Le Gammeltoft scroll-down
Foto: Franne Voigt og Michael Stub Parforhold kan nogle gange være en svær størrelse at navigere i. Le Gammeltoft har før har tendens til at glemme sig selv i sine relationer, men i forholdet med politikeren Tommy Ahlers har hun fundet tryghed, lidenskab og en evne til at sætte grænser.

Le Gammeltoft: "Jeg har følt mig hjemme, siden jeg mødte Tommy første gang"

Hun har haft succes som dj, radiovært, iværksætter og chef for det digitale medie Heartbeats. Men det var først, da hun mødte Venstre-politikeren Tommy Ahlers, at Le Gammeltoft blev i stand til at have en kæreste uden at miste sig selv. Her fortæller hun om endelig at være havnet i et lidenskabeligt parforhold, hvor hun kan sætte grænser og være sårbar og i det hele taget være sig selv.

Af Marie-Louise Truelsen
Livsstil ALT for damerne

Selvom Le Gammeltoft bander coronapandemien lige så langt væk som alle andre, så ser hun den også som en gave. En mærkelig, lille gave, kalder hun den. Gaven består i, at hun i 2020 har haft mulighed for at lære sin nye kæreste, venstrepolitikeren Tommy Ahlers, rigtig godt at kende. Havde det ikke været for corona, ville han have været meget mere væk.

– Så selvom det har været en virkelig hård periode for alle mennesker, for samfundet og for virksomhederne, så har corona også været ekstremt positivt for os. Vi har fået en langt bedre start på vores forhold, end vi ellers ville have fået, og vi er hurtigt blevet meget, meget tætte og har oplevet hinanden, som vi ellers ikke ville have gjort. Under nedlukningen i foråret 2020 havde jeg en rigtig hård periode med min virksomhed, hvor det hele var meget usikkert, og hvor jeg var ret smadret.

- Jeg oplevede at fyre folk for første gang i en større omgang, og når jeg kom hjem til Tommy, var jeg tydeligt mærket af at have grædt hele dagen og af at være bange for min virksomhed, for mine ansatte og for min egen fremtid. Jeg blev på den måde tvunget til at vise noget sårbarhed over for Tommy på et ret tidligt tidspunkt i vores forhold, og sårbarhed er ellers ikke noget, jeg har let ved at vise.

- Samtidig med at vi har set hinanden i nogle yderpunkter og pressede situationer, har vi også bare været sindssygt meget i sommerhus, hvor vi har gået lange ture og hygget os sammen. I sommerferien kørte vi rundt i store dele af Danmark og var sammen 24 timer i døgnet. Det kunne aldrig have ladet sig gøre, hvis ikke der havde været corona, for så havde Tommy været på arbejde fucking hele tiden. Hver eneste gang han ikke har sine børn, skal han jo freaking til Jylland med Venstre. Der sker meget i Jylland, skal jeg hilse og sige, ha ha.

Le Gammeltoft er dj, radiovært, iværksætter og CEO for det digitale medie Heartbeats.dk, som hun selv skabte i 2014. I dag er der 33 ansatte. Le solgte i efteråret 2019 80 procent af virksomheden og beholdt selv resten. Det lå ikke lige i kortene, at Le skulle beskæftige sig med kultur og journalistik, for hun er opvokset i et lægehjem i Lyngby.

– Min mor er dermatolog og har haft egen klinik, og min far var administrerende overlæge i det offentlige. Min morfar var læge, min onkel var læge, min tante var læge, altså …

Og så kom du?

– Og så er der ingen af børnene i min generation, som er blevet læger. Det magtede vi ikke, tror jeg. Det var simpelthen for meget af det gode. Mit barndomshjem var et intellektuelt og akademisk hjem, og måske på nogle områder også et ret disciplinært hjem. Ikke at det ikke var varmt, men det er helt klart, at der blev stillet nogle rimeligt høje krav til min storebror og mig i forhold til, hvad man skulle kunne, og hvordan man skulle opføre sig. Det var også et ret privilegeret hjem.

- Min mor har altid lavet en distinktion mellem forkælelse og det at være privilegeret. Hvis du er privilegeret, sætter du pris på det, du får, for du ved, at det ikke er en selvfølge. Det har været vigtigt for hende, at vi har haft alle muligheder, og i andres øjne har vi måske været forkælede, men vi har altid vidst, at det, vi fik, var noget, vi skulle arbejde for og ikke tage for givet.

