Anita stejlede, da manden foreslog hende at blive hjemmegående – men skæbnen tvang hende til at træffe et valg

Anita stejlede, da manden foreslog hende at blive hjemmegående – men skæbnen tvang hende til at træffe et valg

Alt i mig stejlede, da min mand forslog, at jeg droppede mit job og i stedet tog det daglige ansvar for vores to små børn. For jeg var jo en moderne kvinde, der var vant til at kunne klare mig selv økonomisk. Heldigvis tvang skæbnen mig til at træffe et valg. Det er jeg lykkelig for i dag. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

hjemmet logo farve

Det tog længere tid for Jan og mig at få børn, end vi havde planlagt. Da vores søn, Thomas, kom til verden, var jeg 35 år, og vi var så heldige, at jeg ret hurtigt blev gravid igen. 

Viola var ønskebarn nummer to, og jeg nød i fulde drag at være mor. Omsider havde jeg fået den familie, jeg havde længtes efter så længe.

Det var derfor yderst dårlig timing, at Jan på samme tidspunkt blev forfremmet på sit job. Det nye arbejde betød nemlig en del rejsedage hver eneste måned.