Hun måtte bare have den halskæde. Kæden fra Max Mara, der kostede 1.600 kroner, med perler i glitrende smukke farver. Det var som en trance. 

Hun var teenager og havde lige fået det nye magasin Costume. 

– Alt kredsede om den halskæde. Kunne jeg skaffe pengene? Hvornår kunne jeg købe den? Da jeg fik den, begyndte arbejdet med at skamme mig og lyve om købet, siger 39-årige Line Emma Clemmensen-Rotne. 

Mønsteret kendte hun. En ubændig trang til at eje en bestemt ting – og så skammen og løgnen, når folk spurgte, om hun igen havde fået noget nyt. 

Line Emma var styret af sin købemani i over 17 år – fra hun var ung teenager, til hun var godt 30. Hun fik først brudt mønstret, da hun lærte at være nysgerrig på sin impuls til at købe – og begyndte at betragte den som en vejviser til et bedre liv. I dag hjælper hun som psykoterapeut andre, der kæmper med købetrang. 

LÆS OGSÅ

Helles søn brød pludselig sammen i gråd på åben gade: Grunden forfølger hende stadig

Det kan være svært at spotte, når ens barn er kommet i problemer på nettet. Det opdagede Helle Sørensen, da hendes søn, Anders, som 19-årig endelig fik fremstammet, at han havde spillet hele sin opsparing op. Her fortæller de deres historie for at hjælpe andre med ikke at havne samme sted.

Løj om købene 

Da Line Emma var i 20’ere, begyndte hun at lægge budget for at kontrollere sit forbrug. Men det virkede kun delvist, for den uimodståelige impuls lå lige under overfladen. Allerede som 13-årig var hun begyndt at tjene sine egne penge, og inden længe brugte hun alt, hvad der gik ind på kontoen, på tøj, sko og smykker. 

– Jeg var optaget af at se ud på en bestemt måde. Og skiftede ofte stil. Det var nærmest manisk. Jeg kunne ikke finde ro, før jeg havde fået det, jeg ville have, og lignede dem i modebladene, fortæller hun. 

– Når andre spurgte til købet, sagde jeg: ”Nåh, den har jeg da haft længe.” Jeg frygtede at blive afsløret. Og jeg løj både over for bekendte og dem helt tæt på. 

Line Emma købte ofte noget, hun ikke havde råd til eller brug for. 

LÆS OGSÅ

Sofie troede hun kendte sin mand, indtil hun en nat fik et uventet opkald

Alle havde altid set Martin og mig som det perfekte par. Vi boede i en stor lejlighed med vores to børn, havde masser af venner og skønne jobs. Vi følte os også stadigvæk dybt forbundne til hinanden – eller det troede jeg, at vi gjorde, indtil den nat, hvor jeg fik et uventet opkald.

– Jeg kunne ikke stole på mig selv. Jeg havde måske for fem minutter siden besluttet, at jeg ikke ville købe mere i et stykke tid. Og så overtog trancen. Jeg var en dobbeltperson, der kunne beslutte noget, som den anden del af mig ikke kunne overholde. 

Helenas frisure 

Der gik dog adskillige år, før Line Emma opdagede, at hun led af decideret købemani. Som ung teenager tjente hun begrænset, men da hun som 18-årig fik sin børneopsparing, brugte hun 30-40.000 kroner på smykker og tøj. 

– Der blev det tydeligt for mig, at noget var skævt. Jeg gik ind i Jo Riis-Hansens smykkebutik og købte armbånd, ringe og øreringe. Hun repræsenterede noget, jeg gerne ville ligne, og ubevidst tænkte jeg nok, at hvis jeg blev som hende, blev jeg værd at elske, siger Line Emma. 

– Jeg brugte også enormt meget energi på at få samme frisure som Helena Kristensen. Men det kunne også være en kvinde, jeg så i toget, og så måtte jeg have den kjole, hun havde på. I dag kan jeg se, at det jo var noget i den kvindes udstråling, jeg blev tiltrukket af, mere end kjolen. 