– Mine forældre blev skilt, da jeg gik i 2.G. Min storebror boede i Grenoble og læste der, og jeg var altså alene med mine forældre, da det virkelig begyndte ikke at være sjovt imellem dem. Det var ikke noget nemt tidspunkt for en teenagepige at skulle stå midt i en skilsmisse. Der er så meget selvværd under opbygning på det tidspunkt, og man tænker: Var det min skyld? Har jeg gjort noget forkert?

- Det var rigtig svært for mig. Men jeg havde også en følelse af, at ja ja, det må I selv ligge og rode med, det gider jeg ikke gå op i, I er voksne mennesker. Allerede dér havde jeg en dårlig kontakt til min egen sårbarhed, og jeg talte ikke med mine forældre om, at jeg syntes, at det var svært. Men min mor gjorde faktisk det meget kloge, at hun sendte mig til en familieterapeut – en psykolog – efter deres skilsmisse. Det åbnede mig ret tidligt for terapi. Det har jeg gået i siden og er mega glad for. Jeg går i terapi, når jeg i perioder tumler med noget eller bliver opmærksom på et mønster, jeg gerne vil have brudt.

Hvordan påvirkede dine forældres forhold dit billede af, hvad kærlighed er?

– Det er en efterrationalisering af mine forældres forhold, men jeg har ikke oplevet dem som lidenskabeligt forelskede. Eller som synderligt varme over for hinanden. Jeg tror heller ikke, jeg har set dem været i et tæt, tæt partnerskab, som jeg kan se nu, at man kan være. Mens de var gift, levede de meget adskilt – i hvert fald i den periode, jeg kan huske. Jeg tror, at deres skilsmisseskred havde været bygget op igennem mange år. Jeg har taget det med fra deres skilsmisse, at man skal huske at blive skilt, når man ikke er glad for hinanden længere, og man skal ikke blive sammen på grund af børnene.

- Nogle gange er det lettere bare at få revet plasteret af. Det ER svært for børnene, når de bliver ekstremt bevidste, og når man er teenager, er en skilsmisse hård. Der er det måske lettere med en femårig, der er lidt mere rundt over det hele og ikke er så bevidst. Så nej, jeg ser ikke mine forældres forhold som et forbillede på et forhold, det gør jeg sgu ikke. Undskyld mor og far! Men det har givet mig en øget selvindsigt i forhold til, hvilke krav, jeg gerne vil stille til et forhold nu.

Og det er?

– Jeg vil ikke gå på kompromis længere. Jeg vil gerne opleve lidenskab. Jeg synes, jeg fortjener lidenskab. Jeg vil ikke være i et forhold, hvor jeg ikke bliver valgt til. Hvor det ikke er mig, der er partneren. Jeg vil være min kærestes partner. Og jeg vil gerne have, at han er min. Og det har taget mig ret lang tid at komme hertil.

Ja, du siger, at du ikke vil gå på kompromis LÆNGERE …?

– Når man er i slutningen af 20’erne og i starten af 30’erne, er der jo for de fleste et ønske om familie og det tætte parforhold. Og så indgår man måske nogle større kompromiser, end man gør, når man bliver ældre, og når der ikke er sådan et ur, der tikker omkring børn. Når man har fået etableret en familie, kan man tillade sig at stille nogle andre krav til et forhold. Da jeg var i 20’erne og 30’erne, tabte jeg helt klart mig selv i starten af mine forelskelser. Jeg lænede mig simpelthen for meget ind i mine kæresters liv, og jeg mistede min selvstændighed i begyndelsen af de forhold

- Når jeg lænede mig ind i mine kæresters liv for så senere at introducere mig selv og mit eget liv, var det ikke fair over for mine kærester. Pludselig kunne de slet ikke kende mig, og det er jo ret forvirrende at være kæreste med sådan en, der først er på én måde og så på en helt anden. Jeg tror, at det er gået ret meget ud over mine kæresteforhold, at jeg har ledt så meget efter at blive elsket, at jeg har mistet mig selv. Det øver jeg mig ret meget i ikke at gøre nu.

Hvem er Le Gammeltoft?

