangsalderen har også haft betydning for forholdet til hendes mand, Lars Ranthe, som hun elsker på en helt ny måde.

– Og hvis du så har givet din kærlighed i den renest mulige form og stadig ikke har fået den tilbage, er det jo ikke din egen skyld eller beslutning. For hvis den anden person ikke giver det tilbage, du drømte om, så kan der også være selvkærlighed i at trække sig fra den relation. Det kan skabe en hjertesorg, der kan gøre meget ondt, men det er jo heldigvis ikke farligt at være ked af det. Sorg er en del af livet, som vi ikke skal være bange for, selvom de fleste af os nok er lidt bange for den, da den jo ses lidt som en failure i forhold til den ydre succes.

Men i sidste ende kan sorgen faktisk føre til et mere lykkefuldt liv – for det er en kritisk faktor for lykke, at du elsker dig selv og behandler dig selv derefter. Det er nemlig meget svært at få det bedre, hvis du ikke selv synes, at du fortjener bedre. 

At elske sig selv er også et værn mod at blive fristet af det forkerte fokus, siger Niels. For når busserne kører rundt med reklamer for nye bryster, udnytter marketingen og måske selve kapitalismen vores selvhad, fordi de hele tiden prøver at sælge noget med et skjult løfte om, at det vil gøre os lykkeligere: den hurtige bil, det rigtige tøj, skønhedsoperationen. Og det virker kun, hvis vi ikke elsker os selv nok. 

Kærligheden er altså alfa og omega for at skabe et lykkeligt liv på flere måder. 

Selvom det for Niels er vigtigt at understrege, at det KAN være en kærlig handling at gå fra et forhold, hvis du ikke er tilfreds med det, du får, skal du også tænke over, om du i virkeligheden forlanger for meget af lykken og kærligheden. For der findes nok ikke et enkelt menneske, som kan opfylde alle dine behov, siger han. 

LÆS OGSÅ

Amalies mand levede et dobbeltliv i flere år: ”Jeg har valgt at bruge sorgen til noget godt”

Mens Amalie Mathiassen kæmpede for sit ægteskab, levede hendes mand et spektakulært dobbeltliv med bonusbørn, parmiddage og ferier med to forskellige kvinder gennem to år. I dag har hun besluttet sig for at bruge det jordskælv, der ramte hende, til noget godt. Hun er derfor aktuel med en bog om fænomenet dobbeltliv.

– Fordi vi lever i et samfund, hvor vi hele tiden shopper rundt i uendelige valg, er det klart, at det kan være sværere at finde en dybde i relationer. Og det gør, at du måske aldrig kommer nogen vegne, hvis du higer efter et perfekt menneske og et perfekt forhold. Så kan du i hvert fald aldrig stille dig tilfreds – for det perfekte menneske findes ikke. Så at finde lykken er nok også et spørgsmål om at finde ud af, at græsset ikke nødvendigvis er grønnere på den anden side, men måske mere den gamle kliché med, at græsset er grønnest der, hvor man vander det. 

Forelskelsen er den nemme del 

Netop fordi vores samfund og måde at danne relationer på har ændret sig meget igennem de sidste par generationer, tror Niels Overgaard, at vi ofte forlanger for meget af en kærlighedsrelation. 

– Når vi leder efter en partner i dag, forventer vi både at få vores bedste ven, familiemedlem, livspartner, romantiske kærlighed osv. i én og samme person – og det tror jeg er urealistisk. Idealet om den eneste ene, der skal forløse en, tror jeg godt kan være lidt farligt, fordi det er meget at bede om. Jeg tror, det er sundt at finde en, der har en tiltrækningskraft på dig, og så leve med, at der ikke er én person, der kommer til at opfylde alle dine behov. Vi har alle forskellige svagheder, og så må vi finde en partner, hvis svagheder vi kan leve med. 