Derfor var glæden også kort, når Line Emma havde fået fingre i en af de ting, hun så brændende ønskede sig. 

– Det dejlige, berigende, opløftende og glædesfyldte – det lå i selve butikken. Eller lige inden købet – der var lykkestofferne aktive i hjernen, siger hun. 

– Men det stoppede rimeligt brat, efter at jeg var trådt ud af butikken, og skammen væltede skammen op i mig. 

LÆS OGSÅ

"Tænk, at din mand finder sig i det” er en kommentar, som Ingri hører igen og igen

Da Ingri og hendes mand ventede deres andet barn, fandt de på en lidt utraditionel soveløsning.

Efter gymnasiet læste Line Emma til socialrådgiver og arbejdede frivilligt på et kvindehjem. Hun solgte mange af sine dyre køb og begyndte at købe brugt. 

– Der gik nogen tid, før jeg opdagede, at min købemani buldrede derudaf, nu bare med brugte ting. Nu gav jeg ikke 800 kroner for en nederdel, kun 80. Men i perioder var jeg i genbrugsbutikker hver dag, og 300 kroner om dagen er også meget, siger hun. 

– Jeg kunne retfærdiggøre det, for det var jo brugt, men jeg var drevet af den samme mekanisme – af trancen i at måtte have en ting. 

Line Emma mødte sine ældste børns far, da hun var 19 år, og hurtigt begyndte hun at lyve om små beløb over for ham. Hun undlod også at fortælle om ting, hun købte. Og ville gerne hurtigt hjem, hvis hun havde fået noget med posten fra onlineshopping, så hun kunne nå at åbne og gemme det væk, inden han så det. Line Emma følte sig i de år med egne ord som dr. Jekyll og mr. Hyde. 

Hun var sød og velfungerende. Havde børn, lejlighed, partner, uddannelse og job – udadtil fungerede alt. Men indeni var hun i det, hun selv kalder en afhængighedstrance. 

LÆS OGSÅ

Pernille Aalund skulle ændre noget radikalt i sit ægteskab – ellers ville hendes mand skilles

En dag erklærede Pernille Aalunds mand, at en særlig ting ved deres ægteskab ikke længere fungerede for ham. Han ville have mere kropslig kontakt, og hvis hun ikke kunne give ham det, så ville han skilles. Det fortæller hun i et stort interview med ALT for damerne.

Mor betalte 

– Det var skamfuldt, for hvordan kunne jeg bruge penge på smykker og så dårligt have råd til mad til mine børn? Kunne jeg regne med mig selv? Jeg manglede også evnen til at være nærværende over for børn, mand og veninder, for jeg havde en konstant indre film kørende af det, jeg skulle købe, husker hun. 

Line Emma og hendes første mand havde ikke fælles økonomi, men hun undgik i vidt omfang at tage banklån, for hun blev reddet af sin mor. 

– Allerede da jeg havde brugt min børneopsparing, måtte jeg gå til min mor. Jeg har ikke været ude i voldsomme forbrugslån, men indrømmer gerne, at det kunne være gået den vej, hvis jeg ikke havde haft hende. Hun er selv vokset op i fattigdom, og det var svært for hende at se mig mangle. 

Selv da Line Emma fik arbejde som socialrådgiver, hang økonomien ikke sammen. 

– Mønsteret fortsatte, og købetrangen kunne blomstre i alle mulige situationer. Den kunne poppe op, når jeg var særligt stresset. Når jeg ikke følte mig god nok. Men den kunne lige så vel snige sig ind som tanken: ”Ej, nu er der udsalg, så må jeg godt.” 

Vejen mod helbredelse

Da hun var omkring 30 år, blev Line Emma skilt. Købetrangen var ikke hovedårsagen, men den gjorde det svært for hende at være åben og ærlig. 

– Jeg havde jo en side af mit liv, han ikke måtte opdage, siger hun og tilføjer, at de i dag har et dejligt samarbejde. Efter bruddet gik hun i terapi og begyndte at arbejde med købemanien. 