  • Født i 1978.
  • DJ, radiovært, iværksætter og CEO for det digitale medie Heartbeats.
  • Kæreste med Venstre-politiker Thommy Ahlers.
  • Har døtrene Filippa, 8, og Lilja, 4, fra et tidligere forhold.
  • Tommy har datteren Isa, 10, og sønnen Matthis, 13, fra et tidligere forhold.

Le er ikke i tvivl om, at hendes forældre elsker hende. Hun føler ikke, at hun har manglet noget på den konto. Men …

– Jeg tror, at jeg i min barndom har forvekslet anerkendelse med det at blive elsket. At blive anerkendt har ligget meget tæt op ad det at blive elsket. Mine forældre og jeg er kommet meget, meget tættere på hinanden, efter at jeg har taget ansvaret tilbage. Det er jo ikke mine forældres ansvar, om jeg er glad, eller om jeg kan finde ud af at have et forhold. De har givet mig det bedste, de kunne, med deres forudsætninger. Men nu er jeg et voksent menneske, nu er opgaven hos mig.

- Jeg har arbejdet rigtig meget med at være i mig selv. Jeg synes, vi har et stort ansvar for os selv og for vores egen lykke. Det er altså ikke andre, der kan skabe den. Jeg tror, der er mange kvinder, der glemmer det, og som tænker: Nu har jeg mødt en mand, der skal gøre mig lykkelig. Men nej, den går ikke. Mine egne tidligere forhold har lidt af det samme, men det dur altså ikke at opløse sig selv fuldstændig for at blive elsket.

– Jeg har i mange år været ekstremt dårlig til at sætte grænser. Jeg har været sådan, ja ja, overskrid du bare mine grænser, det går nok. Det er også noget, jeg øver mig i at lade være med, for det går ud over kærligheden. Respekt og grænsesætning ligger så tæt op ad hinanden, og hvis ikke du kan sætte grænser for, hvad der er godt og sundt for dig, hvordan skal andre så vide det? Der er mit eget ansvar at gøre det. Det er gået ud over mine forhold, at jeg ikke har sat grænser. Det kan jeg se i dag. Lige pludselig er mine forhold blevet lidt usunde, fordi jeg har opløst mig selv. Gennem barndommen, teenageårene og i starten af 20’erne var mit selvværd ikke særlig højt, men min selvtillid var ret høj. Og det er endelig skiftet over. Eller – de to ting har i hvert fald mødt hinanden.

- Nu hviler jeg i mig selv, og det gør, at jeg bedre kan mærke mine grænser. Når jeg får ondt i maven, tænker jeg, hov, hvad er det, der foregår? Hey, han har lige overskredet mine grænser helt vildt. Det bliver jeg nødt til at sige. Jeg er stadig lidt klodset i min måde at sige det på, men jeg øver mig i sproget omkring det at sætte grænser. Og så er det fedt at være i et forhold, hvor det faktisk bliver mødt. Hvor det er okay at sige det. Og hvor det er trygt at sige det.

I hele gymnasietiden var Le hovedkulds forelsket i en fyr, der hed Mads. Men hun turde ikke rigtig gå efter forholdet. Så hvor andre begyndte at få faste forhold, lukkede hun ned.

– Jeg havde bare ikke lært at være sårbar hjemmefra. Jeg skulle klare tingene selv og passe på mig selv. Og jeg skulle være stærk. Og det er meget, meget svært at være i et forhold, hvis ikke du tør at være sårbar. Kropsligt var jeg nok også sådan: Ohhh, what is this shit? At gå i puberteten som pige – oh my god – hvem ejer den her krop, og hvad skal jeg gøre med den?

- Der var ikke særlig meget snak om den slags i mit barndomshjem, det var meget klinisk på en eller anden måde. Og det er noget, jeg prøver at gøre op med i forhold til mine piger. Jeg er virkelig sådan: INGEN SKAM! Vi skal snakke om det hele!

– Det var først, da jeg var 25, at jeg endte i mit første rigtige forhold. Han var en super dejlig fyr, men han var desværre nok mere et projekt for mig end en reel forelskelse, for på det tidspunkt arbejdede jeg intenst på at bryde muren omkring mig selv ned. Forholdet holdt i halvandet år, så gik jeg fra ham, fordi jeg skulle finde Le på en ny måde. Derefter havde jeg nogle frygtelige forhold. Jeg ville sættes FRI, og det måtte ikke være kedeligt. Jeg begyndte at DJ’e og feste på natklubber. Her fandt jeg yngre kærester, som også var ret rock’n roll, og det var sgu ikke særlig yndigt, altså. Der mistede jeg mig selv fuldstændig. Jeg aner ikke, hvad jeg lavede i de år.