Ifølge Niels Overgaard er lykke i et parforhold også en beslutning, man tager, og en beslutning om at holde ved, selvom der indimellem kommer modgang. For det er, når vi holder sammen i modgangen, at der opstår en dybde, som ikke bare hænger på træerne. 

LÆS OGSÅ

Thomas Vinterberg og Helene Reingaard Neumann har været sammen i 17 år: Vi har særligt én regel

Efter at Helene Reingaard Neumann var med i sin første film af instruktøren Thomas Vinterberg, blomstrede et kærlighedsforhold til filmbranchen og året efter også til ham. I dag er hun både skuespiller og præst – og har nu to arbejdsfællesskaber sammen med sin mand.

– Forelskelsen er jo den nemme del i en kærlighedsrelation – det svære er at blive sammen i længden. Den romantiske form for forelskelse har, uanset hvordan man vender og drejer det, en udløbsdato. Og det er efter den, at den rigtige, dybere kærlighed skal indtræffe, hvor man kan leve dejligt sammen i en hverdag. Og det er måske netop, fordi vi forventer sommerfugle og forelskelse hele livet, at mange risikerer at ende med en stor hjertesorg, skuffelse og manglende lykkefølelse. Hvis man hele livet går og jagter de små rushes af highs, så får man bare aldrig nok. 

Hvordan ved man, om man skal blive og arbejde med den manglende lykkefølelse, eller om det er mere kærligt at gå ud af relationen og bearbejde det selv? 

– Det er et sindssygt godt og komplekst spørgsmål. Det handler nok mest om at prøve at skille tingene ad – og det er megasvært, når man er i en relation. Jeg har selv haft meget gavn af at få et billede af mine problemer udefra, både ved hjælp af venner og psykologer. Men du kan starte med at kigge på sig selv og reflektere over dit eget liv. Hvis du går rundt med en tung følelse – plejer du så at have den, når du er på arbejde? Er det noget, du kan genkende fra resten af dit liv – følger den dig rundt? For nogle gange er du jo bare i en dårlig relation, som du ikke kan få det godt i – og så er det lige meget, hvad du gør, så er du jo nødt til at komme ud af den, forklarer han og fortsætter: 

– Sådan kan det også være med et job: Nogle gange har du bare en lortechef og dårlige kolleger, og så er det eneste, der hjælper, at flytte dig selv. Men andre gange kan du også komme til at reproducere samme følelse i næste job eller relation, fordi du agerer på præcis samme måde og ikke har kigget indad. Du bliver nødt til at have en dialog med dig selv om, hvad der er hvad, og få dig nogle erfaringer – og så er det jo i virkeligheden meget forskelligt, om du skal blive og kæmpe eller gå. 

LÆS OGSÅ

Christina har talt med 50 utro kvinder – og hun blev overrasket over, at én ting gik igen...

En bog om kvinders utroskab. Er det farligt at læse om? Måske. I hvert fald oplever forfatteren bag, at kvinders utroskab er et fortsat tabu, selvom flere kvinder faktisk gør det. Men hvorfor? Og hvad siger det om vores samtid? Antropolog Christina Anderskov giver sit bud.

– Lykken er subjektiv, for den afhænger af, hvordan man opfatter sine vilkår. Og måske skal vi også bare lære at leve med, at livet handler om, at man ikke kan få alt. Kærlighed er også de fravalg, vi tager, og at vi siger, at vi vil noget på bekostning af noget andet. Det, der giver ting værdi, er også alt det, vi ikke gør. Og det synes jeg generelt er en pointe, vi ofte glemmer – for vi har enormt svært ved at affinde os med, at alt har en pris. 

Hvordan bliver man lykkelig? 

Så lykken skal defineres ved en indre tilfredshed frem for ydre succes. Og Niels Overgaard mener, at dem, der er allermest lykkelige, er dem, som kan blive tilfredse med mindst. Og så tror han helt generelt, at vi misforstår, hvad livet er. 

