Laus Høybye om kæresten gennem 15 år: ”Det er noget af det største”

Hvordan tror du, andre ser dig?

"Hvis jeg skal være ærlig, har jeg brugt en del energi på ikke at tænke for meget over det. Jeg tror helst ikke, jeg vil vide det, når det kommer til stykket, selvom jeg nogle gange får en morbid trang til det.

Efter jeg har forladt et lokale, kan jeg godt nogle gange have lyst til at være en flue på væggen og høre, hvad folk egentlig har at sige om mig, når jeg er gået. Man ved jo, at der nok bliver sagt et eller andet. Men jeg holder mig fra det, for jeg hæfter mig altid ved de dårlige kommentarer, også selvom der i samme omgang kan komme 700 gode. Så tænker jeg for meget over, hvorfor personen mon mener det? Har jeg gjort noget galt? Det er desværre det, jeg bider mærke i, i stedet for rosen.

Jeg har nok generelt lidt svært ved at tage ros ind, og jeg er heller ikke særlig god til at rose mig selv. Det ligger nok både til mig og til danskere generelt, at vi har svært ved at lave store armbevægelser og derefter være stolte af det. Jeg har også altid fået at vide, at jeg skal passe lidt på med at være for selvrosende.

Jeg var jo barneskuespiller som Krumme, og jeg arbejder stadig i branchen, så jeg har altid været vant til, at folk har haft en mening om mig, og at de potentielt set kunne give mig ros. Derfor er jeg i min barndom blevet opdraget med, at jeg ikke måtte lade de positive bemærkninger stige mig til hovedet. Mine forældre har lært mig, at det kan man blive selvglad af, og det har jeg aldrig villet være. Derfor er jeg nok mest af alt selvkritisk, når det kommer til stykket."

Hvilken side af dig selv har du svært ved at vise andre?

"Jeg har ret svært ved at vise min sårbarhed til andre, og det, tror jeg, gør sig gældende for mange mænd i min generation. Det, var vi ikke vant til, var en mulighed, da vi voksede op.

Derfor er det også virkelig inspirerende at se på den unge generation, hvor de arbejder grundigt med sig selv og advokerer for mænds sårbarhed. De skaber noget plads, hvor de kan få lov til at vise deres følelser, og det er virkelig positivt. Det var der ikke mange muligheder for blandt drenge og mænd, når jeg husker tilbage. Det var i hvert fald meget begrænset, hvad man måtte og kunne.

Jeg tror, det må være befriende for de unge mænd i dag, at de kan snakke med hinanden om, hvad de går igennem, og hvad de føler, uden det er forbundet med noget negativt. Deres sårbarhed er ikke længere en svaghed, men derimod en stor styrke. Jeg beundrer virkelig, at de viser vejen for os andre, selvom vi er bagud på den front. Jeg tror nok aldrig, jeg bliver særlig god til det."

Hvorfor ikke?

"Jeg er selv formet af en tid, hvor det var noget andet, man skulle, og der havde følelser ikke en plads på samme måde. Men jeg prøver på at blive bedre til at vise min sårbarhed nu. Hvis jeg er trist eller ked af det, kan det godt komme til udtryk som en irritation eller vrede, og det er ikke altid optimalt.

Når jeg er mere i kontakt med mine følelser, kan jeg også bedre forstå, hvorfor jeg reagerer, som jeg gør, og kan også lettere gå direkte til roden af følelsen. Finde ud af, hvad det i virkeligheden drejer sig om, fremfor at skubbe det væk.

Det har også været ret godt at kunne, når jeg har skullet formidle nogle følelser og spille en karakter i skuespillet. Men som privatperson synes jeg stadig, det kan være svært at navigere i, og jeg synes ikke, det ligefrem er nemt at vise mine sårbarhed til mine nærmeste.

Det er selv svært at vise overfor min kæreste, selvom vi har været sammen i over 15 år. Når vi ved, at vi skal tale om noget sårbart, kan det være, vi lige skal igennem nogle runder, før vi finder et sprog for det, vi hver især tænker. Både min kæreste og jeg kunne nok være bedre til at finde et sprog for vores følelser, men vi har jo klaret det fint indtil nu."

Hvad er det vigtigste, du har lært om kærlighed?

"Jeg så et standup-show med komikeren Amy Schumer forleden, hvor hun sagde noget, der var ret rammende. ”Find someone who can stand you”. Jeg tror i virkeligheden, at det indrammer kærlighed meget godt. Det er så vigtigt at finde et menneske, som kan holde ud at være ved din side igennem alt. Rumme dine store fejl, mangler og begrænsninger.

Kærlighed er jo, når man kender nogen ud og ind og ser alt, hvad de er, på godt og ondt, og stadig vælger, at man vil leve sammen med dem. Da jeg hørte det, tænkte jeg, at jeg er heldig at have en kæreste, som kan se alle mine mindre heldige sider og alligevel vælger at blive hos mig. Det er noget af det største."

Hvorfor er det noget af det største?

"Alle ved, at det er dejlig nemt at være nogens kæreste, når man flyver sammen til Paris og er romantiske. Men kærlighed er også en del af hverdagen, når man begge to er trætte efter arbejde, hjemmet roder, man kan ikke finde sine nøgler, og man har glemt at købe tandpasta, selvom man lovede sin kæreste det, inden man tog hjemmefra.

Når man kan holde sammen igennem den del af parforholdet, er det ægte kærlighed og ifølge mig noget af det allermest romantiske, faktisk. Jeg elsker den almindelige hverdag med min kæreste, og det går kun mere og mere op for mig, jo længere tid vi har været sammen.

Da jeg var yngre, tænkte jeg, at når man fandt den rigtige, så ville alt være nemt. Så ville man ikke være i tvivl, fordi alting ville ordne sig selv, og der ville aldrig være konflikter. Men sådan er kærlighed jo ikke i virkeligheden, og de fleste, der har været i lange parforhold eller ægteskaber, ved, at man skal blive ved med at investere i hinanden for at holde kærligheden i live. Den kan aldrig sættes på hold."