Hvor lang tid stod det på?

– Fra jeg var 27, til jeg mødte min eks, Jesper, som jeg har børn med, som 30-31-årig. Men på det tidspunkt havde jeg heller ikke fat i mig selv. I min underbevidsthed lå drømmen om det livsvarige, vigtige forhold. Jeg ville gerne bygge rede og have en hverdag. Jeg synes, at hverdagen er skøn. Jeg kan godt lide joggingbukser og uglet hår. Det ærlige forhold er fantastisk. Så da jeg mødte Jesper, lagde jeg mig fuldstændig over i ham, og det var grundforvirrende for ham, tror jeg. Men han var skruk og ville gerne have børn, og jeg var med på det projekt. Og så blev vi slugt af voksenliv, karriere, økonomi, spontane aborter, fødsler, børn og bleskift. Så kører det jo bare. Wrooommm …! Men hvor fanden var jeg henne i det forhold?

Le og Jesper var sammen i 9,5 år og fik to piger. Efter at de er gået fra hinanden, har de formået at bevare venskabet og et godt samarbejde omkring deres døtre. Le påtager sig sin del af skylden for bruddet, for hun mener ikke, at hun var ærlig omkring, hvem hun selv var i de år. I stedet for at vise sin sårbarhed blev hun vred, når hun var ked af det. Og hun gav igen slip på sig selv og undlod at sætte grænser. Præcis samme mønster, som hun havde oplevet i tidligere forhold.

Hvordan oplevede du jeres brud?

- Jeg ser det ikke som et nederlag. Jeg synes, vi har været så stærke i forhold til, at vi hele tiden sætter pigerne forrest i den relation, vi har. Vi kan tale om alt, vi kan gå ud og drikke vin sammen, og Jesper kan fejre nytår sammen med mig, min nye kæreste og børnene, uden at det er et problem. Vi vil hinanden det bedste. Jeg synes, jeg har fundet en ekstrem styrke i, at vi sagde stop på et tidspunkt, hvor vi begge havde muligheden for at skabe et nyt liv hver især i stedet for at sidde sammen i et møgforhold resten af livet. Vi er begge to blevet sat fri. Og det er jo ikke fordi, det er nemt.

- Det er et år og nogle måneder siden, at vi gik fra hinanden, og det er først nu, jeg er begyndt at finde en balance i det der mærkelige skilsmisseliv med og uden børn. Det er jo noget skitzo-noget. Men jeg ser det virkelig på den måde, at vi netop har taget ansvar for vores liv. Og for vores børns liv. Mine piger skal ikke opleve et forhold uden lidenskab. Jeg vil vise mine piger lidenskab. Jeg vil vise dem, at jeg som kvinde har krav på at blive elsket. Jeg skal ikke være i et forhold, hvor der ikke er lidenskab, og hvor jeg ikke bliver rørt ved. Jeg skal være i et forhold, hvor jeg bliver elsket, og hvor jeg kan få lov til at være mig selv. Jeg vil vise dem, at det er sådan et forhold, de skal gå efter. For det kan man godt få.

Og det er netop sådan et forhold, som Le nu har fået. Hun mødte Tommy første gang gennem noget arbejde, og siden ”bumpede de ind i hinanden” på Folkemødet på Bornholm i 2019. På det tidspunkt var Le stadig sammen med Jesper, så det blev ikke til andet end snak og grin. Kort efter at Le og Jesper var gået fra hinanden, fik Tommy nys om det gennem en fælles bekendt, og straks inviterede han på en date.

– Og jeg har nok været den sidste til at indrømme det over for mig selv, men vi havde bare en helt vildt god kemi fra første gang, vi mødtes. Det var dog først, da han inviterede mig ud, at jeg kunne mærke, at det ville jeg rigtig gerne. Min eks har haft en syg griner over det. For som han siger: ”Jeg har jo hele tiden sagt, at I to er for vilde sammen.” Han havde lagt mærke til, at jeg havde så god energi, når jeg havde været sammen med Tommy.

