Løbet der blev væk
Jeg skulle have været ude at løbe fredag, men blev lidt forsinket med at aflevere sønnen i børnehave, så jeg fik det ikke gjort. I morgen, tænkte jeg.
Jeg skulle have været ude at løbe lørdag, men havde været til middag hos en veninde og kom alt for sent hjem, så jeg var for træt. I morgen.
Så skulle jeg have været ude søndag, men min kæreste havde så mange tømmermænd, at han aldrig rigtig stod op, så jeg løb rundt på byen legepladser i stedet.
“Mandag sov jeg over mig. Tirsdag have jeg et morgenmøde. Og… sådan gik der virkelig mange dage uden løb. ”
Kender I det der med, at man kan overbevise sig selv om, at man dagen efter kan lade være med at spise kagen på redaktionen, man kan stå tidligt op om morgenen for at løbe, man kan passe sine yndlingsjeans igen og alle andre mulige fantastiske ting. Så i morgen… skal jeg have fundet en rygrad og så ud at løbe.
Hvis jeg skal være løbeklar til Kvindeløbet, får jeg brug for noget hjælp:
Hvad gør I for at komme ud ad døren, når I ikke gider?