LÆS OGSÅ

Her er André Babikians store kærlighed: ”Jeg vidste, at det var noget helt specielt”

Da André Babikian for fire år siden mødte kunstner Evren Tekinoktay, vidste han med det samme, at det skulle være dem. Kærligheden mellem dem er nemlig så stor og hjemlig, at han ville ønske, de havde kunnet dele mere af livet med hinanden – og derfor var trangen ekstra stor til at skabe noget nyt sammen.

– Jeg har tidligere haft fokus på det økonomiske og på at kontrollere min adfærd, for eksempel ved at lægge et budget. Men trangen forsvandt jo ikke. Og jeg vidste ikke, hvorfor jeg shoppede, forklarer hun. 

Da hun læste bogen Afhængighed af Mary O’Malley, indså hun, at det ikke handlede om at kontrollere købetrangen. Men om at møde sin afhængighed med nysgerrighed. 

– Helbredelsen består i at forstå, hvad det er for en energi i mig, der gerne vil til live, siger hun og forklarer, at købetrangen for eksempel kunne dække over ikke at føle sig god nok. 

– I stedet for at købe på automatpilot, spurgte jeg mig selv: Hvad føler jeg lige nu? Hvad sker der i min krop? Jeg blev også bedre til at spørge: Har jeg brug for den kjole eller det smykke? Har jeg råd? Hvad er det dybest set, jeg længes efter? Måske dækkede trangen over, at jeg var enormt træt. Følte mig ensom. Eller var stresset. Så kunne jeg nogle gange erstatte købet med at give mig selv ægte omsorg. 

Fejrer købene 

Line Emma kan ikke pege præcist på, hvorfra afhængigheden kommer, men den dækker sandsynligvis over en følelse af at være forkert og måske også at mangle kontakt til hendes kreative side. 

– Jeg prøvede at være kreativ og skabe ved at gå ud og købe. Men efter at jeg er begyndt blandt andet at lave mine egne smykker, har jeg faktisk fået afløb for noget af købetrangen, siger hun. 

LÆS OGSÅ

Lise-Lotte satte sig på en fortovscafé i Spanien – og fik øje på sin flirt med en anden kvinde

Lise-Lotte Bak, der lige nu er med i DR-serien ’Hotel Romantik’, har tidligere oplevet, at den mand, hun sås med, også havde et forhold til en anden kvinde.

Line Emma opdagede hun også, at hun aldrig rigtig havde tilladt sig selv at være glad for det, hun købte. 

– Jeg indså, at jeg skulle give mig selv tilladelse til at sige: ”Hey, jeg må godt gå ind i den her butik og mærke materialet på den ting, jeg drømmer om.” Jeg øvede mig i at blive en opmærksom køber frem for at tænke ”aldrig mere, slut, forbudt”. 

Når hun endelig køber noget, prøver hun derfor at eje situationen og sige: ”Jeg må gerne købe det her. Jeg har ønsket mig det, og jeg har råd til det.” 

– I dag kan jeg finde på at tage en veninde med, der bevidner købet. Så vi kan fejre det, siger hun. 

Klippet dankort 

I dag er Line Emma gift igen. Hun hjemmepasser parrets yngste, og økonomien er spinkel. 

– Og jeg kan stadig tage forbi en genbrug og købe nogle kjoler – og tænke: ”Ups, det var ikke lige det, jeg havde brug for.” Det nye er, at jeg går hjem og fortæller det. Hvis jeg slår mig selv i hovedet, er det brænde på bålet til næste impulskøb, siger hun. 

Hun har i perioder klippet sit dankort over og afmeldt nyhedsbreve med udsalg. Nogle gange har det givet en god pause fra impulsen. Men hun tror stadig på, at humlen er at forstå, hvilke behov der ligger bag trangen. I dag er hun psykoterapeut og guider andre i arbejdet med deres købemani. 

– Det handler selvfølgelig om at se på, hvad har jeg af indtægter og udgifter. Men det er ikke nok. Jeg tror på, at det er en sjælerejse, siger Line Emma. 

– Et dybt kald og en invitation til at se på, hvem er jeg, og hvordan vil jeg i virkeligheden gerne leve mit liv?