Hvordan var den første date så?

– Det, der er så vildt, det er, at jeg siden allerførste gang, jeg var sammen med Tommy, har følt mig hjemme. Jeg føler mig hjemme i min krop. Jeg føler mig hjemme i mit sind. Og jeg føler mig hjemme i mit intellekt. Jeg føler, at jeg er mig. Hundrede procent. Og det har jeg aldrig prøvet før. Den der helt gennemgribende følelse af at få lov til at blive set hundrede procent og så have det der partnerskab. Gud, er det DET, andre mennesker har, når de har et fedt forhold? Er det det her, de snakker om?

- Jeg kan blive sådan helt … hvor er det vildt, at jeg har fået lov til at få det. Det kan jeg godt blive meget rørt over, faktisk. Før havde jeg det altid sådan: Hvad er det, I snakker om, når I siger, at I går hjem til jeres mand og bliver favnet og mødt, når I er kede af det? Jeg har gået med alting selv. Jeg har ikke været særligt god til at dele. Jeg har ikke været særligt god til at bruge de mænd, jeg har været sammen med. Jeg har ikke været særligt god til at tage imod deres råd. Og jeg har ikke været særligt god til at blive fikset. Der er ikke nogen, der skal fikee mig. Jeg bryder mig ikke om det.

– Der er bare en bedre forudsætning i mit liv for at mødes med en nu. Og det er så Tommys og mit held. Jeg er nok mere klar til at være mig. Til ikke at miste mig selv. Til ikke at gå i opløsning i mødet med ham. Og jeg har været meget bevidst om det. Særligt med hans liv.

- Shit, jeg kunne tabe mig selv i det. Der er jo bare 600 km i timen hele tiden. Jeg har sagt mange gange til ham: ”Altså, jeg skal ikke sidde i dit hus og vente på dig, jeg har mit eget liv. Du kan ringe, når du på et eller andet tidspunkt er færdig med dit shit, og indtil da sidder jeg herovre og laver mit shit.” Jeg tror, at min grænsesætning over for ham godt kan være sådan lidt, wow, hvad har du gang i? Men jeg er i gang med at lære det, og Tommy møder det meget fint.

I er vel også meget ligeværdige i forhold til, at I begge har travle liv og jobs?

– Ja, det er vi. Men han har MEGET mere travlt end mig. Og undskyld mig, men jeg synes, det er latterligt at tro, at man kun skal sove fem-seks timer om natten. Sov nu otte timer. Og lad være med at tro, at du er så vigtig.

Siger du det til ham?

– Ja. Jeg gider ikke bruge alle mine aftener på at arbejde. Men Tommy har et andet liv, og at være politiker, shit, det er et andet game. Jeg har virkelig dyb respekt for det. Jeg ved ikke, om jeg ville kunne det. Men det er fint nok. Jeg ved aldrig, om han bliver nødt til at aflyse aftaler, men jeg ved, at det ikke er et fravalg af mig, så det er fint. Så får jeg en weekend i sengen, hvor jeg kan se Netflix eller mødes med nogle venner.

Ville du i gamle dage have siddet og været småfornærmet?

– Nej, jeg ville været blevet usikker. Ked af det. Jeg bliver nemt skuffet, når jeg glæder mig til ting. Når venner aflyser, kan jeg også blive skuffet. Men jeg er blevet bedre til at sige fint, så laver jeg noget andet. Tommy og jeg taler meget om, at hvis vi havde mødt hinanden for ti år siden, havde vi nok ikke været vilde med hinanden. Det var ikke gået. Men i dag, hvor vi ikke har et biologisk ur, der tikker, har vi en anden ro i vores møde. Jeg kan egentlig godt være lidt ked af det på mine og Jespers vegne, og på alle andres vegne, når man mødes i den der årrække, hvor der er det pres. At man gerne vil stifte familie og alt muligt. Hvor der er en deadline. Det er jo ikke særlig sundt for et forhold. I dag kan jeg sige, at jeg har mødt manden, jeg skal være sammen med resten af mit liv, men jeg skal jo ikke nå noget med ham. Jeg ved bare, at jeg vil være sammen med ham altid.

Hvad faldt du for?