– Det er en misforståelse at tro, der er en målstreg, som kan få os hen til et sted, der er definitiv lykke. I sidste ende kan du godt få det job, det hus og de børn – men en eller anden dag flytter de hjemmefra, huset skal sælges, eller man mister sit job. Og er du så ikke lykkelig alligevel? Livet bevæger sig konstant, så vi skal ikke søge mod en tilstand af perfektion, for den findes ikke. Vi skal finde en måde at være tilfredse i verden på, selvom den hele tiden bevæger sig. I jagten på selvrealiseringen kan vi risikere at miste hele meningen med livet. Jeg tror meget på at sænke standarden en lille smule for, hvad vi kalder lykkeligt. Hvis du føler, at du har det meget fint uden at behøve det helt vilde, så tror jeg, du er lykkeligst. 

LÆS OGSÅ

Sofie troede hun kendte sin mand, indtil hun en nat fik et uventet opkald

Alle havde altid set Martin og mig som det perfekte par. Vi boede i en stor lejlighed med vores to børn, havde masser af venner og skønne jobs. Vi følte os også stadigvæk dybt forbundne til hinanden – eller det troede jeg, at vi gjorde, indtil den nat, hvor jeg fik et uventet opkald.

Selvom Niels Overgaard godt er klar over, at det lyder lettere sagt end gjort at finde den ægte tilfredshed frem i et liv fyldt med forliste drømme, så har han et par konkrete råd baseret på hans egen vej til at finde lykken. 

– Der er nærmest kun to måder at leve på. Den ene er ubevidst at acceptere den præmis om, at tingene ikke er gode nok, som de er. Den anden er at prøve at gøre sig bevist om, at det måske er dig selv, der skal bestemme, om tingene er gode nok. Måske er det i virkeligheden op til dig selv at vurdere, om dit liv er godt nok til, hvordan DU gerne vil have det. For hvis du lader marketingindustrien og sociale medier definere, hvad der er godt nok, så kan jeg næsten garantere dig for, at du aldrig vil blive lykkelig. For det sjove ved lykke er jo som sagt, at det er ekstremt subjektivt, og at det i høj grad handler om det, der sker inde i dig selv. Og det hjalp mig personligt virkelig meget at blive bevidst om, at lykke er et valg, vi tager. 

Lykke er en beslutning, vi tager, og en måde at se verden på, som vi altid kan arbejde på at ændre i os selv. Det, der hjalp Niels til at ændre sit syn på lykke, var blandt andet at arbejde med sine egne kriterier for lykke. 

– Jeg tror meget på, at vi skal finde ud af, hvad det egentlig er, vi sætter pris på i livet. Hvad er det, der er vigtigt for dig, hvilket liv vil du leve, og hvilket menneske vil du være? Ofte kommer vi til at leve lidt ubevidst efter de facitlister, som omgivelserne stiller op, i stedet for at mærke ordentligt efter, hvilke værdier vi sætter pris på i vores liv. Og det er spørgsmål, du kun kan svare på, hvis du har reflekteret godt og grundigt over det – og det er kun en selv, der kan gøre det arbejde. 

LÆS OGSÅ

En besked fra sønnens skole fik Katrine til at reagere: "Hvorfor må vi nu ikke sige nej mere?"

Klummeskribent Katrine Memborg er træt af, at nej er blevet et fyord, og hun øver sig i at bruge det selv – ligesom hendes børn også skal lære, at et nej kan være det helt rigtige svar nogle gange.

– Jeg har før lavet en øvelse, som jeg virkelig kan anbefale, hvor jeg har skrevet en lille liste ned med de ting, der virkelig gør mig lykkelig. Og det viser sig, at de ting ofte er utrolig simple. Det, der rigtigt giver mig en lykkefølelse, er ikke de dyre, ekstraordinære, ydre ting. Det er de normale stunder med gode mennesker omkring mig. Du må finde dit personlige NOK for at finde lykken.