– Jeg er faldet for hans humor og begavelse. Han er stinke begavet. Han er gavmild og sød. Han er meget ærlig. Han har været igennem nogle hårde oplevelser også, så han har et sprog til at udtrykke sine grænser og sine følelser, som jeg ikke har oplevet før hos en mand, og han stiller også nogle krav til mig omkring det. Han tør godt at sige til mig, når han synes, at jeg er strid, når jeg gør ham usikker, eller når noget er svært mellem os. Jeg kan ikke udtrykke det bedre, end at det er et fuldstændig ligeværdigt og lidenskabeligt partnerskab, som jeg aldrig nogensinde har oplevet før. Det er meget uvant for mig. Og det er helt vildt.

Når to kendte mennesker finder sammen, har offentligheden en vis interesse i forholdet. En del journalister vidste allerede i december 2019, at Le og Tommy havde fundet hinanden, men parret ønskede ikke at stå frem og fortælle om det. Blandt andet af hensyn til børnene.

– Men da vi havde fortalt børnene det, ventede vi på en event, hvor vi kunne møde op sammen, men på grund af corona skete der jo ingenting i foråret. Først til premieren på Lukas Grahams dokumentar i november 2020 kunne vi møde op på den røde løber sammen. Og jeg var sgu lidt nervøs. Mærkeligt nok.

Hvad var du bange for?

- Fordi jeg ikke er en rød-løber-type, så var det lidt mærkeligt. Jeg har fundet en mand, jeg elsker overalt på jorden, hvorfor skal jeg stå på en rød løber for at fortælle det? Men det er fint nok. Det er the name of the game. Og det var vildt dejligt og fedt at kunne holde ham i hånden. Og det er jo skønt, når man er så forelsket, at man også kan få lov til at sige det højt.

Hvordan føler du, at det er blevet modtaget?

– Helt vildt godt. Der er ikke nogen tvivl om, at folk synes, at det giver supergod mening. Vi passer bare godt sammen. Jeg har aldrig haft et forhold før, hvor vi lignede hinanden så meget, som Tommy og jeg ligner hinanden. Jeg har nok altid tænkt, at man helst skal være lidt forskellige. Men næh – gu’ skal man ej.

Når du ser tilbage på dit liv og dine forhold, hvad er så kærlighedens pris for dig?

– Jeg har både oplevet den negativt og positiv. For mig har kærligheden flere gange været et tab af mig selv. Jeg har mistet mig selv til kærlighed. Men jeg har også fundet mig selv i kærligheden nu. Jeg har fundet et ståsted, som er ægte og sårbart og stærkt. For første gang i mit liv kan jeg hundrede procent se, at kærlighedens pris kan være positiv. At det kan være lige præcis det at blive mødt og rummet fuldstændigt. Jeg er gået fra at tabe mig selv til kærligheden til at vinde mig selv.

Det lyder som en vild rejse?

– Ja, og jeg skylder mine tidligere kærester at sige, at det ikke har været en fair opgave for dem at være kæreste med mig. For hvordan skal man være sammen med et menneske, der taber sig selv? Det er ikke muligt. Der er ingen tvivl om, at sol, måne og stjerner stod rigtigt på himlen, da Tommy og jeg mødte hinanden. Vi mødte hinanden på tidspunkt, hvor vi kunne være fuldstændig ærlige over for hinanden. Det er en kæmpe gave. Det er for evigt.

Det er en meget klar udmelding?

– Ja, jeg tænker også meget over det, det er derfor, jeg kan sige sådan. Jeg har også tænkt meget over mit eget ansvar i forhold til min skilsmisse. Min eks kan sige tak til mig, for at vi er gået fra hinanden, men jeg kan også sige tak til ham for, at han gad at være med på den rejse med mig, som var fuldstændig vanvittig. Jeg var i fucking øst, vest, nord og syd dengang, og jeg vidste ikke, hvem jeg var. Men det ved jeg nu. Nu er jeg Le.

Ny serie: Kærlighedens pris

I en ny artikelserie sætter ALT for damerne den besværlige, skønne og uforudsigelige kærlighed under lup.

Sammen med en række stærke, kendte kvinder gransker vi de dilemmaer og svære valg og fravalg, man må træffe, for at opnå en kærlighed, der ikke nødvendigvis ligger lige for eller ligner de fleste andres.

Se, hvad vi ellers skriver om: Kvinder du skal kende, Livsstil og Interview
Tilbage til toppen